Rust dig til at blive global djøfer

Lars Fruergaard Jørgensen, Executive Vice President and Chief of Staff i Novo Nordisk, har en fod i døren på vej til flyveren til Boston, da han en torsdag formiddag taler med djøfbladet. Søndag vil han være draget den modsatte vej vestpå – til familiebesøg på fødegården ved Skals i Himmerland. Mandag venter der en ny international destination.

For når man som Novo Nordisk henter over 99 procent af sit salg i udlandet, tilbringer man som topleder en stor del af sit liv i lufthavne og fly.

Men det er ikke kun omsætning, der hentes ind udefra. Også 90 procent af ansøgerne til Novo Nordisks graduate programmer – 2-årige talentudviklingsforløb for nyuddannede, som tiltrækker op mod 10.000 ansøgere pr. gang – kommer i dag fra unge udlændinge.

Nogle af dem lander efter graduate-tiden i et af datterselskaberne ude i verden, men mange af dem vil også ende i et job i Novo Nordisk her i landet.

”Det globale perspektiv er ekstremt vigtigt for os som virksomhed. Vi oplever heldigvis, at flere og flere af de danske kandidater kommer med en international baggrund, hvor de har været i udlandet for at læse, arbejde eller være i praktik, understreger han. Men jeg tror godt, at vi kan konkludere, at de får større og større konkurrence fra udenlandske kandidater,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Funktioner flytter efter arbejdskraften

I DONG Energy er CBS dén uddannelsesinstitution, som de henter flest af deres medarbejdere fra i dag. HR-direktør i DONG, Hanne Blume, understreger, at DONG er rigtig glade for sine medarbejdere fra CBS og også fremover forventer at hente mange derfra.

Men DONG er en international virksomhed, og allerede nu kommer en stor del af ansøgerne til DONGs job i Danmark fra udlandet. Det betyder en større talentmasse at rekruttere fra, siger hun.

I sidste nummer af djøfbladet påpegede CBS' rektor, at de lave basisbevillinger til CBS kan få grimme konsekvenser. Djøfere – og ikke mindst de business-uddannede, som er mest konkurrenceudsatte – skal kunne stå distancen på kvalitet og talent. Hvis vi taber højde, trækker de globale virksomheder teltpælene op fra Danmark og flytter deres headquarters hen, hvor den bedste arbejdskraft er.

Lars Mikkelgaard-Jensen – Global Executive i IBM med reference til IBMs globale ledelse og i øvrigt formand for DI´s bestyrelse – kan kun bekræfte, at globale virksomheder altid ser sig om globalt efter, hvor kompetencerne er.

”Det gælder også på djøf-området - ikke kun for ingeniører og Silicon Valley-segmentet. Hvis man ikke kan rekruttere bredt nok her i landet, vil man overveje at flytte funktioner til fx et andet sted i Europa, hvor der er adgang til højtuddannede, som måske oven i købet er billigere.”

”Jeg har selv ansvaret for folk, som sidder i Indien, USA, UK, Holland osv. De folk, vi får ind derude, er af stjernehøj kvalitet, og de bliver jo så også brugt til at løse opgaver i Danmark, når det giver mening.”

Niveauet skal højnes

Lars Fruergaard Jørgensen – selv uddannet for 25 år siden på Handelshøjskolen i Århus, som det hed dengang – siger god for danske kandidaters nuværende kvalitet.

Det gælder også kandidaterne fra CBS.

”CBS er i stand til at tiltrække de dygtigste fra gymnasiet, og de får en god ballast på studiet. De lever op til vores forventninger,” siger han.

Kvaliteten fra CBS er god, lyder det også fra Lars Mikkelgaard-Jensen.

”Den er væsentligt bedre end for 20 år siden. Det gælder også kandidaterne fra KU, fx politter. Men udfordringen er, at den bare er blevet endnu bedre hos dem, vi måler os op mod. Så det er ikke fordi, der ikke er sket noget herhjemme. Men dem, vi sammenligner os med, flytter sig altså meget hurtigt.”

Danske universiteter skal øge kravene til undervisningskompetencen, siger han.

”Den undervisning, de studerende møder, skulle helst være verdensklasse og ikke leveret af nogle, som bare ønsker at få dagens forelæsning overstået. Der skal stilles strenge krav. Niveauet skal højnes.”

Og så må fremdriftsreformen – som skal få de studerende hurtigere gennem studiet – ikke kamme over, fastslår han.

”Fremdrift må ikke blive på bekostning af fx et relevant studieophold i udlandet. Vi vil hellere have en kandidat med et lavere gennemsnit, men med relevant erfaring fra studiejob eller praktik, end én med topkarakter uden nogen erfaring. Man må nuancere dét her, så der er plads til, at kandidaterne kan bruge et halvt år længere, men til gengæld blive mere end et halvt år dygtigere.”

Praktik og studier i udlandet skal boostes

Beder vi Lars Fruergaard Jørgensen om at stige op i helikopteren og se CBS-segmentet i de store danske virksomheder for sig om 10 år, ser han helt klart et mere globalt rekrutteret segment.

Det stiller krav til de danske uddannelser om at eksponere de unge for, hvordan globale virksomheder med dansk headquarter agerer, fastslår han.

De skal forstå, hvordan det er at arbejde i et multikulturelt miljø, siger Lars Mikkelgaard-Jensen, og tilføjer, men det handler også om, at de unge kommer ud og mærke verden, og helst så tidligt som muligt.

Han er dog optimistisk på dansk ungdoms vegne.

”Da jeg selv læste, var jeg på udvekslingsophold i USA i et halvt år. Det var et særsyn dengang. Det er det ikke i dag. Jeg oplever også, at både CBS og andre investerer ret meget i det. Dét fokus skal holdes og nok forstærkes.”

Og så tæller Novo Nordisks topdirektør i øvrigt også dét med, som de unge suger til sig på rygsækturen:

”Selvom vi danskere på mange måder er et lidt lukket folkefærd, klarer vi os godt, når vi kommer ud. Det er faktisk en af de ting, som gør os lidt unikke. Vi har en god evne til evne til at lytte lidt mere og måske tale lidt mindre og dermed kunne sætte os ind i andres kultur og måde at drive forretning på. Det er, tror jeg, blandt andet fordi vi rejser meget.”

Lige så vigtigt at få udlændinge ind

Lars Fruergaard Jørgensen vil dog gerne lige dreje perspektivet en omgang. Store danske virksomheders evne til at tiltrække internationale kandidater er lige så vigtig for fremtiden, som at de kan få danske kandidater af høj kvalitet:

”Vi skal fra samfundets side gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække dygtige udlændinge,” fastslår han.

Det lyder som dårligt nyt for de unge djøf-dimittender, som døjer med stor ledighed.

”Ja, det kan der være et skisma i for dem, som er arbejdsløse lige nu. Men vi ruster os bedst til fremtiden, hvis vi er et åbent samfund. Et samfund, hvor vi kan få dygtige folk ind, som skaber værdi, er godt, også for de danske studerende og dimittender.”