Toplederne synes selv de er sublime ledere

16-02-2015
3 min.
’Min ledelseskvalitet er i top’. Sådan lyder det fra ni ud af ti topledere ifølge ny undersøgelse. Foto: Shutterstock

Ni ud af ti topledere mener selv, at de er fremragende ledere. Mellemlederne er ikke nær så begejstrede for deres overordnedes lederevner.

Når man spørger topchefer, hvordan de vurderer sig selv som ledere, er de ikke i tvivl: Jeg er en rigtig god eller en god leder, lyder det fra ni ud af ti af dem.

Det er i hvert tilfælde det billede, der tegner sig i den såkaldte Indikator-undersøgelse ’God Ledelseskvalitet’, som Center for Ledelse har gennemført blandt 268 ledere.

Men spørger man mellemlederne, er det kun seks ud af ti, der giver ’thumbs up’ til kvaliteten af deres topleders lederevner. 

Toplederne ved ikke bedre

Som navnet ’Indikator’ antyder, er der tale om en undersøgelse, der kun er baseret på 268 ledere. Derfor skal resultaterne tages som en indikation af, hvordan lederne vurderer deres egen ledelseskvalitet, understreger Bjarne Jacobsen, virksomhedsrådgiver hos Center For Ledelse.

Men han mener dog godt, den kan give et praj om, hvordan det står til med den selvopfattede ledelseskvalitet. Og når toplederne bedømmer sig selv så positivt, kan det måske hænge sammen med, at de måske ikke bliver konfronteret med, hvordan deres ledelsesstil opleves, siger han.

”Mellemlederne tør nok ikke altid udfordre opad i systemet, selv om vores undersøgelse jo viser, at oplevelsen af topledernes ledelseskvalitet er lavere ned gennem organisationen.” 

Mellemlederne dømmer sig selv hårdt

Ifølge undersøgelsen er mellemlederne også langt hårdere ved sig selv, end toplederne er. Faktisk er toplederne mere tilfredse med mellemlederne, end mellemlederne selv er. Således synes mere end otte ud af ti topledere, at ledelseskvaliteten på mellemlederniveau er ’meget god’ eller ’god’, mens det kun gælder syv ud af ti blandt mellemlederne selv.

Mette Lund Kristensen, forskningsleder på Institut for Marketing & Management ved SDU, er enig med Bjarne Jacobsen i, at der godt kan være en tendens til at please opad. Og lige præcis dét kan også være en af forklaringerne på, at toplederne vurderer mellemledernes ledelseskvalitet højere, end de selv gør.

”Toplederne ser, hvad mellemlederne gør opad, men langtfra altid, hvad de gør nedad. Og da nogle mellemledere har en tendens til at please opad og måske derfor sætter mere fokus på opgaver, der går i den retning, så ser toplederne mellemledere, der i deres øjne er dygtige,” siger Mette Lund Kristensen.

Det kan sagtens være en forklaring, at alle informationer om, hvordan det går længere nede i organisationen, ikke flyder op til toplederne, siger Bjarne Jacobsen. Men det kan også skyldes, at toplederne jo i sidste ende er dem, der har ansvaret for at sikre en god ledelseskvalitet og også få defineret, hvad god ledelseskvalitet er. Og dermed har de jo på en måde spillet fallit, hvis de så ikke synes, at deres mellemledere lever op til det, forklarer han.  

De klemte mellemledere

At mellemlederne ikke er helt så flinke i bedømmelsen af sig selv, som toplederne er, når de skal vurdere sig selv, kan hænge sammen med snakken om de klemte mellemledere, der bliver presset både oppefra og nedefra.



”Mellemlederne sidder ofte i orkanens øje og oplever måske også, at de har en mere kompleks lederrolle. Og det kan betyde, at de har en større ydmyghed i forhold til at kunne gøre det bedre,” siger Bjarne Jacobsen.

Mette Lund Kristensen er enig.

”Når der kommer en ny topleder til, skal han eller hun ofte sætte et aftryk. Så inviterer de måske et hold konsulenter ind, hvilket ender med, at hele organisationen skal gennem en eller anden omstillingsproces.  Jeg er selv mellemleder, og vi er midt i et strategiprojekt, hvilket gør, at mit fokus er opad nu. Det betyder så, at jeg har svært ved at finde tiden til den daglige pleje af mine medarbejdere, og det har jeg det ikke godt med. Men samtidig får jeg at vide af min leder, at jeg gør det så godt.”

Toplederne og mellemlederne er tilsyneladende ikke helt i trit, når det angår vurderingen af den gode ledelsesstil. Men forhåbentlig kan Indikator-undersøgelsen bruges som et dialogværktøj, siger Bjarne Jacobsen.

”Det er afgørende at få defineret, hvad god ledelseskvalitet er, og hvad man forventer af de forskellige ledelseslag. Og ikke mindst at få det meldt klart ud, så toplederne ikke bare tror, de har sat nogle klare rammer og siden bliver overrasket, når det viser sig, at mellemlederne oplever, at de mangler retning og klare rammebetingelser.”

4 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hasse Gårde-Askmose

18.02.2015 kl. 11.53

Hvis de ikke havde/har en indgroet tro på sig selv, var de nok aldrig blevet såkaldte topledere.

Med en lille omskrivning:
"Bag enhver topleder står en kvinde og undrer sig"

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

18.02.2015 kl. 12.02

Enig - ejer man tvivlens nådegave bliver man sjældent topleder.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gitte Krog-Meyer Holmen

28.02.2015 kl. 14.11

Uhyggeligt, hvor dårligt mange organisationer de facto fungerer med mange ansatte der lider (i det bevidstløse hamsterhjul) - hvor mange tiltag til forandringer, der aldrig får ben at gå på, men til gengæld koster en masse unødig tid, energi og penge - hvor megen magtfuldkommenhed der får lov at eksistere med løsninger, løsrevne fra virkeligheden, til følge - hvor lidt folk (med mindre de vil fyres) kan undre sig og ( i denne terrortid) benytte sig at deres ytringsfrihed til at netop at gøre opmærksom på griskhed, indspisthed, dumhed og "facade- og maskespil" osv. osv. i kampen om " guldkalven ..

Måske vi andre snart skal tage os gevaldigt sammen og fordre mere reflektion og forundring hos toplederne over deres egen og ligestilledes praksis - og også få dem til at fundere over, om de egentligt som de mennesker, de også er, kan gå ind for det, de de facto både siger og gør .... om de egentligt som mennesker kan støtte op om det samfund og de levevilkår, som er og bliver konsekvenser, at det, de siger og gør ...

Tænker ofte tilbage på mit CBS-studie. Tænkte dengang (i halvfemserne), at hvorfor er alle disse bøger nødvendige - stadigvæk - når indholdet er så selvfølgeligt og ofte sund fornuft? Og det samme gør jeg nu - hvorfor synes det nærmest at se ud som, at så snart du rammer et lederjob, så forsvinder den sunde fornuft og al den lærdom, du har tilegnet dig ....

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gitte Krog-Meyer Holmen

01.03.2015 kl. 10.04

Så sandt, så sandt Hasse - ved det af egen erfaring, også selv om jeg ikke har haft fast gang på direktionsgangen ... vil bare så gerne, at endnu flere begynder at reflektere over konsekvenserne af det, de gør og siger. At der er flere, der begynder at sige NEJ, sådan en arbejdsplads, sådan et samfund, som er resultatet af det, der sker i virksomhederne, det vil vi ikke have. Måske de studerende også her skulle "gro mere hår på brystet" og forholde sig kritiske. Men vi lever jo i en tid, hvor mange er blevet overbeviste om, at enhver er sin egen lykkes smed, så de fleste tænker, disponerer og agerer ud fra "jeg" og ikke "vi" (almenvellet, som vi alle er en del af), så der sker nok ikke så meget ... Læg dertil, at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, hvor skal man snart gå hen ...

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.