Blænd op for fagligheden

25-02-2015
6 min.

Når folket rokker ved tilliden til embedsværket, rokker hele båden. Så hvad gør man? Man må som aldrig før stå vagt om fagligheden, lyder det fra politikere, embedsmænd og mediefolk.

Hvor stor tillid har du i almindelighed til embeds­mænd i de danske ministerier?’ Det spurgte Altinget.dk om i januar og fik svar fra 1.000 repræsentativt udvalgte danskere.

Sølle 42 procent svarer, at de har tillid. 48 procent svarer, at de har lille tillid.

For tidl. departementschef Bo Smith, der er formand for et udvalg nedsat af Djøf om forholdet mellem politikere og ­embedsmænd anno 2015, er de tal ikke rare.

Tab af tillid til embedsværket er det mest bekymrende overhovedet i de seneste års debat om ’sagerne’ og hele ind­retningen af vores danske, meritbaserede embedssystem, siger han til djøfbladet.

”Hvis tilliden til embedsværket sættes over styr, rokkes der ved basis for selve vores velfærdsstat.”

Der er ingen lette svar, men én ting er ekstremt vigtig: At embedsværket står vagt om fagligheden, fastslår han.

”Faglighed er ikke noget entydigt. Men man må stå fast på, at man arbejder på et grundlag af faglighed og faste normer og synliggøre det. Arbejdsvilkåret er, at danske embedsmænd skal formå at honorere de krav, som stadig mere intenst pressede politiske ledelser stiller, men samtidig vise, at man kan stole på, at det sker under hensyn til fagligheden.”

Olsen Dyhr: I skal blive bedre til at tænke politisk

Men hvordan sikrer man den bedst mulige politiske betjening fra embedsværket, uden at gå på kompromis med fagligheden?

Netop dét emne havde Djøf og Nordisk Administrativt ­Forbund på to-do listen på den årlige ­forvaltningskonference for nylig.

At fagligheden skulle være fortrængt af politik, stod ­ikke i talepapiret hos de to tidligere ministre – SF-formand Pia Olsen Dyhr og Søren Pind (V) – som var på podiet.

Tværtimod efterspurgte Olsen Dyhr, som nåede at indtage hele fire ministerposter i SFs tid i regeringen, større forståelse for politik hos embedsværket.

”Jeg er rystet over, hvor stor forskel der er på kulturen på det punkt i de forskellige ministerier. Det chokerede mig ­nærmest.”

”Hvis embedsmænd kan sætte sig ind i hovedet på deres nye minister, så kommer de langt med deres rådgivning. Så får vi et helt andet samspil. Og hvis man tror på, at ens ­embedsmænd gør det, man har aftalt, så tjekker man heller ikke detaljer.”

Pind: For meget flipproletar over Djøf

Søren Pind mente, at kvaliteten hos tidens politikere formentlig er blevet ringere, og at det er en af grundene til, at ­embedsværket kommer mere i vælten.

Samtidig er embedsværket beklageligvis blevet politiseret i den forstand, at oppositionen rask væk kræver hovedet af navngivne embedsmænd uden respekt for ministeransvaret, fastslog han.

Der var et varmt eksempel fra dagen før. Politikere fra SF og DF havde krævet Sundhedsstyrelsens direktør, som er læge, fyret i kølvandet på en sag om en nordjysk psykiater.

”I embedsmænd skal insistere på fagligheden. Det politiske og overordnede ansvar er ministerens, herunder hvis der skal tages affære over for nogen,” fastslog Søren pind.

Det skrev Djøf godt nok brev om allerede til den forrige statsminister og sidste år til alle partierne.

Men Pind mente, der skulle tales med store bogstaver:

”I er alt for pæne i embedsstanden. Der er for meget flipproletar over Djøf. I skal gå til den her.”

Pia Olsen Dyhr måtte erklære sig enig med Pind og beklag­ede, at det var en af hendes partifæller, der havde været ude med riven dagen før.

”Hvis vi politikere ikke står sammen på det her punkt, ­skrider det,” sagde hun.

Indret ministerierne efter virkeligheden

Mediepresset på ministrene er enormt, fastslog Pia Olsen Dyhr.

”Det er I nødt til at indrette ministerierne efter. Der er også brug for moderne ledelse. Og for politisk-økonomiske sekretariater, som kan klæde ministeren på til det tværfaglige.”

Men I skal holde fast i fagligheden, understregede hun.

”Det er dén, som giver respekten for jer. I skal udfordre vores argumenter som ministre, og det er nogle af jer rigtig gode til.”

Det her afspejler lige præcis, hvad der er på spil, siger ­lektor i offentlig forvaltning, Birgitte Poulsen, til djøfbladet:

”Ministrene ønsker embedsmænd, som både tænker politisk og holder dem fast på faglighedens dydige sti.”

Birgitte Poulsen deltog også i konferencen. Her fastslog hun, at embedsmandsrollen er bygget op af arkæologiske lag, hvor de nye lag ikke udraderer de gamle lags krav. Det er, som en kontorchef sagde i en af hendes forskningsrapporter: ’Nu skal vi ikke længere have 0-fejlskultur. Jo tak, den holder lige til, der er én, der laver en fejl, så gælder den regel ikke længere’.

Lige nu går debatten på, at man skal tilbage til de gamle 
dyder, siger hun til djøfbladet.

”Det er afgørende vigtigt med tillid til fagligheden. Men det er komplekst. Vi kan ikke vende tilbage til Max Webers status quo bevarende bureaukrat. Ministrene efterspørger embedsmænd, som kan agere som proaktive policy entreprenører. Udfordringen er, om man internt i systemerne kan holde balancen,” konstatere Birgitte Poulsen.

Som tændvæske på en varm sommergrill

Policy-enhederne, de politiske sekretariater og ­spindoktorerne er kommet for at blive, fastslog politisk redaktør på Radio 24syv, Jesper Termansen, på konferencen.

Men det får samtidig journalisterne til at tro, at de altid ­bliver snydt af embedsværket – efter devisen ’hvis de kan ­manipulere med os, har vi også lov til at gå hårdt på dem’.

Termansen har selv en fortid som pressechef i et par ministerier og advarede embedsværket:

”Jeg siger ikke, at det er sådan i dag. Men pas på med, at man i disse policy-enheder får en særlig gruppefølelse med et ­mindre smigrende syn på de mere traditionelle embedsmænd.”

”Her taler jeg ikke om skandalerne,” understregede han.

”Jeg taler alene om det lille umærkelige skred i hverdagen, hvor embedsmænd længere nede må smide det, de har i hænderne for måske at rette lidt i tabellen, så den bedre passer til ministerens næste medieoptræden. Det kræver råstyrke og mod at stå imod det pres.”



Omvendt presses ministrene og dermed embedsværket af mediernes tempoopskruede kalkunjagt på alt, hvad der rører sig. I vore dage går alarmen til spindoktoren, hvis en journalist finder på at ringe direkte til en embedsmand, konstaterede han.

”Journalisters viden om og forståelse for jeres arbejde er sørgelig. Men jo mere I lukker jer om jer selv i foragt for ­journalisterne, jo værre bliver det. Som tændvæske på en varm sommergrill.”

Topembedsværket skal have rygrad

Så hvordan holder man fast i fagligheden i trit med presset
på ministrene og hastigheden i politik og medier?

Bo Smith, som også holdt oplæg på konferencen, fastslog:

”Kravet er altid: Både at levere – og sige fra. Topembedsværket skal have fokus på og rygrad til at sige fra, ellers har vi et stort problem.”

Og lukketheden, som historisk har præget dansk central­administration, er tiden løbet fra.

”Cheflaget må sørge for, at systemerne bliver mere åbne, og at kulturen er, at embedsmand godt kan have noget at gøre med journalister.”

Bo Smith fortalte, at udvalget, han er formand for, foreløbig har interviewet cirka 100 embedsmænd, politikere og mediefolk om ’systemets helbredstilstand’.

”Men I får ingen diagnose i dag. Det er for tidligt.”

Udvalget afleverer sin rapport til august. 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.