Korruption i verdens mindst korrupte land

07-10-2015
9 min.

Selvom Danmark rangerer som verdens mindst korrupte land, stikker vi os selv blår i øjnene, hvis vi tror, at korruption slet ikke eksisterer herhjemme.

Hvad er korruption

Transparency International definerer korruption som: Misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Korruption har mange ansigter og kan findes som nepotisme, afpresning, bedrageri, underslæb og bestikkelse.

Ifølge Transparency Internationals årlige korruptionsindeks var Danmark i 2014 verdens mindst korrupte land.

Tidligere i år vågnede den danske offentlighed op til noget af en overraskelse, da politiet i en ­koordineret aktion arresterede 13 personer og varetægtsfængslede seks mænd, heriblandt offentligt ansatte. Ifølge politiets sigtelse har de anholdte været involveret i at give og modtage bestikkelse, konkret ved at offentlige indkøbere har modtaget penge og rejser af to IT-firmaer, som de købte ydelser hos.

Sagen har fået Region Sjælland til at annullere indkøb af IT-udstyr for 126 millioner kroner.

Og selvom sagen endnu ikke er ført for en domstol, er der på baggrund af den viden, der hidtil er sluppet ud, tale om en grov og alvorlig korruptionssag, vurderer statsautoriseret revisor og formand for Transparency Internationals danske ­afdeling, Knut Gotfredsen.   

”Der er ikke tale om et enkelt beklageligt fejltrin, men om en kynisk praksis, som har medført kriminalitet så grov, at strafferammen ikke bare er en mindre bøde, men op til seks års fængsel. Korrup­tionen er tilsyneladende udført konsekvent og meget systematisk gennem en årrække,” siger Knut Gotfredsen.

Vi er ikke korruptionsfri

At offentligt ansatte fængsles i en bestikkelsessag er langt fra ­normalt i Danmark, der i 2014 lå på en førsteplads på Transparency Internationals ­årlige opgørelse over korruptionsniveauet i landes offentlige sektorer. Selvom Danmark med en score på 92 af 100 mulige point ligger forrest i det globale felt, skal vi ikke tro os fuldstændig korruptionsfri, mener Andreas Christensen. Han er advokat og partner hos Horten Advokater og arbejder blandt andet med at rådgive offentlige indkøbere om indkøbs- og udbudsprocesser. Et område, hvor Andreas Christensen oplever, at firmaer ofte går over stregen i deres forsøg på at smøre de offentlige indkøbere til at indgå aftaler.

”Jeg oplever, at offentlige indkøbere bliver tilbudt for eksempel ’uddannelsesophold’ i et eksotisk land, hvis han køber et bestemt produkt. Når man så spørger ind til turens indhold, så handler det ­mere om fornøjelse end uddannelse,” siger Andreas Christensen.

Hvornår et uddannelsesophold er relevant, og hvornår det er smørelse, er ofte en gråzone. Andreas Christensen har oplevet, at en klient blev inviteret på produktionsbesøg med inkluderet skiferie. En anden klient blev uden faglig grund inviteret til Sydeuropa – formelt for at besigtige materiel – reelt for, at producenten kunne traktere den ­mulige indkøber med gode middage og oplevelser. Begge dele er ulovligt. Offentligt ­ansatte må i situationer som disse stort set ikke modtage nogle former for gaver ­eller ydelser fra klienter, påpeger Andreas Christensen. Det vil nemlig kunne ­stille spørgsmålstegn ved, om den offentligt ­ansatte bruger skattepengene optimalt – og derudover kan firmaers udgifter til rejser og restaurantbesøg i sidste ende kun betales ved, at produktet bliver dyrere.

”Det har sommetider været svært at vinde lydhørhed omkring, at der ­foregår noget problematisk. Derfor hilser jeg denne her sag velkommen, selvom den er forfærdelig for de mennesker, der er ­involveret,” siger Andreas Christensen.

Korruption i Danmark

Når Andreas Christensen oplever, at det kan være svært at skabe lydhørhed over for problemet med private firmaer, der på ulovlig vis tilbyder offentligt ansatte rejser og middage i forventning om fyldte ordrebøger, kan det måske hænge ­sammen med, at Danmark er et af verdens mest tillidsfulde og mindst korrupte lande. Det skyldes, at man i efterhånden mange hundrede år har haft stort fokus på at bekæmpe korruption, forklarer post.doc. i historie Mette Frisk Jensen, der er projektleder på danmarks­historien.dk, som drives af forskere fra Aarhus Universitet.

”Stærkt forenklet kan man sige, at ­vores korruption i dag er så lav, fordi vi har ­opfattet den som et problem siden 1600-tallet. Siden enevældens indførelse i 1660 har kongen haft behov for dygtige og loyale embedsmænd til at konsolidere og udøve sin magt.”

Konkret fratog kongen adelens ­monopol på at sidde i magtfulde embeder. I stedet forsøgte man ­aktivt at frembringe en veluddannet stand af embedsfolk, kaldet kongelige tjenere, der skulle være juridisk uddannede, og som blev ansat ud fra deres evner i stedet for deres klasse.

Adelsfolk med de rette kvalifikationer kunne fortsat ­blive kongelige tjenere, men fælles for dem alle var, at de ­skulle sværge troskab til kongen og ikke mindst over for kongens kasse, statskassen. Mens dygtige embedsfolk blev ­forfremmet og hædret, blev korrupte og tyvagtige embedsfolk fyret og retsforfulgt.

Allerede i 1676 bliver både det at give og modtage ­bestikkelse gjort kriminelt, og i de følgende årtier vedtages en række love som kriminaliserer bedrageri og underslæb for embedsmænd.

Mette Frisk Jensen har skrevet ph.d. om graden af korruption i det danske embedsværk i starten af 1800-tallet, og her kunne hun se resultatet af flere hundrede års fokus på problemet.

”Allerede i begyndelsen af 1800-tallet har man fået gennemført en kultur, hvor der stort set ingen bestikkelsessager er. De fleste sager, der på dette tidspunkt rejses mod embedsmænd, drejer sig om underslæb,” siger Mette Frisk Jensen.

Mellem 1819-1829 opretter central­magten i København desuden et rejsehold af højesteretsdommere og kontrollanter, der rejser rundt i landet og tjekker regnskabsbøgerne hos rigets embedsmænd.

”Det er helt afgørende, at man ­etablerer en retsstat, der effektivt kan opdage og retsforfølge korrupte embedsfolk. ­Samtidig får man efterhånden indført en såkaldt ­weberiansk forvaltning, som særligt fokuserer på at ansætte embedsfolk efter deres evner og ikke deres baggrund. Man ansætter ikke bare sin fætter eller svigersøn, og det fører gradvist til en professionalisering af embeds­værket,” siger Mette Frisk Jensen.

De flere hundrede års fokus på problemet har gjort, at Danmark i dag er relativ lidt korrupt, hvilket kan være medårsag til landets høje niveau af social tillid og måske også til den store opbakning til velfærdsstaten. En opbakning, der formenlig ikke ville være lige så stor, hvis befolkningen oplevede, at de mange skattepenge forsvandt i korruption, mener ­Mette Frisk Jensen.

Deregulering skaber korruption

Korruptionsniveauet har dog ikke kun været nedadgående ­siden enevældens tid.

Spørger man Knut Gotfredsen om, hvorvidt der de seneste 10 år har været en stigning i korruptionen i Danmark, svarer han forsigtigt bekræftende.

”Ja, det vil jeg nok sige, men det skyldes især en række sager i den finansielle sektor, hvor der særligt inden krisen har været gode muligheder for lettjente penge,” siger Knud Gotfredsen.

Det er formentlig årsag til, at undersøgelser viser, at danskerne generelt opfatter landet som mere korrupt end for fem år siden.

“Man havde en periode fra 1980, hvor man stille og ­roligt deregulerede finanssektoren, og hvis du ikke laver en regulering og håndhæver den, så vil der altid være nogle svage sjæle, der falder for fristelsen. Men lige efter, at man kom sig efter chokket over finanskrisen, begyndte myndighederne dog at genindføre dele af tidligere tiders regulering,” siger Knut Gotfredsen.  



Mette Frisk Jensen påpeger, at selvom vi i de seneste år har oplevet en række korruptionssager, er Danmark stadig et af verdens mindst korrupte lande. Hvor Danmark som ­nævnt har en score på 92 point ud af 100 på Tranparency Interna­tionals korruptionsindeks, så scorer to ud af tre lande under 50 point.

”Man skal ikke skrive, at der ikke er korruption i Danmark, for det er der. Men det er nærmest uendeligt meget ­værre i ­alle andre lande. I Danmark kan du ikke bestikke myndig­hederne, såsom en politibetjent eller en dommer, og du skal ikke have penge op af lommen på borgerservice. ­Vores ­politikere har ikke villaer i Monaco eller en bankkonto på Caymann Islands. Den slags finder sted i andre lande,” siger Mette Frisk Jensen.


it-skandalen

Kort fortalt drejer sagen sig om, at ansatte i de to IT-firmaer Atea og 3Ait i en årrække har bestukket offentlige indkøbere til at indkøbe services. Bestikkelsen har bl.a. bestået af dyre middage, rejser til Dubai og USA, samt angiveligt et løfte om at sponsorere travbanen i Nykøbing Falster. Alle nægter sig skyldige. Formanden for Transparency Intertational Danmark, Knut Gotfredsen, er overrasket over sagens omfang, og at den tilsyneladende har strakt sig over flere år:

“Sagen har fået mig til at tænke på et Hitchcock-citat: `To mennesker kan kun holde på en hemmelighed, hvis den ene er død’. Der har været så mange involveret, at det er utroligt, at de kunne holde det hemmeligt så længe,”.


3 danske korruptionssager

Stjal fra kongen

Omkring midten af 1600-tallet var det moderne ideal om den ubestikkelige statstjener langsomt ved at slå igennem i takt med statsmagtens vækst, og de ældre feudale leveregler blev anset for korruption. Ifølge opslagsværket Den Store Danske er Danmarkshistoriens måske mest berømte eksempel på korruption fra København i 1640’erne. Christian 4.s svigersøn Corfitz Ulfeldt var udnævnt rigshofmester, det højeste embede i kongeriget, og han udnyttede sin position til at stjæle enorme summer til sig selv.

Massebestikkelse

FN’s Olie for mad-program, der blev etableret i 1995 for at afbøde sanktionerne rettet mod Saddam Husseins styre i Irak, er blevet kaldt for verdens største korruptionsskandale. Halvdelen af de 4.500 virksomheder, der havde handlet med den irakiske indkøbscentral, havde betalt bestikkelse, dokumenterede en uafhængig undersøgelseskommission under FN i 2005.

Ifølge FN var 22 af virksomhederne danske, men efter at Bagmandspolitiet havde vurderet beviserne, blev retsopgøret skåret ned til at omfatte 14 danske virksomheder. I et forlig med den danske stat valgte 13 af virksomhederne frivilligt at betale fortjenesten på Irak-handlerne til statskassen, heriblandt Novo Nordisk, som betalte den største sum på 30 mio. kr. Den sidste danske virksomhed blev dømt skyldig i retten.   

Grådige borgmestre

I landets kommuner er der også flere berømte sager om korruption. I 1981 blev den daværende socialdemokratiske Aalborg-borgmester Marius Andersen tvunget til at gå af og senere idømt seks måneders fængsel for at have modtaget bestikkelse fra en storentreprenør i form af et mosgrønt badeværelse.

I Farum-sagen idømmes tidligere Venstre-borgmester Peter Brixtofte to gange to års ubetinget fængsel for mandatsvig og embedsmisbrug. På baggrund af Brixtoftes forbrug af dyre vine og restaurantbesøg fastsatte retten også en vejledende øvre grænse for offentligt ansattes forbrug ved restaurantbesøg på 1.000 kr. pr. kuvert.

9 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jens Peter Mortensen

09.10.2015 kl. 13.38

Det er ikke kun bestikkelse, der er korruption, men også afpresning. Afpresning behøver ikke at omfatte penge. Definitionen på korruption i DK er derfor for snæver. Når danskere spørges om korruption, så opfattes spørgsmålet som bestikkelse. Det gøres det ikke i fx Italien.

0 Kommentar
15
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Bente Stenfalk

09.10.2015 kl. 15.55

Der er mange former for korruption.

Ifølge Wikipedia betyder korruption: "fordærvet tilstand, forfald eller bestikkelse."

Et eksempel fra virkelighedens verden:

En klinik, x, udsteder diagnoser, som ikke udløser sygeforsikringer. Et Forsikringsselskab, y, donorer STORE beløb til klinikken gennem en stråmand, z, hvorefter klinikken kan slå sit navn fast, ’forske’ mere, lave phd-projekter, overtale politikere til at deres diagnose er ’sand’, ’rigtig’ og ’understøttet videnskabeligt’, ud fra devisen om jo flere udgivelser jo mere videnskabelig.

Samme forsikringsselskab donerer STORE beløb til Sundhedsstyrelsen og regionerne, som begge ’godkender’ diagnosen, som værende en evidensbaseret diagnose, selvom den IKKE er at finde i ICD-10-koderegistret, som DK har tilsluttet sig.

Forsikringsselskabet sparer millioner i udbetalinger til sygeforsikringer, fordi den af klinikken masse-udstedte diagnose IKKE udløser sygeforsikringer…

Ringen er sluttet. Alle tjener på det, undtagen de syge, som får diagnosen og ikke kan få deres sygeforsikring udbetalt. Kommunerne må overtage de syge, og så kommer vi alle til at betale.

Klinikken, x, forsikringsselskabet, y, stråmanden z, som får penge af forsikringsselskabet, Sundhedsstyrelsen og regionerne tjener alle store summer på det..

Og så er de alle venner, dem som har opfundet dette regime. De er alle i toppen af samfundet, kender alle hinanden indbyrdes og holder sammen som ærtehalm.

Hvis nogen vil vide, hvad dette drejer sig om, så sig endelig til, så skal jeg udfylde pladserne: x, y og z.

0 Kommentar
30
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lone Bording

09.10.2015 kl. 16.35

Eller den korruption der opstår når en lægekonsulent fra en adresse i Nordsjælland mod klækkelig betaling hjælper en fattig kommune i Jylland med at fastholde syge på kontanthjælp ved at give dem mærkelige diagnoser som fx sygdomsefterligning - og anbefale et forløb med mindfullness - selv om borgerens egen læge har diagnosticeret sukkersyge slidgigt og alvorlige kroniske kredsløbsforstyrrelser - eller når en tidligere kontorfuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet nedsætter sig som direktør i eget analyseinstitut og "hjælper" Beskæftigelsesministeriet mod en klækkelig betaling med at analysere de nye ressourceforløb før de er implementeret - for mange lette penge i omløb i Stat og kommune og den gyldne mulighed for at blive direktør som ekspert i sit tidligere offentlige embede fører åbenbart til korruption - Vi ser også tidligere jobcenterchefer som direktører i aktiveringsindustrien - tidligere borgerservicechefer som kundechefer hos store private virksomheder der sælger dyre ydelser til kommunerne - i kølvandet på de fleste reformer skyder der nye virksomheder op besat af tidligere offentligt ansatte - nu eksperter i reformer de selv har opfundet og som kommunerne ikke har chancen for at følge med i - uden en ny dyr ekspert -

0 Kommentar
28
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

J Pedersen

10.10.2015 kl. 11.46

Jeg må tilslutte mig koret, der påpeger at når Danmark selv-vurderer sig som "lav-korruption", så skyldes det i højere en mere begrænset socialkonstruktivistisk forståelse af korruption end en reel forskel. Sagt anderledes: forståelsen af korruption på dansk er meget begrænset sammenlignet med andre vestlige lande.

For at tage et konkret eksempel, så kig på oprettelsen af presseafdelinger i de 98 kommuner, hvor næste alle kommuner i dag har ansat en 3-5 journalister med det formål at fortælle borgerne i kommunen om alle de gode ting, som borgmesteren gør for dem, og hvor effektiv og dygtig han/hun er.

Det er naturligvis et rent tilfælde på den baggrund, at man ved sidste kommunalvalg så, at borgmesterpartiet gik frem i 93 ud af de 98 kommuner. Not.

Grundlæggende kunne kommunen lige så godt havde besluttet at udbetale 3-4 millioner kroner årligt til borgmesterpartiet, som de derefter havde brugt på valgkamp.Effekten ville have været den samme.

Men netop her ser man, hvordan dette IKKE italesættes som "korruption", (hvad man nok ville gøre i andre lande) men som en "politisk beslutning" på den baggrund at det jo sker med fuld transperans og udføres i den normale beslutningsgang.

0 Kommentar
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

12.10.2015 kl. 10.02

Eller hvad med offentlige ansatte dommeres mulighed for bijobs?
Denne potentielle form for interessesammenblanding burde ikke være tilladt.
Personer i sådanne betroede stillinger og med sådant et lønniveau, skal også lægge en arbejdsindsat langt udover de 37 timer. Så bijobs skal slet ikke tidsmæssigt kunne være en mulighed.

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anders Larsen

12.10.2015 kl. 18.39

Jamen, Marius gik bare på et offentligt toilet og var forud for sin tid - det var jo grønt (og lidt Orange) Han stiftede derefter Marius - listen, men det gav ikke rigtig noget. Peter Brixtofte støttede sporten og det er da sundt. Det var fri ferie for pensionister da også - Peter var bare med som ulønnet frivillig og fik et lille glas med indhold som præmie.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Bente Stenfalk

11.12.2015 kl. 12.23

Ja, der er MANGE former for 'korruption'.. her er en ny form:

Når Sundhedsstyrelsen sammensætter en 'uvildig' arbejdsgruppe til at belyse, hvad der er 'op og ned' HPV-vaccines evt. bivirkninger, så er det en form for korruption, når de vælger arbejdsgruppens hoved-mænd og kvinder mellem psykiatriens folk.. Så er de sikre på at få det udfald, som de ønsker:

Aktindsigt i arbejdsgruppens medlemsliste viste, a gruppen består af:

7 med tilknytning til psykiatrien, og som henviser til psykiatrien
3 fra Sundhedsstyrelsen, hvis holdning er, at vaccinen er sikker
6 regionsansatte, som næppe går imod regionernes egne HPV-centre, og
6 som MÅSKE undersøger for fysisk sygdom.

22 i alt, hvoraf de sidste 6 vil være i massivt mindretal. (16 - 6).


0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Bente Stenfalk

04.08.2016 kl. 14.31

Har nogen af jer her på djøf-bladet tænkt på, at en dommer med loven i hånd egenhændigt kan UDELUKKE vidner fra en retssag?

Det skete i en sag om en tvangsindlæggelse.. ingen af de af advokaten ønskede vidner fik lov til at vidne, fordi dommeren mente, at det ikke 'var nødvendigt' i sagen.

Det drejede sig om en værgesag, hvor der fandtes skriftlige lægelige erklæringer om, at den tvangsindlagte var ved sine fulde fem ved tvangsindlæggelsen, men ingen af dem, der havde udtalt sig på skrift om det, fik lov til at vidne.

Så dommeren, som var ven med psykiateren og værgen, forhindrede den tvangsindlagtes advokat i at få vidner til at udtale sig om, at den tvangsindlagte var ved sine fulde fem ved indlæggelsen og derfor ikke burde være tvangsindlagt..

Det er også en form for korruption, at et 'slæng af venner' ved at holde sammen kan forhindre retten for en tvangsindlagt i at ske fyldest.. og når den tvangsindlagte så heller ikke får tildelt den lovpligtige patientvejleder, som kunne have hjulpet med en klage, så tvangsindlæggelsen kunne være bragt for en dommer i løbet af de første 5 dage, så er retssikkerheden VÆK for en tvangsindlagt.

Derefter blev den tvangsindlagte medicineret så grundigt, at hendes hjerne ikke virker mere.. hun kan ikke genkende familien, når det en sjælden gang lykkes for en af dem at komme ind til hende.

Det vil i realiteten sige, at hvis man tvangsindlægges og mod sin vilje medicineres tungt (så man ikke kan underskrive en fuldmagt, så andre kan tage ens sag), så kan psykiatere, dommere, værger og ulovlig manglende patientvejledning rent faktisk lukke en person inde på livstid...

Korruptionen ligger i, at en dommer med sine venner totalt kan bestemme over andres liv.. og vedkommende dommer kan også 'redde' sine venner fra strafforfølgelse ved ikke at indkalde vidner, selvom det åbenlyst var forkert, det som skete.

Hvis nogen vil vide mere, så sig endelig til. Sagen drejer sig ikke om en sindssyg eller farlig person, men om en FYSISK syg kvinde, som lå hjemme i sin seng og blev passet af sine forældre, som kun ville hende det bedste.

Psykiaterne havde brug for en patient, som kunne give dem en succeshistorie, men nu bor kvinden på 3. år på et bosted for hjerneskadede. Hun, som ellers havde taget 1.g., før hun blev indlagt...

Sammenspiste venner fratog et menneske selvbestemmelsen over eget liv...

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Boye Lauritzen

06.10.2016 kl. 09.57

Til korruption var PH's bemærkning (frit efter min hukommelse) - at det ikke en gang er nødvendig i Danmark, for at opnå "særlige vilkår".

Det er min fornemmelse, at hvor der er "Jante Lov" er der også "kammerateriet" = korruption blot grupper imellem (som jeg ser det).

"Jante Loven" og Mobning - er vidt udbredt i det danske samfund - og jeg betragter begge som udtryk for "kammerateriets" måde at sikre sig – sine egne privilegier sikre gruppen mod frafald / indblanding fra kritiske "medlemmer".

NB: Læs også "Spin er omvendt lommetyveri" i Ældresagens medl. blad. okt. 2016.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.