Djøferne starter arbejdsdagen i morgentoget

25-02-2015
4 min.

Djøferne bruger i langt højere grad tiden på at arbejde, mens de pendler til og fra arbejdet, end resten af befolkningen.

For langt de fleste pendler-djøfere starter arbejdsdagen, når de stiger på toget om morgenen og slutter tidligst, når de en arbejdsdag senere står af toget.

Det viser en undersøgelse, som Djøf har gennemført i samarbejde med IDA, DSB og Dansk Erhverv.

Blandt de djøfere, der tager toget ­eller metroen på arbejdet, arbejder ­mere end otte ud af ti undervejs til og/eller fra arbejdet. Og langt de fleste gør det hver dag eller næsten hver dag.

Hos befolkningen generelt set er det kun lidt over halvdelen, der arbejder undervejs, mens de pendler til og fra arbejdet. Og de gør det ikke så ofte, som djøferne gør.

Men det er ikke så underligt, at særligt djøferne arbejder i toget, mener fremtidsforsker og cand.scient.pol. Anne-Marie Dahl.

”Det kan være svært at gå i gang med arbejdet ­allerede i toget, hvis man arbejder som servicemedarbejder i Netto eller passer ældre. Djøfernes arbejde bliver til gengæld i stigende grad noget, vi kan gøre ’on the go’ – om det så er i sommerhuset, i ­sofaen eller i S-toget. Og endnu flere får mulighed for det, fordi teknologien bliver mere og mere snild.”

Et særligt privilegium?

I bedste fald er djøferne privilegerede, fordi de kan arbejder undervejs til og fra arbejdet, siger Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor og ph.d., Institut for Ledelse, Politik og
Filosofi på CBS. Han har lavet en ph.d.-afhandling og skrevet en bog om balancen mellem 
arbejdsliv og privatliv.

”Det giver jo en ­særlig fleksibilitet, at du som djøfer bosat i Nordsjælland og ansat i et af ministerierne kan løse nogle af dine opgaver i toget og dermed kan hente dine børn klokken halv fire i stedet for halv fem. Du sidder nok ikke med papirer ud over det hele i toget, men mange af dine driftsopgaver kan du fint få overstået.”

Undersøgelsen bekræfter, at djøferne primært bruger tiden i toget til at ­læse og besvare mails og læse rapporter eller lignende materiale og på at planlægge kommende og igangværende arbejdsopgaver.

Og for knap halvdelen er arbejds­tiden i toget da også med til at give den fleksibilitet, som efterhånden mange djøfere både forventer og efterspørger. Djøferne tilkendegiver nemlig, at de ­reducerer tiden på arbejdspladsen, helt eller delvist, hvis de arbejder, når de pendler. Hos den øvrige del af befolkningen, der også togpendler, er det kun omkring hver tredje, der kompenserer ved at være kortere tid på arbejdet.

Men igen kan det have med arbejdets karakter at gøre, siger Anne-Marie Dahl.

”Hvis du fx sidder i en reception, kan du jo ikke bare gå. Og det kan også være, at djøferne i højere grad går hjem og arbejder videre om aftenen – det fortæller undersøgelsen jo ikke noget om.”

Noget for noget

Og så er der altså også stadig lidt over halvdelen af pendler-djøferne, der ­siger, at den tid, de bruger på at arbejde i toget, ikke påvirker, hvor længe de er på arbejdspladsen.

Det er her, udfordringen ligger, siger både Anders Raastrup Kristensen og Anne-Marie Dahl.

”Jeg har på fornemmelsen, at en del stadig kombinerer de to begreber ’flydende’ og ’fast’ arbejdstid, hvor man møder fast klokken ni på ­arbejdspladsen og går klokken fem, men samtidig arbejder man måske også både i toget, om aftenen og i weekenden,” siger ­Anne-Marie Dahl.



Men faste stempel-ind-og-ud-tider er dog ved at være en saga blot, vurderer de begge – i hvert fald blandt djøferne.

”Særligt de unge tager det for givet, at de selv kan styre arbejdstiden. De ser arbejdet som et projekt, som de involverer sig i, men hvor de også frit kan holde pauser, når de har brug for det. Og det er jo glædeligt, hvis den erkendelse kommer hele vejen rundt set i forhold til stress og udbrændthed,” 
siger Anne-Marie Dahl

Anders Raastrup Kristensen er enig: Faste arbejds- og mødetider er nok snart fortid.

”Arbejdstid som sådan forsvinder, fordi det er et utroligt dårligt mål for videnarbejde. Du har i stedet en ­aftale med chefen om, hvad og hvordan du skal performe – ikke om, at du skal ­arbejde så og så mange timer om ugen. Derfor er det også ok at arbejde i toget og gå tidligt for at hente børnene,” siger Anders Raastrup Kristensen.

I dag er det dog stadig sådan, at det er en individuel aftale den enkelte medarbejder og chefen imellem, hvorvidt man nu kan gå tidligt, møde sent eller tage en dag fri, fordi man arbejder på alle mulige tidpunkter og alle mulige andre steder end på arbejdspladsen.

”Men jeg håber på, at det på sigt bliver inkluderet i overenskomsterne,” 
siger Anders Raastrup Kristensen.

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jesper

31.10.2016 kl. 06.02

Det jo lige før de kan gå på vandet!
Selvfølgelig bruges det offentlige når djøf-stillinger hovedsageligt ligger i storbyer og lønnen giver mulighed for bo steder med god offenlig trafik. Skriv da om noget seriøst!
Eller din anden artikel med det er hårde gå syg som djøf end kassedame, hvem tror du bipper varerne i gennem kassen hvis hun melder sig syg kl 7 om morgenen, butikken er ikke engang åben så der nogen hun kan gi besked.. Og ofte er beskeden mød op eller bliv væk!! De bliver os fyret hvis de har en diff på over 100kr i kassen gentagende gange.
Øffere i kan købe forkerte broer,elendige computersystemer for miliarder uden nogen konsekvens..
Mange går hverdag syge på arbejde, & alle ved jo øfferes største arbejdsskader består af hæmorider ;-)

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.