Andreas Grønnegaard Møller så 38 timers fjernsyn som en del af sit statskundskabsspeciale. Han fokuserede på nyheds- og aktualitetsprogrammer på DR, DR2 og TV2. Han registrerede, hvordan almindelige danskere blev brugt i programmerne. Hvem de var, og om de fik lov til at have politiske holdninger.
Blev du ikke træt af at se så meget tv?
”Jo, det var frygteligt. Jeg gjorde det over en måned, og det var udmattende. Programmerne kører meget på den samme måde, så det var meget ensformigt.”
Hvad fandt du frem til?
”Der er ingen tvivl om, at borgerne har en plads i medierne. De er den største kildegruppe, så der er rigtig mange almindelige mennesker i fjernsynet. Men de bliver ofte brugt som erfaringskilder – folk, der kan berette om en konkret erfaring, der er relevant for indslaget eller udsendelsen. De store linjer, som holdninger og politiske forslag, er overladt til politikere og eksperter.”
Hvad betyder det for den almindelige borger?
”Borgerne indtager en passiv rolle, og sat på spidsen kan man sige, at borgerne vises som lidt barnagtige – folk der ikke kigger op, men kun fokuserer på sig selv og egne følelser. Der er sikkert en masse gode formidlingsmæssige grunde til, at det er sådan, men ud fra et demokratisk ideal om, at vi alle sammen får lov til at bidrage til den store debat, så virker det udemokratisk.”
Er det et problem?
”Det er et problem, hvis man mener, at den politiske debat har godt af, at vi alle sammen deltager.
Det er ikke et problem, hvis man mener, at de mere klassiske repræsentative strukturer, gør det godt nok.”
Er borgerne kompetente nok til at udtale sig om andet end deres egne erfaringer?
”Der er en stolt dansk tradition for at mene, at det er de, og jo mere de får lov til det, des mere kompetente vil de også blive. Grundlæggende handler det om at opdrage folk til at deltage i en national samtale.”
Hvad kan man bruge dine konklusioner til?
”Til at tænke journalistik på ny og måske gøre tingene lidt anderledes. Der er selvfølgelig også eksempler på programmer, der inddrager borgerne mere, men det er ikke hovedparten. Der er et potentiale for journalisterne til at være kontaktled mellem politikere og borgere, men så skal de også påtage sig den rolle.”
Var der noget, der overraskede dig?
”Ja. Når danske medier tager til udlandet, så spørger de danske journalister de udenlandske borgere om, hvad de synes om politik, samfund og retfærdighed. Det er en kæmpe forskel i forhold til, hvad danskerne får lov til at tale om herhjemme.”
Ledige stillinger