Moderne ledere lever på en løgn, når de tror, at de med klare visioner og strategier kan bevæge deres organisationer i bestemte retninger, mener den britiske ledelsestænker Ralph Stacey.
72 år.
Har en mastergrad i økonomi fra London School of Economics.
Er i dag ledelsesprofessor og leder af Complexity and Management Centre ved the Business School at University of Hertfordshire i England.
Er for nylig uddannet som gruppeterapeut ved the Institute of Group Analysis i London.
Ralph D. Stacey regnes for en af de fremmeste teoretikere inden for organisatorisk ledelse, kompleksitet og fremtidsledelse. Er mest kendt for sit arbejde med komplekse responsive processer.
Selvom verden dag for dag bliver mere kompleks og uforudsigelig, bliver ledere kun mere stålsatte i troen på, at de kan forudsige fremtiden og flytte organisationer i bestemte retninger med præcise strategier, visioner og scenarier. Og derfor er opfattelsen af moderne ledelse blevet en virkelighedsfjern illusion, som alt for ofte får ledere til at fejle, fordi de gang på gang oplever, at deres strategier ikke går som planlagt.
Sådan lyder dommen fra en af de store britiske ledelsestænkere, kompleksitetsteoretikeren Ralph Stacey, fra Hertfordshire Business School nord for London i England.
”Verden bliver i dag tiltagende kompleks og foranderlig. Det skaber en voksende usikkerhed og angst, fordi fremtiden forekommer uforudsigelig. For at reducere den usikkerhed er vi begyndt at forme et mere og mere idealiseret billede af lederen, som en slags messias, der kan tegne en vision af fremtiden og gøre verden mere sikker og forudsigelig igen. Og derfor har moderne ledelse efterhånden udviklet sig til at blive en myte, der ikke har ret meget med virkeligheden at gøre,” siger Ralph Stacey.
Han slog i midten af 1990´erne sit navn fast, da han udviklede teorien om Complex Responsive Processes. En teori der hurtigt vandt genklang verden over ved at gøre op med systemtænkningen inden for ledelse og erstatte den med menneskelige relationer. Med sin kompleksitetsteori argumenterede Ralph Stacey nemlig imod antagelsen indenfor det etablerede ledelsesparadigme om, at organisationer kan betragtes som faste systemer og ledere som nogle, der kan kontrollere og styre dem.
”Da jeg lancerede min teori i 1990´erne, var det som en reaktion på det, jeg allerede dengang oplevede som en skævvredet forestilling om, hvad organisationer egentlig er for nogle størrelser, og hvad ledere overhovedet kan bedrive med dem. En forestilling som kun er blevet mere skæv siden, og derfor er kompleksitetsteorien i mine øjne faktisk kun blevet endnu mere relevant i dag end dengang,” siger han.
Ralph Staceys basale argument er, at organisationer slet ikke kan betragtes som faste størrelser og lukkede systemer. Organisationer består nemlig kun af de mennesker, der befolker dem. Mennesker som alle hver især har egne agendaer og intentioner, og som hele tiden påvirker hinanden, når de mødes på kryds og tværs.
Det skaber en masse mønstre af menneskelig interaktion, som i sagens natur er uforudsigelige, og som også gør organisationer til uhyre komplekse størrelser.
”Organisationer udgøres af dette interplay mellem mennesker, og når organisationer udvikler sig, så foregår det ikke på baggrund af forkromede omstillingsstrategier. Men som et resultat af alle de her små iterative skridt, som er resultatet af den menneskelige interaktion, der hele tiden udspiller sig, når vi med vores forskellige dagsordener mødes med andre, som vi påvirker og som påvirker os tilbage,” siger Ralph Stacey, som dermed mener, at forandringer i organisationer er noget, der foregår hele tiden.
Han oplever, at ledere i dag er nærmest besatte af tanken om forandringer, som noget de selv kan styre og planlægge. En idé der ifølge Stacey blev født med taylorismen og scientific management helt tilbage i 1930´erne, hvor de første tanker om den moderne leder, der med styringsredskaber og planlægningsteknikker kan flytte organisationer og planlægge forandringer, blev skabt. Men som lever stærkere i dag end nogensinde før.
”Det oprindelige billede af ledere har siden delt sig i to. I dag taler vi om manageren som en teknisk planlægger og lederen, der med et visionært og langsigtet lederskab styrer de overordnede strategiske forandringer. Den ene er en beslutningstekniker og den anden en overheroisk fremadskuende person, men begge hviler på samme vildfarelse. Nemlig, at ledere kan se ind i fremtiden og planlægge både menneskers og organisationers ageren,” siger Stacey.
En opfattelse som ifølge Stacey altså er virkelighedsforvrænget. For hvordan skal man kunne planlægge handlinger ind i fremtiden, når fremtiden er afhængig af den menneskelige responsive interaktion, som ikke er foregået endnu.
”Du kan jo ikke forudsige, hvordan den kontekst, du befinder dig i, vil være i morgen, da den vil være et resultat af en masse interaktioner, der foregår i dag. Ingen kan derfor præcist forudsige, hvad vi kommer til at gøre i morgen. Og da organisationer udgør summen af en masse menneskelige handlinger, er organisationers handlinger lige så uforudsigelige som de menneskelige. Derfor kan heller ingen ledere planlægge en udvikling eller en forandring,” siger Stacey, som dog fastholder, at der ikke desto mindre fortsat er hårdt brug for ledere i dagens verden.
”Bare fordi vi som ledere ikke kan kontrollere verden fuldstændig, behøver vi ikke tro, at ledere så slet intet kan udrette overhovedet. Se på organisationer i dag og på, hvordan ledere reelt udfører deres arbejde. De foretager sig jo masser af ting og skubber hele tiden til et hav af små udviklinger, som jo netop sker, fordi ledere agerer. Men problemet er, at de selv tror, at de navigerer efter forkromede strategier og derfor bliver frustrerede, når strategierne ikke nås,” siger Ralph Stacey.
Han fortæller, at en del af hans forskning handler om at få ledelseskursister på ledelsesprogrammer på Hertfordshire Business School til at iagttage deres egen adfærd, når de udøver ledelse. Og altså observere, hvordan de i virkeligheden arbejder som ledere i det daglige.
”Det går op for folk, at det, de i virkeligheden gør som ledere, er at udføre en masse små dagligdags handlinger, hvor de reagerer på situationer her og nu fremfor at handle ud fra stringente planer. Det handler om at gå fra bord til bord, snakke først lidt med den ene og siden lidt med den anden medarbejder, mens man prøver at løse forskellige hverdags-udfordringer. Og det er, hvad ledelse er,” siger Ralph Stacey og argumenterer for, at lige netop den form for ledelse også er, hvad vi i dag har mere brug for end nogensinde.
”Vi har hårdt brug for ledere, der kan guide og inspirere, jo mere kompleks verden bliver. Ikke gennem krystalklare visioner, men ved at improvisere og ved at lære folk, hvordan man tilpasser sig skiftende omstændigheder og uforudsete problemstillinger. Noget som mange ledere allerede gør i dag og gør rigtig godt. De tror bare ikke selv, at de improviserer, og derfor er der et stort behov for at få justeret moderne lederes selvopfattelse af deres egen rolle,” siger Stacey.
Han opfordrer dagens ledere til at holde op med at bruge så meget energi på at udarbejde langsigtede udtalelser og visionære beretninger for i stedet at udvikle deres evne til at lytte intenst til, hvad der sker omkring dem lige her og nu og så reagere på det.
”Jeg tror ikke, at vi kan få ledere til at slippe brugen af strategier og planer i dag. Dertil er udviklingen nået for langt. Men hvis vi kan få dem til at se på planer og strategier som de retoriske greb, de er, og som noget vi bruger for at skabe en form for tryghed, så er vi kommet langt,” siger Stacey, der blandt ledere verden over oplever en voksende lydhørhed over for andre måder at anskue ledelse på.
Blandt andet fordi de bliver tiltagende desillusionerede over, at de strategier og visioner, som alle lovpriser, ikke virker.
”Jeg møder flere og flere ledere, der er åbne for at finde ud af, hvad ledelse så handler om, når det så åbenlyst ikke handler om at udarbejde præcise og klare strategier. Og det tolker jeg som positivt,” slutter han.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER