Storleverandør til erhvervslivet halter økonomisk

25-03-2015
6 min.

Danske virksomheder skal vokse ved hjælp af verdens bedste arbejdskraft. Men landets største business universitet, CBS, humper af sted med deltidsansatte undervisere.
Regeringens Kvalitetsudvalg og Dansk Erhverv undrer sig.

CBS er en humlebi, som flyver, selvom den egentlig ikke burde være i stand til det.

CBS ranker højt på listerne over verdens bedste business skoler, men er Danmarks fattigste universitet og må i stort omfang undervise sine studerende ved hjælp af deltidsansatte, eksterne undervisere.

Det skyldes, at CBS har landets ­laveste niveau af forskningsmidler i forhold til antal studerende blandt alle danske universiteter.

Det har CBS i flere år prøvet at råde bod på bl.a. ved at tære på sin opsparing for at ansætte flere fastansatte forskere. Men man kan ikke bruge sin opsparing evigt, og i efteråret undgik CBS kun en stor ­fyringsrunde, fordi over 60 ansatte indgik frivillige fratrædelsesordninger.

Regeringens Kvalitetsudvalg undrer sig

Men selvom økonomien nu hænger sammen igen, ligger der mindst to alvorlige påmindelser på bordet om, at CBS kun med besvær holder sig flyvende.

For det første:

Akkrediteringsrådet, som evaluerer hver uddannelsesinstitution hvert andet år, gav sidste år CBS en såkaldt ’betinget akkreditering’. Altså kun ’måske bestået’.

Begrundelse: CBS har på grund af sin økonomi ikke ­nået sine egne mål om at øge antallet af fastansatte forskere og mindske afhængigheden af eksterne undervisere.

For det andet:

Regeringens Kvalitetsudvalg undrer sig i rapporten ’Nye veje og høje mål’ over de lave bevillinger til CBS.

Det er ’specielt bemærkelsesværdigt’, at de samlede bevillinger pr. studenterårs­værk på CBS er på samme niveau eller under på seks ud af de ni erhvervsakademier – hvor der ­ikke er krav om forskningsbasering af uddannelserne, skriver udvalget.

Jørgen Søndergaard, formand for Kvalitetsudvalget, siger:

”Det er udtryk for, at den måde, man tildeler basisbevillinger på, har været stort set afkoblet fra udviklingen i studenteroptaget.”

Kort sagt: CBS er vokset til en kæmpe på antal studerende, men er forblevet en dværg på forskningsmidler.

”Det kan ikke gå i det lange løb,” siger Jørgen Søndergaard.

”Hvis man tager alvorligt, at undervisningen på et universitet overvejende skal varetages af aktive forskere, bliver man også nødt til at sørge for, at der er penge til det.”

Et underligt signal

Dansk Erhverv undrer sig også.

”CBS uddanner kandidater, som er efterspurgte i det private erhvervsliv. Alligevel får CBS basisbevillinger, der er mindre end seks af erhvervsakademierne,” siger erhvervs- og uddannelseschef i Dansk Erhverv, Mette Fjord.

”Det er uholdbart, og det er et underligt signal, når det ­netop er kandidater, som erhvervslivet efterspørger.”

Det er også et underligt signal til de studerende, som vælger at læse på et business universitet, mener hun.

”Det er målrettede unge med høje karakterer, som satser på en karriere i det private erhvervsliv. De skal mødes af et fagligt studiemiljø og en undervisning, hvor kvalitet er i højsædet. Det kræver, at der er et økonomisk fundament.”

Rykker hovedkvartererne ud af Danmark

83 procent af CBS´ kandidater får beskæftigelse i det private erhvervsliv og de har lavere gennemsnitlig arbejdsløshed end andre akademikere.

Det påpeger CBS´ rektor, Per Holten-Andersen.

”Det er indikatorer på, at vi leverer det, som det private erhvervsliv efterspørger,” siger han.

”Derfor er det ikke samfundsøkonomisk optimalt, at man underfinansierer os.”

Store danske virksomheder er i dag globale og tjener de ­fleste af deres penge i udlandet.

”Som en business school, der er til for samfundet, skal vi kunne levere den arbejdskraft, som de store virksomheder ­efterspørger i deres internationale globalisering. Hvis de kan få den bedre i udlandet, rykker de stille og roligt deres hovedkvarterer ud af Danmark. At kunne levere talent – også stort talent – er en fuldstændig afgørende del af vores konkurrenceevne,” fastslår han.

”Det paradoksale er jo, at de ­allerdygtigste unge står i kø for at komme ind på CBS. Men med en bevilling, der gradvis udhules og ­ligger markant lavere end andre universiteter, ­risikerer vi om nogle år at levere en kvalitet, der ikke lever op erhvervslivets krav.”

Kunne I ikke optage færre studerende og give dem mere forskningsbaseret undervisning?

”Jo, i sidste ende kan vi blive nødt til at optage færre. Sidste år besluttede vi selv at fastfryse optagetallet. Det fortsætter vi med i årene fremover. CBS´ andel af det samlede danske studenteroptag er faldende.”

Men faktisk er CBS fra politisk hold blevet bedt om at optage flere, understreger Per Holten-Andersen.

”Igen fordi vi leverer til det private erhvervsliv, og fordi erhvervslivet har behov for vores kandidater.”

Skævhederne må rettes op

Dansk Erhverv frygter ikke internationalisering, under­steger Mette Fjord.

”Virksomheder henter talenter udefra, og det er vigtigt for dem, for internationale medarbejdere kan bidrage med ny viden. Men hvis de gør det, fordi kvaliteten af de danske kandidater er for ringe, har vi et problem.”

Fra Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, lyder det:

”Der er nogle skævheder i forhold til CBS, som er opstået på grund af den historiske udvikling, og som der skal rettes op på. Vi har nu i tre år stillet forslag om en taxameterkommission, som skal se på hele den måde, som vi fordeler midler på til de videregående uddannelser.”


Laura Topp, 23 år.

Læser HA(kom.), erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation.

Er CBS blevet en studenterfabrik?

”Nej, men vi nærmer os. Som studerende kan man tydeligt mærke det pres, som det administrative og videnskabelige personale er under. Samtidig er man selvfølgelig bekymret for, hvilken betydning CBS´ økonomiske udfordringer får for det fremtidige undervisningsniveau og vores mulighed for rent faktisk at studere og være studerende frem for blot at gå og vente i fem år på at få en titel på papiret. Det gavner ingen.”

Sofie Carsten Nielsen.

Uddannelses- og forskningsminister 
(R).

CBS kan godt selv rette op

Er det ikke et problem set i lyset af danske virksomheders globale konkurrence, hvis kvaliteten på CBS sakker bagud?

”Jeg synes ikke, der er noget, der tyder på, at CBS’ studerende eller dimittender skal være nervøse i et internationalt perspektiv. CBS hører jo til blandt den ene procent af verdens business schools, der har opnået The Triple Crown, det vil sige, at CBS er akkrediteret af amerikanske AACSB, europæiske EQUIS og britiske AMBA.”



Men det danske Akkrediteringsrådet gav i december 2014 CBS kun ’måske bestået’, fordi CBS fortsat er nødt til at bruge så mange deltidsansatte undervisere?

”Akkrediteringsrådet har vurderet, at CBS har udfordringer, men at CBS vil kunne rette op på de forhold, der skal rettes op på inden for to år. Der er ikke tvivl om, at Akkrediteringsrådet har sat barren højt. Det er godt, for det sætter skub i kvalitetsarbejdet og styrker udviklingen af kvaliteten af uddannelserne.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.