Mere energi, også uden for kontoret

14-01-2015
2 min.

Sundhed på arbejdspladsen: Peter Hermann, direktør, Forebyggelse, Sundhed og Aktuariat i PFA Pension.

”Sundhed handler om at støtte og motivere vores medarbejdere i en travl hverdag og sikre, at de også fremadrettet har en høj arbejdsglæde. Alle sundhedstiltag skal være evidensbaserede og effekten kunne dokumenteres. Tiltagene skal have en varig effekt og forandringerne være blivende hos den enkelte medarbejder.”

Derfor gik vi i gang

”Vi udvikler sundhedsmæssige tiltag, der skal bidrage til at øge produktivitet og arbejdsglæde hos vores kunder. Det var naturligt at tage vores egen ­medicin og bl.a. sætte fokus på forebyggelse af fysisk nedslidning og stillesiddende 
arbejde.”

Hvad har vi gjort

”Vi har implementeret vores egen løsning – PFA Sundeffekt – hvor medarbejderne tre gange om ugen sørger for at komme op af stolene og laver specifikke elastikøvelser, der forebygger de negative effekter af stillesiddende adfærd og reducerer gener i skulder, ­nakke og ryg samtidigt med, at det giver mere energi og højere arbejdsglæde.

Hvis skaden er sket, og medarbejderne har brug for forebyggende behandling, er de omfattet af PFA Forebygger, der giver mulighed for forskellige ­behandlingsformer hos kiropraktor, 
fysioterapeut, massør og zoneterapeut.

Alle har mulighed for at deltage i DHL-stafetten, få rabat på fitnessabonnement og for at melde sig ind i vores idrætsforening, som tilbyder bl.a. løb, golf, cykling og tennis.

PFA søger at få medarbejderne til at cykle til arbejde. Målet er at nå op på 25 procent fra de nuværende 20. Som led i det har vi etableret væsentligt flere cykelstativer, badefaciliteter, tørreskabe og personlige skabe, og vi har tilbudt gratis servicetjek af cyklen.



I kantinen får man sund mad, hvor kaloriemængden fremgår. Der serveres kun kage én gang om ugen og ingen 
sodavand - til gengæld har vi frugt­ordning med frugt og grønsagsstænger.

Sundheden er også tænkt ind i ind­retningen af vores arbejdspladser. 
Borde og stole kan indstilles efter 
behov, og man kan få siddebolde, skærmbriller og headset til at lukke af for støj. Ønsker man hjælp til at få de rette indstillinger af sin arbejdsstation, kan man få besøg af en fysioterapeut.

PFA har været røgfri i flere år, og i dag er det ikke tilladt at ryge på 
matriklen.”

Medarbejdernes deltagelse

”Vi tror ikke på, at tvang har en positiv effekt i forhold til medarbejdernes sundhed. Derfor er tiltag frivillige, også dem, der foregår i arbejdstiden.”

Hvad får arbejdspladsen ud af det

”Vi har set en reduktion af gener i skulder, nakke og ryg, øget arbejdsglæde og produktivitet samtidig med, at mange oplever at have mere energi, også når de forlader kontoret.

Rådgivningen af gravide medarbej­dere har reduceret antallet af gravide sygemeldinger fra 60 til 36 procent.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.