Efter årtusindskiftet var emerging markets og særligt de såkaldte BRIK-lande – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – hot stuff blandt aktiehandlere og investorer. Og da den vestlige verden blev ramt af finanskrisen i 2008, satte mange investorer deres lid til, at emerging markets kunne holde skansen og levere pæne afkast. Siden 2010 er luften dog gået af ballonen, og aktiemarkederne daler for femte år i træk, skriver The Economist.