Advokater i balance med 60 timers arbejdsuge

15-04-2015

2 min.

Sofie Bolding Christensen interviewede otte advokater for at finde ud af, hvordan de fandt balancen mellem lange arbejdstider og familieliv med børn.

Advokaterne arbejder på otte af de største kontorer i København og er alle under 40 år og har børn. Både dem og deres kontorer optræder anonymt i specialet, da det ellers ville have været svært at finde interviewpersoner, fortæller Sofie Bolding Christensen.

Hvad hed specialet?

”Work-Life Balance hos  Advokater.”

Hvorfor valgte du emnet?

”Blandt andet fordi jeg i mit sabbatår var serviceassistent på et af de store advokatkontorer i København. Der oplevede jeg, at der var nogen, som arbejdede hele tiden. Dengang undrede jeg mig over, hvordan de fik det til at hænge sammen med deres familieliv.”

Hvad spurgte du de otte advokater om?

”Jeg havde en narrativ tilgang, så det var fortællingerne, jeg var interesseret i. Hvordan de hver især fik skabt mening omkring deres liv, vilkår og prioriteringer. Jeg talte med dem om deres arbejdsliv, hvad det betød for dem, og hvilke udfordringer de oplevede. Bagefter talte vi om deres privatliv, og hvilke værdier de havde i forhold til det at have børn.”

Hvad fortalte de dig?

”De fortalte meget om, at det var deres spændende arbejdsopgaver, der gjorde, at de gerne ville bruge meget tid på arbejdet. Det var ikke så meget på grund af titlen og pengene. De arbejdede alle et sted mellem 40 og 70 timer om ugen afhængigt af, hvor travlt der var.”

Hvad fortalte de om familielivet?

”At de selvfølgelig prioriterer deres børn over arbejdet, men at det er et puslespil at få det hele til at gå op. Det kræver en del planlægning mellem dem og deres partner, og også at de arbejder hjemmefra, når børnene er lagt i seng.”

Hvad kom du frem til?

”At de føler, at de har en nogenlunde balance, fordi arbejdet er så spændende, og fordi de formår at organisere sig ud af udfordringer omkring børnene – hentning, aftensmad og så videre. Work-life balance kræver, at man har nogle værdier, der passer til ens vilkår. Og for nogle af advokaterne gælder det, at de ikke har den værdi, at de absolut skal spise aftensmad med deres børn hver aften.”

Hvad forventede du af dine interviews, inden du lavede dem?

”Måske et lidt større svigt i forhold til børnene. Det synes jeg ikke, jeg oplevede. Jeg oplevede nogle seje folk, som på en eller anden måde bare havde styr på det. Når børnene blev syge i tre dage, så væltede det hele selvfølgelig. Men de forsøgte at leve op til deres egne værdier om at være gode forældre. Så handler det jo bare om at have de rigtige værdier, der passer til ens liv.”