Pæne lønstigninger til privatansatte djøfere

18.11.2015

af

De privatansatte djøferes løn er samlet set steget væsentligt mere end forbrugerpriserne i år. Men der er stadig langt til de gyldne år før finanskrisen. Og især startlønninger er stadig kriseramte.

Det er blevet til en gennemsnitlig lønstigning på 3,1 procent til de privatansatte djøfere det seneste år. Det viser årets lønstatistik fra Djøf Privat. Sidste år var stigningen på 3,3 procent.

”Hvis jeg skal sætte en overskrift på lønstatistikken, vil jeg kalde den: Pæn, men ikke prangende,” siger Djøf Privats formand, Allan Luplau, som umiddelbar reaktion på resultatet.

I det forgangne år er forbrugerpriserne steget med 0,5 procent. Så arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet mener godt, at man alt andet lige kan være tilfreds med resultatet.

”Med det inflationsniveau vi har, så vil der fra et forhandlersynspunkt ikke være meget at rynke på næsen af.”

Menige djøfere stiger mest

Der er dog forskel på lønudviklingen alt efter, hvilken titel man har. ­Djøfere uden chefansvar er steget fire procent i løn, mens chefernes løn er steget med 3,3 procent. Direktørerne har kun fået en stigning på 0,1 procent.

De senere år har direktørernes ­lønudvikling i det hele taget være ­meget afdæmpet. Det skal dog bemærkes, at ­direktører er en meget lille gruppe i ­lønstatistikken, og der er store løn­forskelle.

Fald i startlønnen

Også for de kandidater, der for ­første gang er trådt ud på arbejdsmarkedet, har det set lidt sløjt ud de forgangne år. ­Siden den økonomiske krise satte ind for omkring seks år siden, er begyndelseslønnen for djøferne på det private ­arbejdsmarked kun steget med 500 kroner om måneden. Og det seneste år er den sågar faldet med 200 kroner, så den typiske begyndelsesløn ifølge årets lønstatistik nu ligger på 35.000 kroner om måneden.

Og det er overraskende, at ­startlønnen er så konjunkturfølsom, mener Jørgen Stamhus.

”Men det handler højst sandsynligt om, at når udbuddet af nyuddannede djøfere er stort, og ­dimittendledigheden samtidig er høj, så ser arbejdsgiverne ­ingen grund til at gå ind og overbyde hinanden.”

Det er Allan Luplau enig i, men han har også en anden mulig forklaring på, at startlønningerne kun er steget minimalt de senere år.

”Jeg håber, det er udtryk for, at djøferne i højere grad kommer ud i de små- og mellemstore virksomheder, der ikke tidligere har haft tradition for at ansætte akademikere og dermed heller ikke har haft tradition for at lønne så højt. Men jeg regner selvfølgelig også med, at djøferne giver så meget merværdi, at lønnen nok skal følge med på sigt.”

Jørgen Stamhus tør ikke sige, hvad de beskedne startlønninger kommer til at betyde i et livslønsperspektiv.

Men al lønstatistik-historik viser, at det er i de første år som kandidat, at man får de største lønstigninger. I årets lønstatistik har kandidater med tre-fem år på bagen således også fået en gennemsnitlig lønstigning på 8,2 procent.

Og så er der også markante ­forskelle på, hvem der får de højeste ­begyndelseslønninger. En universitets­økonom får typisk godt 38.500 kroner, mens en ­handelshøjskoleøkonom får 35.400 og en jurist 34.200 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet