De privatansatte djøferes løn er samlet set steget mere end forbrugerpriserne i år. Men der er stadig langt til tiden før krisen.
Det er blevet til en lønstigning på samlet set 3,1 procent til de privatansatte djøfere det seneste år. Det viser årets lønstatistik fra Djøf Privat. Sidste år var stigningen på 3,3.
Djøf Privat-formand Allan Luplaus umiddelbare kommentar til lønstatistikken 2015 er:
”Hvis jeg skal sætte en overskrift på den, vil jeg kalde den: Pæn, men ikke prangende.”
I det forgangne år er forbrugerpriserne steget med 0,5 procent. Så arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet mener godt, at man alt andet lige kan være tilfreds med resultatet.
”Med det inflationsniveau, vi har, så vil der fra et forhandlersynspunkt ikke være meget at rynke på næsen af.”
Der er dog forskel på lønudviklingen, alt efter hvilken titel man har. Djøfere uden chefansvar et steget 4,0 procent i løn, mens chefernes løn er steget med 3,3 procent. Direktørerne har kun fået en stigning på 0,1 procent.
De senere år har direktørernes lønudvikling i det hele taget være meget afdæmpet. Det skal dog bemærkes, at lige netop direktørgruppen er den mindst repræsenterede i lønstatistikken, og samtidig er det en meget uhomogen gruppe med stor forskel på højeste og laveste direktørløn.
Også for de kandidater, der for første gang er trådt ud på arbejdsmarkedet, har det set lidt sløjt ud de forgangne år. Siden den økonomiske krise satte ind for omkring seks år siden, er begyndelseslønnen for djøferne på det private arbejdsmarked kun steget med 500 kroner om måneden. Og det seneste år er den sågar faldet med 200 kroner, så den typiske begyndelsesløn ifølge årets lønstatistik nu ligger på 35.000 kroner om måneden.
Og det er noget overraskende, at startlønnen er så konjunkturfølsom, synes Jørgen Stamhus.
”Men det handler højst sandsynligt om, at når udbuddet af nyuddannede djøfere er stort, og dimittendledigheden samtidig er høj, så ser arbejdsgiverne ingen grund til at gå ind og overbyde hinanden.”
Det er Allan Luplau enig i, men han har også en anden mulig forklaring på, at startlønningerne samlet set er steget meget minimalt de senere år.
”Jeg håber, det er udtryk for, at djøferne i højere grad kommer ud i små- og mellemstore virksomheder, der ikke tidligere har haft tradition for at ansætte akademikere og dermed heller ikke har haft tradition for at lønne så højt. Men jeg regner selvfølgelig også med, at djøferne giver så meget merværdi, at lønnen nok skal følge med på sigt.”
Jørgen Stamhus tør ikke sige, hvad de beskedne startlønninger kommer til at betyde i et livslønsperspektiv.
Men al lønstatistik-historik viser, at det er i de første år som kandidat, at man får de største lønstigninger. I årets lønstatistik har kandidater med tre-fem år på bagen således også fået en gennemsnitlig lønstigning på 8,2 procent.
Og så er der også markante forskelle på, hvem der får de højeste begyndelseslønninger. En universitetsøkonom har typisk fået godt 38.500, mens en handelshøjskoleøkonom har fået 3.100 mindre og en jurist har fået 4.300 mindre.
Ledige stillinger