Karrieren behøver ikke at stoppe, fordi man ikke længere er erhvervsaktiv. Sussi Handberg bruger fortsat sine kompetencer og sit samfundsengagement.
Det runde halmhus med de lerpudsede vægge, græstag og det store vinduesparti, der trækker skoven helt ind i stuen, er Sussi Handbergs bolig og personlige bevis på, at bæredygtighed kan lade sig gøre i praksis. Det er også et vidnesbyrd om et brændende engagement for sit fag, og at man som akademiker fortsat kan bruge sine kompetencer, selvom man ikke længere er erhvervsaktiv.
Sussi Handberg, cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, ph.d. fra Aalborg Universitet i 1992, bor i Skørping i Rold Skov. I 1995 blev hun ramt af flere blodpropper i hjernen. Det satte på et splitsekund en stopper for karrieren som underviser og forsker i bæredygtighed på Aalborg Universitet. Hun indså, at hun ikke kunne vende tilbage til jobbet på universitetet og blev invalidepensionist i 1997. Efter ihærdig genoptræning gik hun i gang med at tegne og bygge sit hus med hjælp fra venner og håndværkere med speciale i bæredygtigt halmbyggeri.
”Mit mål er at vise, hvordan man kan bruge sin viden i praksis og aktivt gå ind i debatten om klima og miljø. Det kan lade sig gøre at leve bæredygtigt, så det er ikke kun snak. Det er vigtigt, at vi som mennesker undrer os og tager stilling,” siger hun, mens hun ivrigt gestikulerer.
Sussi Handberg har også på frivillig basis engageret sig i opstarten af Naturstyrelsens projekt ’Grøn Livø Naturens Stillekupé’. Øen i Limfjorden skal være besøgs- og feriested og refugium, hvor det moderne, fortravlede menneske kan koble af, finde fred og ro og spise økologisk mad. Det bliver Danmarks første ø, som er selvforsynende med grøn og vedvarende energi.
Og som repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening i Det Grønne Råd i Rebild Kommune er hun tovholder for den lokale kampagne ’Klima Rebild’. En gang om året i to uger sætter erhvervsliv, skoler, landbrug og borgere klimaet øverst på dagsordenen. Her har hun igen god brug for sin akademikerbaggrund.
”Jeg er med til at skabe fora, hvor vi kan diskutere, hvad vi kan gøre for at fremme en bæredygtig udvikling. Det kan nemt blive for elitært, så det er vigtigt at åbne op for mangfoldigheden. Hvis der skal ske forandringer, skal vi hver især handle. Det bedste ved at være en del af et projekt som dette er, at du kan være med til at skabe forandring og give klimaet et lille nøk i den rigtige retning. Hold da op, hvor er det spændende,” fortæller hun.
Hvad giver det dig at være med i projekter som Grøn Livø og Klima Rebild?
”Et væsentligt bidrag til en mening med livet. Jeg skal sætte mig ind i nyt og holde min faglighed ved lige. Det er en stor tilfredsstillelse at indgå i sammenhænge med mange mennesker.”
Hvad er det, der driver dit engagement?
”Mennesker og meninger. Og at man tager naturen alvorligt. Den kobling er vigtig, for vi kan gøre en forskel og være med til at påvirke udviklingen i den rigtige retning.”
Hvad betyder det for dig, at du fortsat kan bruge dine kompetencer, selvom du ikke længere er erhvervsaktiv?
”Jeg føler mig privilegeret. Grundtonen i mit liv er, at man kan handle. Ens faglighed sander ikke til, fordi man bliver pensionist. Det er vigtigt at have fokus på, at man skal udvikle sig hele livet.”
Hvad er dit vigtigste råd til djøfere, der ikke længere er erhvervsaktive?
”At man bruger sig selv og sit engagement i samfundslivet. Som akademikere har vi en stor opgave – ja, nærmest en pligt til at stille vores viden til rådighed.”
Ledige stillinger