Over 1.000 djøferes job skal flytte ud. Men fem ud af seks vil finde et nyt job.
De statsinstitutioner, som skal flytte ud, kan regne med at miste knap 85 procent af deres nuværende djøfere, hvis de kan finde et nyt job i København.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt de udflytningsberørte djøfere gennemført fem dage efter, at regeringen offentliggjorde udflytningsplanen.
54 procent siger, at de ikke forventer at fortsætte i jobbet. Yderligere 30 procent vil pendle til den nye lokation, indtil de har fundet et nyt job.
Kun 3 procent siger, at de forventer at flytte bopælen, mens 12 procent forventer at pendle.
Familien – ikke karrieren – er hovedårsagen til, at de ikke vil med. Kun 3 procent angiver bekymring om den fremtidige karriere som væsentligste grund.
”Tallene fra Djøfs undersøgelse siger noget om, hvilken kæmpe organisatorisk og ledelsesmæssig udfordring man står overfor,” siger Carsten Jørgensen, der er leder af Deloitte Consultings aktiviteter i den offentlige sektor.
Mindst 1.000 djøferes job skal flyttes ud af København, og allerede i den første uge efter at planen blev kendt, ringede knap 100 af dem ind til Djøf for at få råd om jobsøgning.
”Det vidner om, at det kan blive op ad bakke for udflytningen,” siger Lars Qvistgaard, formand for Djøf Offentlig.
De statslige djøfere er ofte gift med en anden akademiker, og ægtefællernes job fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem det private og det offentlige.
”Så det er ikke bare lige at skulle tage stilling til, om man kan flytte med sin arbejdsplads,” understreger Lars Qvistgaard.
Carsten Jørgensen fastslår, at de statslige arbejdsgivere bliver nødt til at tænke kreativt for at få det hele til at hænge sammen.
”Det vil sige i virtuelle arbejdspladser, fleksible ansættelsesvilkår, fastholdelsesbonus, brug af vikarer, outsourcing eller nye teknologiske løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen. Nogle steder skal man nok have en god del af værktøjskassen i brug.”
Selv sætter over halvdelen af de djøfere, der ikke vil flytte med, kryds ved, at der ”intet” er, som kan få dem til at overveje at blive i jobbet. Men hvis der er noget, så er det netop ”fleksibilitet – fx hjemmearbejdspladser”.
Da SKATs betalingscenter, en stor HK-arbejdsplads, i 2007 blev flyttet til Ringkøbing, blev 10 ud af 200 jobs besat af gamle medarbejdere. Da Sikkerhedsstyrelsen for 10 år siden blev flyttet til Esbjerg, flyttede hver fjerde med.
Klaus Lindegaard, forskningskonsulent i regional udvikling og innovation, har for SDU undersøgt erfaringerne fra flere tidligere udflytninger af statslige arbejdspladser, bl.a. de to nævnte.
”Erfaringerne er, at få flytter med, men at det ikke har været et problem for de nye arbejdspladser at rekruttere nye, kvalificerede medarbejdere,” siger han.
125 af de djøfere, der har svaret på undersøgelsen, sidder i stillinger, som skal flyttes til Syd- og Sønderjylland – et område med noget af landets laveste Djøf-arbejdsløshed.
93 af dem (74 procent) forventer ikke at blive i jobbet. 21 (17 procent) forventer at pendle derned, indtil de har fundet et nyt job. 8 (6 procent) forventer at blive faste pendlere. Kun 3 (2 procent) forventer at flytte derned.
”Djøfs undersøgelse viser folks helt spontane reaktion. Jeg tror, at flere vil flytte med, når det går op for dem, at der er karriere og friskt jobindhold i at være med til at bygge noget helt nyt op. Eller hvis det viser sig, at det ikke er så let at få et nyt job,” siger Klaus Lindegaard.
Men de siger jo, at de ikke kan flytte på grund af ægtefællens job?
”Ja, og det er da også et wakeup call for modtageområderne. De skal gøre sig attraktive, også over for pendlerne. Kommunerne skal stille med jobsupport og netværk til medfølgende ægtefæller. Nye fibernet er fx ikke kun til at se Netflix på, men også til at skabe jobs til højtuddannede.”
Og staten skal stramme sig an.
”Der skal jobgaranti og flyttegodtgørelse til, men man bliver også nødt til at tænke i hjemmearbejdspladser kombineret med pendling.”
Over halvdelen af de djøfere, der ikke vil flytte med, tror, at det bliver svært eller meget svært at finde et nyt job. Hver fjerde tror, det bliver let eller meget let, og hver femte siger ”ved ikke”.
Lars Qvistgaard understreger, at Djøf har stor fokus på alle dem, som nu er nødt til at prøve at finde et nyt job.
”Så mange nye jobsøgende kommer til at ændre hele Djøf-arbejdsmarkedet i København.”
Han understreger, at Djøfs karriererådgivere står klar, at Djøf kræver et beløb til outplacement på 25.000 til dem, som er nødt til at sige op, og at Djøf ønsker en jobbyttebørs til frivilligt jobbytte på tværs af hele staten.
”Og hvis man gerne vil blive i sin stilling, men ikke kan flytte på grund af familien, så må staten altså spille med og bruge teknologien og lave hjemmearbejdspladser. De nye arbejdspladser skal have lov til at lave de aftaler med de ansatte, der skal til for at få det her til at gå op.”
Ledige stillinger