Arbejdstiden løber fra os

Der er nok mange, der ikke kan få det følgende til at stemme med deres egen forpustede hverdag. ­Andre vil omvendt kunne få bestyrket deres indtryk af, at det moderne arbejdsliv er lige så ineffektivt, som det er fleksibelt.

Under alle omstændigheder viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om danskernes arbejdstid, at karrierekvinder arbejder mindre end 37 timer om ugen, mens karrieremænd lige får sneget sig op på knap 40 timer pr. uge.

Undersøgelsen sammenligner to typer arbejdstid: Den normale og den faktiske. Normal arbejdstid er det antal timer, folk siger, at de normalt arbejder, mens faktisk arbejdstid er det antal timer, der optræder på bundlinjen, når de bliver bedt om at føre et egentligt tidsregnskab.

Ser man på gruppen af karrierekvinder – der er kendetegnet ved dels at være chefer for andre, dels at have en normal arbejdstid på over 42 timer om ugen – viser Rockwool Fondens studie altså, at den faktiske arbejdstid er på under 37 ­timer om ugen. Den gennemsnitlige karrierekvinde vurderer sin normale arbejdstid til være på over 45 timer, mens karrieremændenes normale arbejdstid er på knap 50 timer.

Et sammensurium af forklaringer

Bag undersøgelsen står Jens Bonke, der er seniorforsker hos Rockwool Fonden og en af landets fremmeste eksperter i tidsstudier. Han finder det tankevækkende, at der er så stor forskel mellem den normale og den faktiske arbejdstid, og at spændet er størst hos dem, der selv mener, at de arbejder mest.

”Det er interessant at se nærmere på folk, der gør ­karriere. Det er lige præcis en gruppe som dem, der er aktive i den ­offentlige debat og tegner diskussionen om, hvor meget vi ­arbejder,” siger Jens Bonke.

Der er et sammensurium af grunde til, at folk overvurderer deres egentlige arbejdstid, forklarer han. Der ryger fx let en halv time til et håndværkerbesøg hist og tre kvarter hos tandlægen pist – vel at mærke uden, at det påvirker vores opfattelse af arbejdstiden.

”Man kan glemme, at man nogle dage kommer lidt senere eller går lidt tidligere, end man burde. Der kan også være den helt banale psykologiske forklaring, at hvis man arbejder meget, tror man, man arbejder hele tiden. Man føler, at man ­altid er på, selv om ingen selvfølgelig er det. Der kan desuden være den sammenhæng, at jo mere indflydelse du har på ­dine arbejdsopgaver, desto mere synes du, at de fylder. Det er bare ikke ensbetydende med, at du arbejder hele tiden,” siger Jens Bonke.

Følelsen af lange arbejdsdage belaster

Også Anders Raastrup Kristensen, der er ekstern lektor ved CBS og har forsket i arbejdslivsbalance i en årrække, finder Rockwool Fondens resultater interessante – men af en lidt anden grund.

”En undersøgelse som den her peger på, hvordan vores ­arbejde har ændret karakter. Efterhånden er det svært for os som medarbejdere at bruge arbejdstid til at sige ret meget om vores arbejde,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Han understreger, at vores selvoplevede arbejdstid er afgørende for, om vi ­føler os i balance.

”En undersøgelse som denne ­kunne man godt bruge til at sige, at der ikke er nogen grund til at være stresset. For hvorfor snakker folk om dårlig ­balance, når den gruppe, der arbejder mest, i snit arbejder 38 timer? Men det, synes jeg, er en problematisk måde at se det på, for det centrale er den ­følelsesmæssige oplevelse af arbejdstiden. Det er det, der ­belaster os – det er ikke den faktiske arbejdstid.”

Vi har flyttet kontoret ind i baghovedet

Hvor arbejdsopgaverne i industrisamfundet var knyttet til ­fabrikken og ikke kunne tages med hjem, er det sort-hvide skel mellem arbejde og ikke-arbejde for længst blevet til slørede gråtoner. Det hænger sammen med det, Anders Raastrup Kristensen betegner som ”immaterielt arbejde”. I stedet for at fremstille håndgribelige ting producerer videnarbejdere tanker, og det kan foregå alle vegne i døgnets vågne timer. Det betyder ikke, at vi rent faktisk arbejder konstant, men jobopgaverne ulmer i baghovedet og er kun et flygtigt indfald borte.

”Der er altid noget, man kan gå og tænke over. Når du skal skrive en artikel som den her, rumsterer den i dit hoved og kan poppe op hvornår som helst, så du måske har en følelse af, at du er på arbejde – også selv om du ikke tænker på artiklen hele tiden. I mange situationer vil vi sige, at det, vi laver lige nu, ikke er 100 procent arbejde. Der er snarere tale om forskellige grader af arbejde,” siger Anders Raastrup Kristensen, der betoner, at dette udflydende arbejdsbegreb er svært at rumme, hvis man skal føre dagbog.

”Spørger du mig, hvad jeg lavede i går, vil jeg sige, at jeg arbejdede på en forskningsartikel hele tiden. Hvis jeg så skal føre et regnskab over dagen, vil jeg sige, at tiden, hvor jeg skrev og læste, var arbejde – men hvad med de tidspunkter, hvor jeg gik ud i køkkenet, fordi jeg havde brug for en overspringshandling?”

Teknologien giver nye vaner

Ligesom arbejdet er blevet immaterielt, har laptops, smart­phones og mobilt bredbånd udraderet en række af de rammer, som omkransede arbejdet for bare en generation siden. Med teknologien er imidlertid også fulgt nogle muligheder, som vi kan have svært ved at styre, og som gør det uklart for os, hvornår vi egentlig arbejder.

”Nogle folk har fået den vane, at de fx hele tiden skal tjekke mails. Når de så går ind og tjekker deres mail, finder de måske noget andet, der er lige så sjovt. Det kan være noget af forklaringen på, at folk siger, at de hele tiden er på: Arbejdet bliver mixet op med andre ting,” siger Jens Bonke og tilføjer, at størstedelen af internethandlen foregår i arbejdstiden.

Har lige så mange børn som andre

Af Rockwool Fondens rapport ­fremgår det også, at både karrierekvinder og -mænd har lige så mange børn som de øvrige danskere.

”Den her gruppe vælger ikke børn fra. De bruger bare ikke så meget tid på dem som andre. Men det kan godt være, at især ­karrierekvinderne lemper lidt på, hvornår de går fra jobbet,” siger Jens Bonke med henvisning til, at karrierekvindernes faktiske arbejdstid er noget lavere end mændenes.

Når karrierekvinderne ikke desto mindre selv oplever, at deres arbejdstid overstiger 45 timer om ugen, kan det hænge sammen med, at de ofte har hovedansvaret for hjemmet.

”Derfor kan de i højere grad end mænd have en tendens til ikke at skelne mellem lønarbejdet og arbejdet i hjemmet. ­Nogle føler, at deres arbejdsdag først for alvor slutter, når de har tid til sig selv,” siger Anders Raastrup Kristensen og ­refererer til forskning, der viser, at mænds stressniveau falder, straks de er hjemme fra arbejdet, mens kvinderne først får ro ud på aftenen.