Juridisk rollemodel i Kina

Et insisterende kukkuk kommer fra uret på ­væggen. En fremmed lyd i et kinesisk hjem midt i et ­moderne lejlighedskompleks i det nordlige ­Beijing. På sofabordet står der små, fine tekopper i rødt porcelæn og en stejlende hest i udskåret træ.

Kukuret har været fast inventar i hjemmet, siden He ­Jiahong var i Tyskland for at gæsteforelæse på et ­universitet. Han har besøgt flere andre lande for at holde foredrag om retsstatsprincipper med kinesiske kendetegn.

He Jiahong er én af Kinas fremmeste jurister, og som rådgiver for Højesteret er han involveret i nogle af tidens mest aktuelle sager. Den kinesiske leder, Xi Jingping, har sat ­retsstaten højt på dagsordenen, og sam­tidig er kommunistpartiet midt i en ­omfattende korruptionskampagne.

He Jiahong underviser i strafferet og ­efterforskning af korruption på Renmin Universitetet og har desuden skrevet flere bøger og artikler om emnet. Og så er han forfatter til krimierne om forsvarsadvokaten Hong Jun, og flere af bøgerne er blevet brugt til at undervise politiaspiranter og oversat til flere sprog.

Jurist ved et tilfælde

He Jiahong blev dog jurist ved et tilfælde. Som millioner af andre unge blev han sendt på landet under kulturrevolutionen (1966-1976, red.). Han endte som traktorfører på en farm langt mod nord i Heilongjiang-provinsen på grænsen til Rusland.

”Jeg troede på kommunismen og ville gøre noget for revolutionen. Men jeg endte med at blive frustreret og følte mig snydt af politikerne,” siger He Jiahong, der først fik lov til at vende tilbage til Beijing i 1977 efter kulturrevolutionens ­afslutning.

Han havde en drøm om at blive forfatter, men fik arbejde som blikkenslager i et byggefirma og forelskede sig i en ung kvinde. En blikkenslager med forfatterdrømme var dog ikke et passende parti, mente hendes familie.

Så kravet var, at han skulle tage en ­universitetsuddannelse for overhovedet at komme i betragtning. Trods kun seks års skolegang bestod han optagelsesprøven og begyndte i en ­alder af 26 år på jurastudiet, som dengang ikke var i høj kurs i ­Kina. Men juraen viste sig at være det helt rigtige:

”Som en studiekammerat sagde til mig, har Kina mere brug for jurister end forfattere,” siger He Jiahong, der fik sin udkårne. Parret har netop fejret deres 34 års bryllupsdag.

Siden tog han revanche med krimierne om forsvarsadvokaten Hong Jun. De startede oprindeligt som artikelserier i avisen Legal Daily i 1990’erne. He Jiahong ­havde læst jura på Northwestern University i USA og blev inspireret af den amerikanske model med uafhængige advokater, et særsyn i Kina.

”Kina havde brug for forsvarsadvokater, så da jeg skrev den første roman, ville jeg skabe en rollemodel, der kunne få almindelige borgere til at forstå retsstatsprincipperne,” siger He Jiahong.

Og det var – og er der stadig – hårdt brug for:

”Kina har en lang tradition for stærke ledere, der regerer med loven for at styre befolkningen. Den legalistiske tradition rækker mere end 2.000 år tilbage,” siger han.

He Jiahong peger på, at diskussionen om retsstaten først opstod i slutningen af 1970’erne. I dag har de fleste ­kinesere stadig svært ved at forstå, hvad en retsstat egentlig er for noget. Og de færreste ved, at der er forskel på ’rule of law’ og ’rule by law’.

”På kinesisk er der kun ét udtryk – fazhi – og når det skal oversættes til engelsk, bliver det ofte fejlagtigt til ’rule by law’. De sidste ti år er det dog blevet bedre, og i dag kender både lærde og ledere forskellen. Det er et stort fremskridt.”

Retsstat før demokrati

Xi Jinping har lovet, at magten skal udøves i ”et bur af regler”. Partiet skal underlægge sig loven, og lokale ledere skal ikke kunne bøje loven efter behov  eller simpelthen ignorere den. Partiledelsen har dog afvist ­vestlige principper om en tredeling af magten og ­understreget, at partiet skal stå i spidsen for retsstaten. Eller ’en socialistisk retsstat med kinesiske kendetegn’, som det hedder i Kina.

Så giver det overhovedet mening at tale om en retsstat uden demokrati?

”Jeg mener, at man kan adskille det og først etablere en retsstat, hvor alle er lige for loven, inklusiv partiet. Hvis vi indfører ­demokrati, før alle har lært at ­overholde loven, ville det føre til kaos og være en ­katastrofe for Kina,” mener han og peger
på Singapore som rollemodel.

”Singapore er ikke et demokrati, men i høj grad en retsstat, og der er meget lidt ­korruption.”

I Kina er Xi Jinping gået længere i kampen mod korruption end sine forgængere, men ifølge He Jiahong er der lang vej endnu. Han er derfor talsmand for, at man indfører en amnesti for alle, der ­angiver deres formue og ejendomme, også de ulovlige. En ­model, som Hongkong har haft succes med, men som der ikke er ­stemning for i partiledelsen.

I forhold til retsreformerne er det første skridt at ­sikre retsvæsenets uafhængighed. Det kinesiske retssystem er ­bygget op på samme måde som det politiske. Det vil sige, at kommunistpartiet er øverst i hierarkiet hele vejen ned fra centralmagt, til provinser, kommuner og ­byer.

”Det betyder, at retsvæsenet er politisk og økonomisk afhængigt af partiet hele ­vejen ned i systemet. Vi mener, at det er bedst at starte fra bunden. Eksempelvis ved at ­rykke ansvaret op på provinsniveau, så lokale ­ledere ikke længere kan blande sig i kon­krete domme,” siger He Jiahong, der deltager i arbejdet som rådgiver for Højesteret.

Det vil blive indført i løbet af de næste to år, ligesom man også vil forsøge sig med domstole og anklagemyndigheder, der går på tværs af distrikter og regioner. Højesteret ­arbejder desuden på skærpede regler, der konsekvent udelukker tilståelser opnået gennem tortur. Og så skal forsvarsadvokaternes rettigheder garanteres og respekteres, hvilket det kniber gevaldigt med i dag.