Din hjerne snyder dig. Du tror, at alt på din smartphone er vigtigt. Det er det ikke. Læs hvordan du holder op med at opføre dig som en abe på jagt efter bananer.
Smartphonen er din kalender, vækkeur, sociale netværk, nyhedsmaskine, pladesamling, fotoalbum, flybillet, bykort – fortsæt selv.
Men den er også dit job, og når du alligevel kører nyhedssitene igennem og falder i en elefantvideo undervejs, hvorfor så ikke også lige tjekke den mail, der blingede ind fra dit job? Din finger gør det af sig selv, selvom det er over sengetid.
”Men måske skulle du lade være, hvis det i realiteten er helt unødvendigt før næste morgen,” lyder det fra cand.psych., foredragsholder og ekstern lektor på IT Universitetet, Anders Colding-Jørgensen.
Men hvordan? Du kan ikke bare skrotte din smartphone, for du er praktisk afhængig af den. Du må i stedet finde dit eget balancepunkt for, hvor tit du tjekker ting på din telefon og lære at holde det.
I 90´erne, da den ny teknologi slog igennem, talte man om det grænseløse arbejdsliv som en ond ting, som arbejdsgiverne ville trække ned over hovedet på os for at tvinge os til at være tilgængelige hele tiden.
”Det har til dels vist sig at være rigtigt nogle steder,” understreger han.
Men tit inviterer du selv jobbet inden for i din fritid, og det er på dét punkt, at du især kan lære noget af Anders Colding-Jørgensen.
”Din hjerne prøver at bilde dig ind, at al den feedback, du får fra verden, er uhyre vigtig. Men din hjerne snyder dig. Det meste af det er ikke vigtigt.”
Faren lurer, fordi smartphonen er fyldt med spænding, sjov og nødvendigheder på samme lille skærm, som du har på dig altid.
”Det hele er blandet sammen. Du er i forvejen hele tiden derinde, og derfor er det så let at finde en god undskyldning for lige at tjekke, om kontorchefen har svaret på det udkast, du sendte ham lige før, du gik hjem.”
I USA har de et udtryk for internetafhængighed: FOMO – Fear of missing out. Frygt for at gå glip af noget.
Men Anders Colding-Jørgensen kalder FOMO for et popbegreb.
Når folk konstant tjekker for at se, om der er kommet noget nyt, er det sjældent frygt, der driver dem.
Det er lyst og nysgerrighed – eller biologisk udtrykt: Jagtinstinkt og chimpansehjerne.
”Det, der suger os ind, er de applikationer, hvor der sker noget. Vi tjekker ikke Google Maps hele tiden, for der sker ikke noget. Vi tjekker de applikationer, hvor der kommer noget ind, som vi ikke selv styrer: Arbejdsmails, sociale medier, nyheder på netmedierne.”
Så snart du er på nettet, går jægeren i gang.
”Det er ren chimpansehjerne. Hvis aben ved, at der nogle gange ligger en banan i en kasse, bliver den kasse åbnet og tjekket hele tiden. Tilsvarende er vores hjerner blevet vænnet til, at vi kan få noget spændende eller lækkert fra vores telefon. Jagten efter det spændende udløser dopamin. Der udløses mest dopamin i hjernen, mens vi jager og endnu ikke har nedlagt byttet.”
Derfor følger vi som små Pavlovs hunde vores jagtinstinkt.
”Men du betaler med din opmærksomhed og din tid. Det er en høj pris.”
Jamen, jeg er nødt til lige at tjekke dét her, lyder vores undskyldning.
”Nej, det er du faktisk ikke,” siger Anders Colding-Jørgensen.
Prøv et hurtigt regnskab over, hvilke konsekvenser det får for dig at lade være. Svaret er ofte: Ingen.
Det er det ene.
Det andet er, at du som ved enhver anden tilvænnet adfærd kan træffe et valg, når du får impulsen til at nyde suset med at tjekke kassen for bananer.
”At lade være kræver en beslutning. Når du mærker dén der lille lokkende nysgerrighed – og den kan du sagtens mærke – så beslut dig for, om du vil følge den. Eller om du vil tage ubehaget her og nu ved ikke at følge den,”
Kort sagt: Det drejer sig om at træffe en beslutning om kun at gøre én ting ad gangen.
”Det kan en otte-årig sagtens finde ud af. Det forudsætter bare, at du er opmærksom på, hvad du har gang i lige nu. Hvad en otte-årig også kan finde ud af. Opmærksomhed er vores redning fra at blive oversvømmet med alt muligt. Det er banalt. Når jeg sidder ved morgenmadsbordet med mine børn, er min mobil slukket.”
Men det er ikke telefonen som apparat, det handler om, men om netop opmærksomhed.
”Vi sjusker med den. Opmærksomhed på vores opmærksomhed er en øvelse, vi bør mestre som moderne mennesker.”
Når du bliver afbrudt midt i et stykke arbejde, kan det tage 15 minutter at vende tilbage til den samme koncentration som før. Det viser forskningen.
”Den menneskelige hjerne kan ikke multitaske. Det er kun noget, vi bilder os ind,” fastslår Anders Colding-Jørgensen.
”Du kan godt tygge og gå, du kan også godt tale i mobil og gå, men du kan ikke tale i mobil og finde vej samtidig. Multitasking som psykologisk fænomen er divided attention – delt opmærksomhed. Du reducerer bare en af de ting eller de kanaler, du har gang i, til baggrundsstøj.”
Nu er det ikke sådan, at vi skal gøre fx tjek af arbejdsmails til et individuelt problem og frikende ’systemet’, understreger Anders Colding-Jørgensen.
”Hvis man er på en arbejdsplads med en syg kultur, hvor chefen sender mails på alle tider af døgnet og forventer svar hurtigt, så skal der gøres noget ved det. Hvis man på nogen måde kan.”
Vi skal heller ikke pådutte nogen et problem, hvis man selv synes, man har det fint med at være på sin arbejdsmail hele tiden – og det ikke er noget, man bare siger, understreger han.
GODE RÅD
Sådan sætter du grænser for det grænseløse netliv:
Sæt fysiske og tidsmæssige grænser om dit netforbrug:
Find din bagatelgrænse:
Kilde: Anders Colding-Jørgensen
Læs mere:
Læs om, hvad multitasking koster i belastning på din arbejdshukommelse: Dansen på deadline (kap. 6), af ph.d. Alexander Rozental og psykolog Lina Wennerstein.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER