Spillet om Cubakrisen forener hans baggrund som statskundskaber og det politiske spil, der var under krisen, med hans interesse for at lave brætspil. Han har mange flere spil på vej, og også nogle, der er langt mindre fagnørdede. Blandt andet ét, hvor man skal grave efter guld, og ét, hvor spillerne skal samarbejde om at navigere et piratskib bygget op i pap.