Tag et powernap
Træk frisk luft og bevæg dig
Skift opgave
Vær social
Forebyg ved at tage den sværeste opgave først
Kilde:
Kim Baden-Kristensen
Cand.merc. i Innovation and Business Development fra CBS og har en grad i kognitionspsykologi fra KU
Stifter af Brain+ ApS
Hvad gør du, når din hjerne går i strejke, så du ikke kan komme videre med den opgave, du sidder med? Her får du fem metoder baseret på hjerneforskningen til at blive frisk i hovedet igen.
Tag et powernap, lyder det første råd fra stifteren af hjernetræningsfirmaet Brain+, Kim Baden-Kristensen, der er cand.merc. i Innovation and Business Development fra CBS og også har læst kognitionspsykologi på KU.
”Et powernap er en virkelig effektiv, men meget overset metode. Bare ti minutters hvile fjerner den værste døsighed og booster din hjerne,” forklarer han.
Optimalt finder du en sofa et roligt sted. Findes det ikke i kontorørkenen, så brug ørepropper og tag hvilet på din stol.
”Du behøver ikke falde rigtigt i søvn. Det er nok at komme helt ned i kroppen og slappe helt af,” understreger han.
Har du svært ved at døse hen, så lav nogle afslapningsøvelser, hvor du fokuserer din opmærksomhed på forskellige dele af din krop. Du starter ved fødderne, så benene og videre rundt i hele kroppen.
Det er fast rutine for NASA´s astronauter, efter at NASA tilbage i 1995 kunne påvise, at powernaps øgede astronauternes præstation med 34 procent og deres årvågenhed med 54 procent, og at de begik væsentligt færre fejl, forklarer Kim Baden-Kristensen.
Det sværeste ved et powernap er, at man er bange for, hvad kollegerne, chefen eller studiekammeraterne tænker.
”Den nemmeste måde at overkomme blufærdigheden på er at fortælle, hvorfor du tager et powernap. Fortæl, at der er videnskabeligt belæg for, at du arbejder mere effektivt resten af dagen.”
Nr. to råd fra Kim Baden-Kristensen er noget så banalt som en mundfuld frisk luft og lidt bevægelse.
”Gå op på taget eller hvor det nu lader sig gøre. To minutter i frisk luft og nogle benbøjninger eller armstrækkere er nok til at få dit fysiske system – og dermed din hjerne – i gang igen,” siger han.
”Hjernen får en pause, og du får gang i blodcirkulationen. Det er ofte nok til at give energi til endnu en etape.”
Nr. tre råd er at skifte til en anden opgave, som motiverer dig mere.
Det kan måske ikke lade sig gøre, hvis du sidder med en deadline – hvad der i sig selv er en stærk motivator.
Men har du ikke en deadline, kan du med fordel lægge den opgave, du er kørt fast i, til side til et tidspunkt, hvor du er mere på toppen.
I stedet finder du noget, som er mere motiverende her og nu.
”Du kan fx tage nogle lette og hurtige opgaver. Det vil samtidig give dig et lille dopaminfix, som får din hjerne i gear igen. Det gælder om at udnytte din naturlige motivation mest muligt og bruge din viljestyrke på de tidspunkter, hvor det er mest relevant.”
Råd nr. fire går til gengæld på, at du skal undgå at falde i dopaminfælden: Som er altid at tage de lette og hurtige opgaver først.
”Det betyder nemlig, at du får brugt den tid på dagen, hvor din hjerne typisk er mest frisk – nemlig om morgenen – på mindre vigtige opgaver fremfor på at tackle de tunge opgaver,” forklarer han.
”Det er fristende at starte med sine emails. Men prøv at tænke på, hvor træt du er efter frokost i forhold til om formiddagen, når du endelig når frem til at tage fat på den svære opgave.”
I stedet skal du planlægge din dag efter, hvornår du er mest frisk i hjernen. Lad ikke inboxen æde af din bedste hjerne-tid.
”Jeg er selv mest frisk om morgenen. Så jeg blokerer to formiddagstimer i kalenderen tre gange om ugen. Dem bruger jeg til at skrive i.”
Råd nr. fem er at være social. Tag kontakt og tal med nogen. Ikke om dén opgave, du lige nu er gået kold i, men om noget helt andet.
”At snakke får dit system til at slappe af. Hvilket i sig selv kan få dig i gang igen. Og fordi du slapper af, får du måske også idéen til, hvordan du kommer videre,” forklarer han.
”I virkeligheden handler det om at aflede din opmærksomhed fra den problemstilling, du er kørt træt i. Det får din hjerne til at slappe af. Ved at være social aktiverer du en masse dele af hjernen, og det kan give ny inspiration og energi.”
Men nogle hjerneforskere advarer mod afbrydelser og påpeger, at det tager op til 25 minutter at komme tilbage i samme flow med en opgave som før afbrydelsen?
”Ja, og det er helt korrekt, hvis du er i flow med en opgave. Hvilket vil sige, at hele dit system og din krop er optaget af opgaven, og du har glemt alt andet og bare kører derudaf.”
Men her taler vi om, at du er træt og kørt fast.
”Så er et bevidst break godt, fordi du får stimuleret andre dele af hjernen. Så længe pausen bare ikke handler om at få dig væk fra den opgave, du er i gang med.”
Kim Baden-Kristensen understreger, at også når du er i flow, er det godt at tage små pauser undervejs.
”Mikropauser på 15-30 sekunder, hvor du lige rejser dig op og strækker dig eller noget andet, ødelægger ikke dit flow. Det er tværtimod sundt.”
Du er cand.merc. fra CBS. Bør man ikke være psykolog eller hjerneforsker for at udtale sig om hjernen?
”Nej, tværtimod er der brug for mellemmænd, som kan oversætte videnskabelige resultater til brugbare dagligdags råd om god brug af hjernen. Jeg bruger dét, jeg kan om markedsføring og kommunikation til at bringe viden fra hjerneforskningen i spil for en langt bredere målgruppe end den, forskere typisk henvender sig til,” siger han.
”Jeg har supplereret min CBS-uddannelse med en grad i kognitionspsykologi fra Københavns Universitet, så jeg bedre kan tale med forskerne og læse de videnskabelige artikler.”
Før han stiftede hjernetræningsfirmaet Brain+, havde han en traditionel karriere i Boston Consulting Group og i Vestas som Vice President for Marketing.
”Jeg har altid drømt om at prøve mit iværksættergen af, og jeg har altid interesserer mig for menneskelig udvikling."
For fire år siden sad han så på en cafe i London og læste en bog om hjernens plasticitet – altså dens evne til at forandre sig – og hvordan man kan bruge computerbaserede øvelser til at forbedre dens kapacitet.
”Jeg fik en aha-oplevelse. Jeg vidste, at det ville jeg arbejde med. Jeg vil forbedre menneskers livskvalitet.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER