30 pct. af de menige djøfere og 8 pct. af cheferne har slet ingen personalegoder. Se, hvad resten af jer har.
55 pct. af de menige djøfere – altså dem uden chef-ansvar – ansat i det offentlige har en arbejdsgiverbetalt bærbar pc eller tablet, som kan bruges til at arbejde på uden for kontortid, og når man er på farten i løbet af arbejdsdagen.
Det er det mest udbredte personalegode blandt djøfere i den offentlige sektor, hvis man ellers regner dette arbejdsredskab for et stykke fryns.
Djøf-cheferne er dog noget bedre kørende her: 84 pct. har en betalt bærbar pc/tablet, og 52 pct. får internet/bredbånd betalt.
Udover det nævnte i figuren angiver 10 pct. af de menige djøfere og 8 pct. af cheferne, at de har personalegoder i form af ’andet’.
Dertil kommer, at 1 pct. af de menige og 3 pct. af cheferne har ’betalt medielicens’.
Endelig har 16 pct. af cheferne og 2 pct. af de menige betalt ’abonnement på aviser/tidsskrifter’.
Lars Qvistgaard, formand for Djøf Offentlig, som tæller 23.000 offentligt ansatte djøfere uden chefansvar, undrer sig over, at kun 16 pct. af hans medlemmer får betalt internet/bredbånd.
De 55 pct. med betalt bærbar pc/tablet er heller ikke et tal, som imponerer ham.
”Det er arbejdsredskaber i det moderne Djøf-arbejdsliv, som man i virkeligheden ikke burde kalde et personalegode. Det er til stor fordel for vores arbejdsgivere,” siger Lars Qvistgaard.
”Vores arbejdsgivere forventer, at vi er fleksible og kan træde til uden for normalt arbejdstid, når det brænder på. Og vi har også selv brug for den fleksibilitet, som kommunikationsredskaberne giver, for at få hverdagen og familielivet til at fungere.”
Når der er overenskomstforhandlinger, er personalegoder dog ikke noget, som fylder. Her er det medlemmernes løn og reallønssikringen, der er i fokus.
”Fordi det er dét, som vores medlemmer finder vigtigst,” forklarer Lars Qvistgaard.
Men Djøf følger udviklingen i personalegoder og støtter til enhver tid den klub eller det medlem, som går til arbejdsgiveren om fx betalt bærbar pc og internet, understreger han.
Næppe overraskende har Djøf-cheferne flere personalegoder end de menige djøfere over hele linjen, lige bortset fra wellnessordninger.
Sammenlignet med de privatansatte djøfere har de offentlige chefer dog langt færre personalegoder.
75 pct. af de privatansatte djøfere (ikke-chefer og chefer taget under ét) har ifølge Djøf Privats seneste lønstatistik fri telefon.
70 pct. har fri bærbar pc, og 60 pct. får betalt internet.
30 pct. har wellnessordning, 24 pct. har avisabonnement og 8 pct. betalt medielicens.
Dertil kommer en række goder, som de offentligt ansatte djøfere ikke har.
Det gælder bl.a. sundhedsforsikring, som 68 pct. af de privatansatte får betalt, 9 pct. har fri bil, 9 pct. får betalt kontingent til foreninger, og 7 pct. kan få personalelån.
Det er dog langt fra alle de privatansattes personalegoder, som er gangbare i det offentlige, hvor skattekronerne er i spil, og det er Djøf forstående overfor, understreger Lars Qvistgaard.
”Men offentligt ansatte skal selvfølgelig også have de personalegoder, som naturligt hører til i et moderne arbejdsliv, og som man for længst har bredt ud i den private sektor.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER