Tillid frem for tidsregistrering

25-02-2015
4 min.

Tidsregistreringen er forsøgsvis afskaffet blandt AC’erne i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Nu skal arbejdstid være en tillidssag.

AC’erne og ledelsen i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning er aldrig rigtig blevet enige om, hvordan rådighedsforpligtelsen skal tolkes. Men nu kan det i princippet også være lige meget, for ledelsen og AC’erne har besluttet, at alt, hvad der hedder tidsregistrering, er fortid.

Fra d. 1. februar og forsøgsvis halvandet år frem har de skrottet al timeregistrering i forvaltningen – nu er arbejdstid
en tillidssag.

Der er skeptiske ledere, og der er skeptiske medarbejdere, men både AC’ernes fællestillidsrepræsentant Anine ­Gunther og administrerende direktør Carsten Haurum kan se flere ­bevæggrunde for at gøre op med tidsregistreringen.

”Jeg mener, at tidsregistrering er en anakronisme. Det har ­altid undret mig, at AC’erne havde brug for faste regler for, hvor meget og hvornår de skal arbejde. Og dybest set tror jeg også, at akademikere synes, det er irriterende at blive kontrolleret. De ønsker og forventer frihed og tillid, hvilket også taler ­lige ind i vores styringsparadigme – tillidsbaseret ledelse,” ­siger Carsten Haurum.

Selvfølgelig arbejder vi det, vi skal

Anine Gunther er enig i, at al den registrering og det bureaukrati, der følger med timetællingen, ikke harmonerer med den tillidsdagsorden, de taler så meget om i forvaltningen. Og så er hun også træt af diskussionen om, hvorvidt rådighedstimerne kan afspadseres eller ej.

”Selvfølgelig leverer vi det, vi skal, og selvfølgelig løser vi vores opgaver. Derfor oplever vi det som et mistillidsapparat, hvis der skal stå nogle ledere og afkræve os et timeregnskab.”

Når dét så er sagt, er flere af Anine Gunthers kolleger bange for, at de kommer til at arbejde mere, når de ikke længere kan lægge et timeregnskab på chefens bord.

”Jeg har et stort bagland, jeg skulle have overbevist, fordi mange føler, at vi afgiver en beskyttelse. Men så må vi også få noget andet i stedet – tillid. Tilliden til, at når vi har arbejdet en vis del ud af bukserne, så bliver der ikke løftet et øjenbryn, hvis vi forlænger vores påskeferie med en uge – hvis opgaverne ellers tillader det.”

Stadig 37 timer i snit

Det er Anine Gunthers forventning, at vi i perioder kommer til at arbejde mere, og i andre kommer til at arbejde mindre. Men alt i alt regner hun med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 ­timer om ugen.

Det bekræfter Carsten Haurum.

”Hen over et år skal vi med de store træskostøvler på ramme et gennemsnit på 37 timer. Folk skal selvfølgelig ikke lave ­mere, end de får løn for, og de skal heller ikke køre i rød zone hele tiden. Hvis de gør det, er det dårlig ledelse, og så er det min opgave at gå ind, for her bliver man ikke belønnet for at køre medarbejderne i stykker.”

Men når man nu netop ikke tidsregistrerer mere, hvordan holder man så styr på de 37 timer i snit? Der vil nok stadig være nogle skufferegnskaber, mener Anine Gunther.

”Nogle møder og går på faste tidspunkter hver dag, og så er det jo nemt at holde styr på. Andre vil nok have nogle lapper i skrivebordsskuffen eller et excel-ark, de fører regnskab på. Men lederne kan ikke kigge med, og vi kan heller ikke smække vores skufferegnskaber på vores leders bord.”



Det er her, tilliden kommer ind. Men med tilliden følger 
også mere ledelse, er både Carsten Haurum og Anine Gunther enige om.

”Tidsregistrering kan godt komme til at virke som en sovepude for ledelsen.  Når man som leder ikke længere kan styre på tid, må man jo styre på dialog og indhold, så det forventer vi mere af. Men det kan godt bekymre os, hvordan det helt konkret skal ske,” siger Anine Gunther.

Dén opgave skal Carsten Haurum nok tage på sig, lover han.

”Nogle ledere kører i forvejen uden tidsregistrering, men for andre vil det nok bliver svært at køre det på fornemmelsen. Og opstår der tvivl om, hvorvidt en medarbejder arbejder nok, skal det løses i dialogen, og det er dér, at det kan blive vanskeligt at være leder.”

Men man skal lige huske på, at den konflikt jo nok ville opstå alligevel – også med tidsregistrering, siger Carsten Haurum.

”Vi fjerner noget, der er en pseudo-virkelighed, for med tidsregistrering kan du snyde på både opgaver og timer, hvis du vil.”

Afskaffelsen af tidsregistreringen er som nævnt et forsøgsprojekt, der kører i halvandet år. Hvad skal der til for, at det bliver permanent?

”Jeg ved ikke, hvad vores succeskriterier er endnu. Det kan være, at vi stemmer om det. Men ét er sikkert: Bliver det en succes, bliver vi ved. Hvis ikke, så stopper vi,” siger Carsten Haurum.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.