Da jeg startede i en engelsk skole i 7. klasse, var det Sharon, der blev min guide, da jeg begyndte til ridning i en sen alder, var det Susanne, da jeg kom i praktik på en avis var det Ulrik, da jeg fik mit første rigtige job, var det Nikolaj. Og jeg husker dem alle. Og hvad gjorde jeg så, da jeg gammel i gårde på et magasin fik en ny kollega? Jeg talte nærmest ikke med hende de første uger, fordi jeg på grund af hendes efternavn var sikker på, om hun var datter af Uffe Ellemann Jensen og derfor nok havde fået jobbet som en vennetjeneste. Det viste sig, at hun stavede sit efternavn på en anden måde, ikke var i familie med ham og desuden var så sød, at hun i dag er en af mine bedste venner. Jeg er flov over, at jeg ikke tog godt imod hende, men hun har heldigvis tilgivet mig. Og fremover vil jeg gøre mit bedste for at være den søde, venlige, hjælpende kollega, når en ny starter. For jeg ved, hvor svært det er.