Spilindustrien i Danmark er endt som kastebold mellem kultur, erhverv og innovation. Taberne er de unge talenter og en branche, som fx kunne høste frugterne af, at gamification bliver en del af det voksende marked for e-health, e-læring og andre former for digital formidling.
”Vi har et system, hvor vi i stedet for at sende raketten til vejrs bliver på jorden og diskuterer, hvordan vi skal bygge affyringsmodulet,” siger Jan Neiiendam, vicedirektør i Producentforeningen, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for producenter af film, tv og computerspil.
Årsagen er den silotænkning, som efter hans mening præger holdningen til spilbranchen.
”Danmark har med spilstøtteordningen under Filminstituttet, en række velfungerende uddannelser for spiludviklere og et innovationsmiljø i Capnova gode byggesten. Men koblingen mellem kulturelle støttekroner og købmandskab, der får produkterne til markedet, mangler,” mener han.
Ligesom andre aktører i spilindustrien peger Jan Neiiendam på, at lande som Canada og Finland har skabt resultater med en gennemtænkt offentlig strategi for, hvordan digitale spil kan skabe vækst og arbejdspladser.
I Canada har gunstige skatteordninger tiltrukket store amerikanske spilvirksomheder og skabt et dynamisk vækstlag med et stigende antal arbejdspladser.
I Finland har statslige investeringer gennem teknologiprogrammet Tekes banet vejen for, at spilbranchen har mangedoblet sin omsætning fra 87 mio. euro i 2009 til 1 mia. euro i 2014.
Modellen har tiltrukket internationale venturefonde som det engelske London Venture Partners, der har investeret intensivt i finske spilfirmaer. Den finske spilbranche kan bl.a. bryste sig af at have frembragt spillet Angry Birds, der indtil nu har haft over to milliarder downloads.
Med tilsvarende økonomisk støtte kunne danske spiludviklere skabe lignende succeser, mener Jan Neiiendam.
”Der er ingen logisk grund til, at det næste store Mindcraft ikke skulle opstå i Viborg eller Aarhus. Vi har alle muligheder for at drive den slags højproduktive virksomheder i Danmark. Men staten er nødt til at gå forrest, for der er ikke nok rige mennesker i Danmark, der kan stille med investorkapital,” siger Jan Neiiendam.
”Det, der sker i Danmark, er ligesom afbrudt samleje. Vi slipper spiludviklerne finansieringsmæssigt, lige når de er parate til at høste frugterne af deres erfaringer. Der er en tendens til at sige ’Hvis ikke du klarer den første gang, er det bare synd for dig’ i stedet for ’Fedt! Du har lært en masse, vi tror på dig’. Vi skal være klar til at gå hele vejen – og det gælder også udviklerne,” siger han.
Djøf-studerende laver Business Cases for spil
Et samarbejde mellem akademiet Dadiu og Aarhus Universitet kobler spiluddannelse med forretningsudvikling.
Hvordan laver man en forretning ud af en gratis spil-app? Sådan lyder udfordringen for studerende på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.
Et samarbejde mellem Dadiu (Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning, red.) og instituttet giver de studerende adgang til at prøve kræfter med m-commerce, den mobile økonomi.
Når deltagerne på Dadiu-uddannelsen udvikler et nyt spilprodukt til tablets, bliver det udsat for et økonomisk realitetstjek hos de studerende i Århus.
”Det fungerer super godt. Virkeligheden er mere skæv og kantet end den, de studerende møder i et almindeligt regneark eller datasæt. Grundlæggende handler det om, hvordan man tjener penge på nettet, og det er der ingen forretningsmodel i dag, som ikke skal tage højde for,” fortæller Kristina Risom Jespersen, lektor i økonomi og innovation på Institut for Økonomi.
Dadiu-studerende kommer fra forskellige universiteter og kunstskoler, men undervises alle i et fælles pensum, som er fastlagt af institutionerne i fællesskab.
Ledige stillinger