Kommentar: Hver 3. djøfer er ikke robust nok

En nyere undersøgelse begået af Djøf viser, at hver tredje djøfer oplever stress i hverdagen. Overskriften provokerer dig måske, idet den indikerer, at det er den enkeltes ansvar at sikre sig robusthed nok til at bevare et godt mentalt helbred. Det er der dog stadig mere og mere, der tyder på er tilfældet, og det kommer til at rette fokus mod fremtidens måske mest vigtige personlige kompetence: mental robusthed.

Temaet rejser en ofte postuleret problematik om, at ansvar for egen stress automatisk medfører skyld, men byder heldigvis også på løsninger, der måske er nemmere, end du tror.

Det er centralt først og fremmest at understrege, at den stressramte aldrig har skylden for sin stress, men derimod har muligheden for at lære noget essentielt, hvilket de fleste stressramte da heldigvis også gør efter en erkendelsesproces.

Det næste og vigtigste skridt er nemlig at tage ansvaret for, at det ikke sker igen, eller – hvis du er så heldig at høre til de to ud af tre, der ikke har været ramt af stress – at sikre, at det slet ikke sker.

Træning giver coping-strategier

Forskning viser, at det sker mest effektivt gennem robusthedstræning, der skaber forudsætning for effektive coping-strategier. Robusthed er et bud på en fordanskning af ”resilience”, der i denne sammenhæng også kan oversættes til mental modstandskraft.

Det er et forholdsvis nyt forskningsfelt, men dette til trods har fx hele den amerikanske hær gennemgået et intensivt robusthedstræningsforløb for at styrke den mentale modstandskraft, der er afgørende for at være mentalt forberedt til at gå i krig.

I Danmark foregår ”krigen” for de fleste i hjemmet og på arbejdspladserne, og kuglerne er erstattet af ord og forventninger, der sjældent slår ihjel, men tydeligvis sårer så betydeligt, at én ud af tre djøfere føler sig ramt.

To former for træning

Robusthedstræning kan foregå på to måder. Enten ved bevidst at lære og træne en række værktøjer, der omhandler vigtige ting som; mening, styrker, tankekontrol, overbevisninger og reaktionsmønstre. Gennem denne træning lærer den enkelte konkrete teknikker, der kan omsættes som gavnlige coping-strategier i hverdagen.

En anden form for robusthedstræning, der er helt ny og måske den mest effektive overhovedet, er mentaltræning. Mentaltræning er en disciplin oprindeligt udtænkt for at få elitesportsfolk til at præstere optimalt, hvilket har medført mange guldmedaljer de sidste 40 år. De seneste år har mentaltræning vundet indpas i danske virksomheder, og i et større forskningsprojekt, jeg har lavet i samarbejde med Mannaz og Aarhus Universitet, har det vist sig, at mere end otte ud af ti mentalatleter efter få måneders træning oplever ”pytgrænsen” markant og permanent hævet, hvilket er det tydeligste tegn på robusthed.

Robusthedstræning skal tages alvorligt

Pytgrænsen markerer grænsen for, hvor du kan sige pyt til ting frem for at lade dem påvirke dig i en negativ retning, og jo højere pytgrænse, desto mere mental modstandskraft og robusthed er du i besiddelse af.

Mentaltræning kræver kun 15 minutters lytning til en lydfil nogle gange om ugen. En lydfil, der blandt andet stimulerer og øger aktiviteten af såkaldte gamma-bølger i hjernen, hvorved pytgrænsen og dermed robustheden automatisk øges.

Et forløb, der både indeholder bevidst robusthedstræning og mentaltræning, er derfor den mest effektive måde at træne robusthed på, og hvis robusthed virkelig er fremtidens absolut vigtigste personlige kompetence, kan det være, at vi som samfund, virksomheder og individer skulle begynde at tage robusthedstræning alvorligt.

Jørgen Svenstrup har skrevet fem bøger om hjernen og dens muligheder. Han sidder i bestyrelsen i Dansk selskab for klinisk telemedicin og har de sidste tre år forsket i mental- og robusthedstræning.