Små kommuner mangler power til fundraising

Fundraising er i stigende grad blevet en nødvendighed i kommunerne. De er økonomisk pressede og fra statslig side bliver flere midler lagt i puljer, der skal søges om, vurderer kommunalforsker fra Kora, Kurt Houlberg.

”I de senere år har der været en tendens til, at kommunerne har skullet søge om at få del i øremærkede tilskud. Det har vi set med ældremil­liarden og senest med dagtilbudsområdet. At der bliver givet flere penge via puljer frem for over bloktilskuddet ­giver mere ­bureaukrati i kommunerne, som skal bruge tid på at søge. Men også i staten, som skal ­behandle ansøgningerne,” siger kommunalforskeren.

Og her kommer små kommuner ­ofte til kort i kapløbet om at få del i de mange millioner kroner i offentlige ­puljer og private fonde. For at få held med arbejdet er det nødvendigt at bruge mange ressourcer, og det mangler små kommuner tit, vurderer Lotte ­Jensen, der er indehaver af fundraising firmaet Up Front Europe.

”Det er dyrt at være fattig, for der skal investeres en del ressourcer for ­
at opnå succes med at fundraise. Det 
er nødvendigt at ­professionalisere ­arbejdet og geare sig strategisk, og nogen kommuner har svært ved at ­løfte den opgave. Det er ­ofte de mindre og ­fattige kommuner,” ­siger hun.

Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor mange ­penge de 98 kommuner hver især henter hjem via fundraising. Men ­ifølge de kilder, djøfbladet har talt med, spiller fundraising en større rolle end tidligere, og der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne får hver især. De kommuner, som får flest penge, er dem, som har professionaliseret arbejdet med fundraising.

Tidskrævende arbejde

Med sine kun 1.807 indbyggere er Læsø en af de kommuner, der mangler kapacitet til fundraising, fastslår øens borgmester Tobias Birch Johansen (V).

”For vores lille kommune er det en svær opgave. Vi har brug for pengene. Men hvis vi opnår støtte på for eksempel 100.000 kroner til et projekt, er pengene måske på forhånd brugt op 
til løn, og så er det lige før, at det ikke kan betale sig. Det er meget tunge forløb, særligt når vi søger EU-midler,” 
siger borgmesteren.

Læsø har ikke opgjort, hvor ­mange ressourcer kommunen bruger på at hente penge fra fonde og puljer. Men et friskt eksempel viser, hvor tidskrævende arbejdet er. Udviklingskonsulent Niels Odgaard har brugt tre uger på at søge om ca. to millioner kroner i EU til forundersøgelser til udrulning af bredbånd på øen. Selve udrulningen vil ­koste omkring 50 millioner kroner.

”Der er meget dårlig bredbåndsdækning på øen. Relativt få indbyggere i forhold til øens areal gør, at virksomheder har begrænset interesse i at investere i det. Men for Læsø er det en nødvendighed,” siger Niels Odgaard.

Stor forskel

Anderledes ser det ud i Varde Kommune i Vestjylland. Her har man siden 2010 arbejdet målrettet med at fund­raise, og det har givet resultater. I 2013 og 2014 har Varde Kommune, der har omkring 50.000 indbyggere, hentet ­omkring 100 millioner kroner hjem fra diverse offentlige puljer og private fonde. I den lidt mindre Lemvig Kommune med ca. 11.000 indbyggere er der ­ingen opgørelse over, hvor mange penge der er hentet hjem via fundraising. Men buddet lyder på et betydeligt mindre beløb, nemlig 5 til 7 millioner ­kroner i 2014.

Varde Kommune har tænkt fundraising ind på alle niveauer i forvaltningen, og i år har 20 medarbejdere i kommunen fået en uddannelse i fundraising. Det lønner sig, for næste år forventer kommunen at hente ca. 40 millioner kroner hjem via fundraising.

”Vi arbejder strategisk med fundraising og har et netværk på tværs af kommunen. Der er opgaver, vi økonomisk har svært ved at løfte selv, og der får vi så hjælp fra fonde og puljer,” fortæller kommunaldirektør Mogens Pedersen.

Administrativt bøvl

I Danmarks næststørste by Århus har man også prioriteret fundraising højt, og har fundraisere i samtlige af kommunens forvaltninger. Per Jensen, der er chef for HR i borgmesterens afdeling, kan dog ikke oplyse antallet.

”I nogle afdelinger fylder det ­meget. I Socialforvaltningen har der været eksempler på aktiviteter, hvor fundraising har udgjort op til halvdelen af driftsbudgettet i en periode,” siger Per Jensen.

Også Fredensborg Kommune i Nordsjælland og Vesthimmerlands Kommune ligger i top, når det gælder om at hente penge fra puljer og fonde. Begge kommuner har ansat professionelle fundraisere, som i 2013 og 2014 er blevet kåret som årets bedste fundraiser af en bedømmelseskomite under det virtuelle netværk, Up Front Net. Fredensborg Kommune har på to år hentet omkring 100 millioner kroner hjem og Vesthimmerlands Kommune har i 2014 hentet 20 millioner kroner til sine knap 40.000 indbyggere.

Men selv fra de kommuner, som har succes med fundraising, er der kritik.

”Der er meget bureaukrati og administrativt bøvl, særligt når man søger EU-midler, og det kræver mange ressourcer at fundraise,” siger Carsten Christensen fra Vesthimmerlands Kommune.

Zig-zag kurs

Midlerne fra såvel offentlige puljer som private fonde giver dog problemer med at styre økonomien og udviklingen i kommunen. Pengepuljer og fonde skal ofte gå til udvikling af et bestemt område eller støtte spektakulære projekter som et nyt museum ved Vestkysten. 

”Det er lettere at få penge til cykel­stier, der skal fremme og udvikle turismen, end det er at få penge til cykelstier, som skal sikre skolevejen. Derfor kræver det, at man tænker fundraising ind i kommunens politik, så der er penge til kerneopgaverne,” siger kommunaldirektør i Varde Kommune, Mogens Pedersen.

Karsten Vrangbæk, der er ph.d. i statskundskab og 
leder af Center for ­Health ­Economics and Policy ved ­Københavns Universitet, er enig i, at den øgede fundraising kan give problemer med at planlægge en langsigtet 
politik i kommunerne.

”Der kan opstå problemer, når midlerne på et tidspunkt udløber. For hvis ikke længere, der er penge til at videreføre projektet, kan det føre til en zig-zag kurs, hvor kommunens politik kommer til at handle om, hvordan man løber efter den næste pulje. Der er også en risiko for, at man binder sig til bestemte teknologiske løsninger og driftsudgifter, som måske ikke er optimale på længere sigt,” siger Karsten Vrangbæk.

I Lemvig Kommune kan man nikke genkendende til den problemstilling. Kommunen havde fået bevilget 100.000 kroner til et projekt for sundhed og ­ældre. Men da pengene udløb, var
der ikke midler til at fortsætte.

”Nogle af pengene gik til motion for ældre. Men da forløbet ophørte, var der ikke midler til at videreføre det, oplyser udviklingskonsulent,” siger Anders Holm.

Måtte sende penge tilbage

At fundraising kræver en målrettet indsats, viser sig også ved, at kommuner har oplevet at sende penge retur. Det har været tilfældet i Struer Kommune.

”Vi har måttet sende penge tilbage et par gange. Det kan være, fordi vi har fået løst problemet på en anden måde, så det ikke har været aktuelt længere, da vi modtog pengene. Det er nogle år siden. Det kræver mange ressourcer at fundraise,” siger kommunaldirektør Claus Damgaard.

Lotte Jensen fra Up Front Europe har arbejdet med fundraising i flere årtier, og hun medgiver, at fundraising kræver en stor indsats, hvis det skal give mening for kommunerne.

”Det kan ofte ikke betale sig at søge om små beløb på 50.000 - eller 100.000 kroner, fordi der også kan ligge en del arbejde med mindre ansøgninger. Det er nødvendigt at tænke fundraising ind i forbindelse med kommunens udviklingsstrategi,” siger hun.