Vi får et nyt arbejdsmarked i Nordjylland

18-11-2015
4 min.

Det kan godt være, at djøferne i København ikke vil flytte med, men så flytter der nogle andre djøfere hertil, siger Charlotte Baldur, der sagde sit job i en af statens styrelser op og nu arbejder i Hjørring og bor i Vadum.

Charlotte Baldur, 44-årig økonom fra Københavns Universitet og københavner indtil for tre år siden, kan på en klar dag se Rubjerg Knude ude i Vesterhavsklitterne fra sit kontor på 5. sal i Hjørring Kommune. Set fra hendes perspektiv er der god grund til at hilse flytningen af statslige arbejdspladser til Nordjylland velkommen.

”Jeg har hørt antydet, at de dygtigste djøfere er i København, og at man vil få B-styrelser med provinsakademikere heroppe. Men det bunder jo i uvidenhed. Der er dygtige akademikere heroppe, og med tiden vil de nye arbejdspladser ­skabe et nyt AC-arbejdsmarked heroppe, som vil trække nye akademikere til og få dimittender til at blive.”

Charlotte Baldur voksede op i forstaden Solrød og læste på Københavns Universitet. Som nygift drog hun med sin mand til Schweiz, kom hjem og fik job i Finansministeriet, blev villaejer på Amager og mor til to små københavnere, som var ni og 13, da familien i 2012 rev rødderne op og flyttede til Vadum ti ­kilometer nord for Aalborg.

For dér lå ønskejobbet til hendes mand, Thomas. Han har arbejdet som konsulent i bl.a. Akademikernes ­a-kasse, men har også en britisk mastergrad i ­teologi. Frikirken i Vadum ville gerne ansætte ham som præst.

”Det var egentlig ikke nogen svær ­beslutning. Vi tog derop et par gange, og så sagde jeg: Hvorfor ikke!”

Huset på Amager blev solgt til en pris, der gav dem råd til både at købe et nyt og større og sætte spritnyt køkken og bad ind. Lige nu ligger det halve af haven i ruiner, fordi de er ved at udvide med 50 kvadratmeter, så de får et kontor og et gæsteværelse.

Det sidste er en god ting, når man ­efterlader samtlige sine nærmeste familie­medlemmer og gamle venner ovre i København.

”Vi kommer oftere over, end de kommer over til os. Sådan er det bare. Men det er ikke uoverskueligt. Der var altså længere fra Schweiz til København end herfra.”

Pendlede fra Vadum til København i 11 måneder

Charlotte Baldur beholdt sit job i Finansministeriets Moderniseringsstyrelse, da flyttevognen blev læsset.

”Jeg fortalte min chef, at jeg var nødt til at få en ugentlig hjemmearbejdsdag for at klare vores nye situation. Det fik jeg. Jeg fortalte også, at jeg på sigt var nødt til at finde et nyt job heroppe. Det var man også indforstået med.”

Hun nåede at flypendle – ­6:25-flyet mandag morgen fra Aalborg Lufthavn, ­fire dage på jobbet i Landgreven 4 med overnatning hos en veninde, 16:30-flyet hjem torsdag – i elleve måneder, før hun fandt jobbet.

”Der var færre stillinger at søge heroppe, end jeg havde regnet med. Jeg troede, jeg ville finde et job hurtigere.”

Men pludselig havde hun hele tre i spil. Hun valgte dét som teamleder i Hjørring Kommunes jobcenter, for her fik hun personaleledelse.

”Der er mindre hierarki, mere hands-on, færre djøfere, og du er tættere på de andre ledere og på politikerne, end du er i staten. Det er heller ikke den samme nulfejlskultur.”

Hun har 50 km fra Vadum til Hjørring, men det klarer hun på 35 minutter på motorvejen, og det bliver ikke regnet for noget af nordjyderne.

Gå ikke fejl af jyder

For datteren, som nu går i 1.g., har flytningen været en lykkelig oplevelse. Hun har ikke kigget sig tilbage og taler om at blive og læse videre på Aalborg Universitet.

Sønnen skulle som ni-årig tilflytter lige knække koden i sin nye klasse, hvor tonen var mild og god sammenlignet med den klasse, han kom fra på Amager. Men nu går det rigtig godt også med ham.



”Mange af vores venner spurgte, hvad vil I dog lave deroppe om aftenen. Men dét, vi brugte byen til, var en sjælden gang at gå i biografen og ud at spise. Det kan man lige så godt i Aalborg.”

Uanset hvor man flytter hen i verden, skal man lære nye mennesker at kende, og det skal man også i Nordjylland. Har man børn, sker det dog af sig selv.

Men hvis man kommer til Jylland med en arrogance og en idé om, at københavnere er klogere, får man det måske lidt svært.

”Man skal ikke gå fejl af jyder, ­selvom de måske ikke siger så meget. Københavnere har en tendens til at tale, før de ­tænker. Jyder tænker, før de taler.”

Nye djøfere vil flytte til

Nu får hun snart en af Finansministeriets styrelser som nabo i Hjørring, som bliver ny hjemby for Statens Administration.

”Jeg forstår godt frustrationen hos dem, som pludselig får besked på, at enten flytter de med herop, eller også har de ­ikke noget job. Jeg forstår godt, at de går i panik.”

”Men jeg tror også, at panikken lægger sig, når det bundfælder sig. I hvert fald hos nogle. Jeg så godt Djøfs undersøgelse med de kun tre procent, der vil flytte med. Men så tror jeg, at der ­flytter ­andre djøfere til, fx nogen som er opvokset heroppe og bruger chancen til at ­rykke ­tilbage til rødderne.”

4 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henrik Kjær

20.11.2015 kl. 11.26

Interessant at man med det samme vil tillægge københavnere en arrogant holdning om at være klogere end andre.

Jeg er ikke selv ramt af udflytningsplanener. Men den slags jantelovsudsagn vil altså ikke få folk til at føle sig velkommen i Hjørring.

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Grethe Meincke

20.11.2015 kl. 11.35

Hvor er jeg dog glad for denne artikel. For gang på gang har jeg set arbejdspladser forsvinde fra Lolland-Falster med påstanden om at centralisering i bl.a. København var det eneste rigtige, for det er ikke muligt at finde kvalificeret arbejdskraft uden for storbyerne.
Der var sku da ingen i København der blev harme over, at vi lige pludseligt skal til at bruge 3-4 timer på transport pr. dag for at få et job.
Nej nej, det manglede da bare at vi kom derind, hvor motorvejen og togene er proppet og der ikke er ret mange gratis P-pladser.
Tænk på hvor mange der pendler til København i dag fra Sydsjælland, Lolland og Falster mm. Vi har også børn, som vi gerne vil hjem til inden de skal i seng.
Jeg har været heldig IKKE at skulle køre til København, for at få et job. Men jeg er også en af de 4 eneste SKAT-djøffere i Maribo. Der er et faglig miljø hernede, men helt klart mangler der faglige udfordringer, for de meste spænende opgaver bliver lagt i storbyerne.
Lad os bare få flere arbejdspladser herud, vi har plads nok til flere kollegaer i Maribo. Vi har gode villaer i byen til 1,5 mio., hvilket hurtigt er 1-2 mio. billigere end tilsvarende boliger i bl.a. Høje Taastrup for slet ikke at tænke på, hvad de koster nærmere Frederiksberg. Vi har massere af gratis P-pladser og vi har også offentlig transport, selvom busserne ikke kører i 5 min. drift. Til gengæld er der god plads på vejen.
Nye medarbejdere i styrelserne i København, skal jo også starter med at blive lært op fra bunden. Så hvorfor skulle det give dårligere kvalitet, at de bliver lært op i Hjørring eller Sønderborg end i København??

Selvfølgelig er det ikke rart at ens arbejdsplads bliver flyttet langt væk, det er der ingen der ønsker. Men jeg ser bare på det, at det som man i årtier har taget fra provinsen bliver givet tilbage.
Huslejen langt lavere i Jylland og på Lolland-Falster. Så der sparer staten en hel del. Der bliver færre der skal pendle til København, så det vil i hvert fald ikke giver flere pendlerproblemer til hovedstaden. Selvom det nok ikke kan måles at der bliver et par tusinde færre pendlere.
Det er også nemmere at få et nyt job i København, hvis man ikke vil flytte med, end det er i provinsen. For her er der meget langt mellem de store arbejdspladser.
Samtidigt er laveomkostningerne også lavere, og vi har stadig cafeer og biografer mm.

0 Kommentar
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Nicolaj Rasmussen

20.11.2015 kl. 12.02

Fin lille artikel. Men en af de centrale indvendinger mod udflytningen bliver ikke adresseret. Nemlig det store tab af viden som kommer når man rykker ting enten den ene eller anden vej.

Selvfølgelig er der dygtige djøf'ere i hele landet og selvfølgelig vil nye flytte til. Men nogle gange er summen mere end de enkelte dele tilsammen. Djøf'ere er trods alt (modsat hvad man til tider for indtryk af i den offentlige debat) ikke legoklodser. I tilfælde af en stor og pludselig medarbejderudskiftning, der en god chance for at der lige går nogle år før alle styrelserne er oppe at køre på fuld tryk igen. Det er ikke i sig selv et argument for det ene eller det andet. Men det er et forhold man bør have med i historien.

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Thomas

20.11.2015 kl. 19.36

Ja, det er da en fin artikel. Altid dejligt at læse om en person, der har truffet sit eget valg og er tilfreds med det.

Og det er da også dejligt, at der stadig er danskere, der er glade for provinsen.

Men spar mig lige for den der melodi, som skinner igennem i artiklen, og som en hel del andre, der er bosiddende uden for hovedstadsområdet, ynder at nynne, om at det bare er om at gå åben til forandringer, tage ja-hatten på og ellers lægge de angivelige fordomme på hylden.

Hvordan mon Charlotte ville have det, hvis hendes nordjyske arbejdsplads af politiske hensyn skulle flyttes til Neksø, og hendes mand, der synes at have et job i Nordjylland, som han trives i, og børnene, der er glade for de nuværende omgivelser, skulle rykkes op med rode? Utilfreds - så er der sikkert en bornholmer, der vil kunne forklare hende, at det altså ikke er så slemt!

0 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.