Velfærdsstaten er en rigtig god forretning

Det ligner en tanke. For når verdens mest profitable virksomhed vælger at investere stort og skabe arbejdspladser netop her, er det jo ikke fordi, Danmark er billigst på arbejdsløn og skat, som ellers tit fremhæves som de vigtigste faktorer i debatten om et lands konkurrenceevne; så er det snarere fordi, massive offentlige investeringer i vedvarende energi over årene har givet Danmark et forspring, som Apple kan bruge til at skærpe selskabets egen profil som en grøn og miljørigtig virksomhed, fremhæver Bent Greve.

”Apples indtog i Danmark bekræfter den grundlæggende tese i min bog. Nemlig at vores velstand og vores muligheder for fortsat at være et rigt land ville forsvinde uden en entreprenant og innovativ offentlig sektor,” siger Bent Greve.

Han peger på Danmarks it-infrastruktur, der leverer højhastighedsinternet i de fleste egne af landet, som endnu et offentligt finansieret dansk fortrin, der har været udslagsgivende for Apples valg af Viborg som hjemsted for betjening af it-gigantens europæiske kunder.

Bent Greve er økonom og har gennem en årrække forsket i, og publiceret bøger og artikler om, velfærdsstaten. I sin nye bog leverer han – med mange argumenter – et modsvar til den konkurrencestat, som forskerkollegaen Ove Kaj Pedersen navngav herhjemme, og som blandt andre finansminister ­Bjarne Corydon (S) offentligt har bekendt, at han tror på.

Det gør Bent Greve ikke. Hvor konkurrencestaten vil nedskære velfærdsstaten, fordi den er for dyr, vil Greve forandre og investere i den, så den bevarer sine styrker, forklarer han i bogen. Hvor arbejdsløse i konkurrencestaten skal presses til at påtage sig ethvert job, vil Bent Greve fortsat have en stat, der gennem arbejdsløshedsunderstøttelse og videreuddannelse faciliterer, at ledige kan vende tilbage til godt lønnede kvalitetsjob. Og hvor store ­dele af den velfærdsservice, som traditionelt har ligget i den offentlige sektor, skal privatiseres i konkurrencestaten, vil Bent Greve udvikle og modernisere fremtidens velfærdsservice i tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor herhjemme.

Vil vække beslutningstagere

Bent Greve ønsker med bogen at råbe danske beslutningstagere op. De skal påskønne og kæmpe for styrkerne i de nordiske velfærdstater, som Bent ­Greve oplever, at mange af hans internationale kolleger lader sig inspirere af. Det gør de i anerkendelse af, at de nordiske velfærdstater har produceret nogle af de mest vellykkede samfund i verden målt på så forskellige parametre som velstand, lykke, tillid og levealder.

Men herhjemme er der foreløbig kun et politisk parti, der – i hvert fald offentligt – har taget positivt imod Bent ­Greves nye bog. Nemlig Enhedslisten, hvor partiets arbejdsmarkedsordfører Christian Juul har kaldt bogen ”befriende”.

Det kunne så skyldes, at politikerne i de øvrige partier har for travlt med at bedrive praktisk politik til at læse Bent Greves bog, men heller ikke når han ­betragter de beslutninger, der træffes, og den debat, der føres, kan Bent Greve få øje på særligt mange meningsfæller blandt fagøkonomer, erhvervsledere og politikere herhjemme.

Hvorfor?

”Jamen, jeg forstår faktisk ikke, hvorfor der ikke er flere herhjemme, som ser en sammenhæng mellem den danske model, og hvor godt vores økonomi og vores samfund rent faktisk fungerer. Jeg tror, der gradvist er ved at opstå en erkendelse af, at deregulering ikke længere er vejen frem, men det kniber stadig med at se og anerkende den meget positive rolle, staten historisk har spillet. Vores offentlige sektor sikrer veluddannede medarbejdere, god arbejdsløshedsdækning, god infrastruktur og børnepasning, der er til at betale. Blandt andet derfor er vi et af de lande i verden, der har flest erhvervsaktive kvinder målt i forhold til landets befolkning,” siger Bent Greve.

Verdens bedste erhvervsklima
er dansk

Måske skyldes det, at de parametre, Bent Greve nævner, ikke opfattes som særligt relevante af tidens ledende politikere og økonomer?

”Det er muligt. Jeg har ofte fornemmelsen af, at man med termer som ­finansiel holdbarhed, øget arbejdsudbud, bench marking og konkurrence­udsættelse næsten pisker sig selv til at synes, at vi skal gøre alting ander­ledes – på trods af, at vi både aktuelt og ­historisk gør det ganske godt. Men det er måske også meget dansk – dette med at være lidt blind for egne kvaliteter. Til gengæld kan man så glæde sig over, at udlandet kan få øje på dem. Som nu Apple, der ifølge medierne brugte to år på at vælge Foulum, og ligesom det internationalt anerkendte finansmagasin Forbes, der gang på gang, og senest i 2014, kårede det danske erhvervs­klima som verdens bedste.”  

Med hvilke argumenter?

”Først og fremmest den danske flexicurity model, der giver vores arbejdsgivere stor frihed til at hyre og fyre medarbejdere samtidig med, at medarbejderne har sikkerhedsnet i form af adgang til dagpenge, hvis de ­bliver ­fyret. Denne kombination – som er ­resultat af et frugtbart samarbejde mellem den offentlige og den private sektor herhjemme – gør dansk erhvervsliv uhyre omstillingsparat, hvilket er et must i den globale tidsalder. Forbes fremhæver også Danmark som et af de bedste lande i verden for iværksættere at starte forretning i, og overordnet lander vi blandt de 25 bedste lande, ud af 146 lande i alt, inden for samtlige kate­gorier, Forbes måler på; ejendomsret, innovation, skatter, teknologi, korruption, frihed (personlig, handelsmæssig og økonomisk), bureaukrati, investorbeskyttelse og aktiemarkedets ydeevne. Måske har disse målinger også spillet en rolle for Apples beslutning om at etablere sig i Danmark.”

Kan Apple skabe flere arbejdspladser end de 300, som selskabet annoncerer, at de vil skabe på datacentret i Foulum?

”Det er bestemt ikke umuligt – selv om Viborg-borgmesterens skud på, at centret på sigt vil generere 10.000 nye arbejdspladser nok er i den vel optimistiske ende. Men der er allerede flere danske offentligt finansierede forskningsmiljøer, som har udtalt, at de forventer forskningssamarbejde med Apple om at udvikle nye løsninger inden for bæredygtig energi og big data. Og det er heller ikke ­umuligt, at Apple´s stærke brand kan blive et lokomotiv for, at flere ­internationale it-selskaber får lyst til at etablere sig i Danmark. Erhvervshistorien er fyldt med eksempler på, at der kan opstå klynger af virksomheder inden for samme branche, hvis de rette omstændigheder er til stede. Det bedste hjemlige eksempel er nok medico-branchen.”

Den offentlige sektor er superkunde

Du skriver i bogen, at den offentlige sektor havde meget stor betydning for medico-branchens fremkomst og vækst i forrige århundrede. Hvordan det?

”For det første trækker sektoren på den grundforskning og de højtuddannede kandidater, som produceres på offentligt finansierede universiteter herhjemme. Men ellers er det primært i kraft af den offentlige sundhedssektors efterspørgsel efter medico-branchens produkter. Uden den efterspørgsel havde det fx ikke været muligt at fremstille den omkostningstunge diabetesmedicin, som grundlagde Novo´s imponerende udvikling. Som kunde er den offentlige sektor kendetegnet ved at gå ind tidligere og være indstillet på at ­betale de relativt dyrere priser, som et givet produkt har i udviklingsfasen. Du ser det samme inden for høreapparater, hvor Oticon og William Demant aldrig var blevet dominerende internationale spillere, hvis de kun havde haft private danskere som kunder i første fase af virksomhedernes historie. Og Coloplast er endnu et eksempel på en virksomhed, der havde det danske sundhedsvæsen som afgørende kunde i udviklingsfasen af de stomiposer, som virksomheden i dag sælger internationalt til patienter, der har gennemgået store komplicerede mave-tarm operationer.”

Du peger i bogen på velfærdsteknologi som et muligt lokomotiv for dansk erhvervsliv og samfundsøkonomi i de kommende årtier, hvorfor?

”Fordi velfærdsteknologi kombinerer forskellige danske styrkepositioner samtidig med, at der er et meget stort potentielt marked i og med, at befolkningerne i verden bliver ældre samtidig med, at flere lande – herunder Kina – får råd til at give deres ­ældre en mere værdig alderdom. Vi har herhjemme dels en tradition for offentligt finansieret service og hjemmehjælp, dels en stærk design-tradition samt et ­industrielt miljø, som gør os til en oplagt frontløber inden for dette område. Og der er da også vækst og udvikling i områder som løfteteknologi, talegenkendelsesprogrammer, telemedicin og elektroniske nøglekort herhjemme. Og kommunerne er for længst i gang. Eksempelvis bliver ­robotstøvsugere ­enten brugt eller er på vej i 9 ud af 10 kommuner, melder Kommunernes Landsforening.”

’Den sociale og innovative velfærdsstat’ af Bent Greve er netop udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Læs mere:

Mazzucato, M. (2013), The Entrepreneurial State. Debunking Public vs Private Sector Myths, New York, Anthem Press.

Ben-Ami, D. (2012), Ferraris for all. In defence of Economic Progress. Bristol Policy Press.