Glade universitetskandidater kommer hurtigere i job

Konklusionen er, at glade mennesker har større chancer for at komme i job, og at de oftere finder gode jobs.”

Sådan siger Domingo Rafael ­Galiana Lapera, der er økonom og forsker på Miguel Hernández-universitetet i ­Elche i det østlige Spanien, hvor han netop har afleveret sin ph.d.-afhandling. Den konkluderer, at nyuddannede universitetskandidater, der er glade, har en langt højere sandsynlighed for at være i job efter et år end de kandidater, der er mindre glade.

”I alle de modeller, vi har testet, var der en sammenhæng mellem ­lykke og beskæftigelse, og sammenhængen er meget stærk. Det gjaldt på tværs af grupper – samfundsfaglige ­studerende, ingeniørstuderende, kunstnere og studerende indenfor sundhed. Uanset hvilken gruppe, vi målte på, var der en tydelig sammenhæng mellem lykke og job,” siger Domingo Lapera.

”Hvis du er en arbejdsgiver og ­sidder med to ansøgere med de samme karak­terer, hvem ville du så vælge  den glade eller den pessimistiske? Alle vil jo helst arbejde sammen med glade mennesker. De er optimister, de er ­mere kreative og knytter tættere relationer til andre mennesker,” siger han.

Højere løn

Blandt de 3.381 kandidater, der ­sidste år dimitterede fra universitetet i ­Elche, har Domingo Lapera lavet en survey-undersøgelse blandt 1.301 tilfældigt udvalgte. Han har målt kan­didaternes oplevelse af lykke ved at lade dem vurdere sig selv på en skala fra 1 til 5 til udsagn som; ’jeg er tilfreds med mit liv’ og ’hvis jeg kunne leve mit liv forfra, ville jeg gentage det, som det har været’.

Desuden har han spurgt til kandidaternes beskæftigelsessituation: Var de i job? I så faldt hvilken type, hvilken ­stilling og til hvilken løn? Og var de glade for jobbet?

”På alle de positive parametre vi ­målte på, fandt vi en sammenhæng med følelsen af lykke,” fortæller ­Domingo Lapera. De glade ­kandidater kom ikke bare hurtigere i job end ­andre, de var også mere tilfredse med deres job, havde mere ansvar på arbejds­pladsen; arbejdede oftere i en stilling, der svarede til deres kvalifi­kationer og fik en højere løn. Undersøgelsen konkluderer således, at lykke er en langt stærkere indikator for karrieremæssig succes end høje karakterer.

”Lykke betyder mest. Studiet viste, at der var en sammenhæng mellem høje karakterer og ansvar på arbejdspladsen, men der var ingen sammenhæng mellem karakterer og jobtilfredshed,” siger Domingo Lapera.

50 procent gener

Man kunne kritisere det nye studie for at måle beskæftigelse og lykke på samme tidspunkt  det kunne jo være, at sammenhængen mellem lykke og job ikke skyldes, at glade kandidater ­lettere finder et arbejde, men at kandidater, der er i arbejde, simpelthen er gladere end de, der er arbejdsløse (ungdomsarbejdsløsheden i Spanien er 50 procent).

Men den sammenhæng er usandsynlig, mener Domingo Lapera. Den individuelle oplevelse af lykke afhænger nemlig ikke af, om man finder et job ­eller ej, men den er bemærkelsesværdig stabil over tid, forklarer han.

”Det er en bredt accepteret teori, at graden af lykke hos mennesker ligger i et relativt fast leje. Hvis du vinder i ­lotto, er du meget lykkelig i ­ugerne ­efter, men bagefter går du tilbage til dit almindelige lykke-niveau,” siger ­Domingo Lapera.

Han peger på, at den ­amerikanske psykolog og lykkeforsker Sonja ­Lyubomirsky har beregnet, at cirka 50 procent af menneskers lykke-niveau kan for­klares med genetik, at 10 procent skyldes begivenheder i livet (fx ­lotterigevinster og nye jobs), og at 40 procent kan tilskrives den enkeltes indstilling til tilværelsen. Det sidste kan man aktivt arbejde for at forbedre, forklarer Domingo Lapera.

”Vi ved for eksempel, at taknemmelighed er meget vigtigt. Taknemmelighed for livet og for de ting, man har. Det kan anbefales at føre en dagbog én gang om ugen, hvor man skriver alle de gode ting i ens liv ned,” siger han.

Lykke kommer før succes

Hvis man gerne vil forbedre sin følelse af lykke, har han følgende råd:

Skriv tre nye ting ned hver dag, som du er taknemmelig for.

Brug to minutter om dagen på at skrive om en positiv oplevelse, du har haft.

Dyrk regelmæssig motion.

Mediter to minutter hver dag ved at fokusere på din vejrtrækning.

Skriv to positive og rosende ­beskeder om dagen til dine venner eller kollegaer.

Med en målrettet indsats kan man ifølge Domingo Lapera løfte sit gene­relle lykkeniveau, og det er – udover at være et mål i sig selv – også en ­genvej til karrieremæssig succes, ­forklarer han.

”Siden jeg var barn, har jeg fået at vide, at man skal have succes og et godt arbejde for at blive lykkelig. Men forskningen siger altså, at det forholder sig omvendt. Lykke kommer før succes,” siger han.

De senere år har lykkeforskningen påvist, at livstilfredshed har en positiv effekt på både sundhed, sociale relationer og skolearbejde. Domingo ­Lapera fik idéen til sin ph.d.-afhandling fra et medicinsk studie, der viste, at glade hospitalspatienter kom sig hurtigere ­efter operationer end andre patienter.