Flere kvinder i topledelse NU

Åh nej, så er det de der kvinder igen.’ Sådan ­lyder det fra to ældre herrer for enden af stolerækken, da Nicole Andersson rejser sig og med ­korte, 
bestemte skridt passerer de mange rækker af 
aktionærer for at nå frem til talerstolen på Coloplasts årlige generalforsamling.

Nicole Andersson er økonom i Københavns kommune, men hun er også formand for Best.Women, en aktionærforening, der har som formål at få flere kvinder i danske bestyrelser og ledelser, da de mener, at det er spild af samfundets ressourcer ikke at trække på alle talenter.

Derfor investerer foreningen i aktier i ­danske C20-virksomheder, hvor det kniber med kønsfordelingen i de ­øverste ­ledelseslag. Bestyrelsesmedlemmerne skiftes til at møde op ved generalforsamlinger i de mandsdominerede virksom­heder og bede om ordet.

I dag er det Nicole Anderssons tur, og hun har sin bestyrelseskollega, Edith Jakobsen, med. Sidste år var det også Nicole Andersson, der repræsenterede Best.Women på Colo­plasts generalforsamling – dengang var hun alene. Og det var én af de generalforsamlinger, der krævede en ekstra dyb indånding.

”Under min tale kom der flere sarkastiske ­bemærkninger fra salen. Men vi kommer jo også og ødelægger den gode stemning, der ofte præger en generalforsamling i en virksomhed, der i øvrigt klarer sig godt – altså bare ikke lige når det gælder fordelingen af kvinder og mænd i bestyrelse og direktion.”

Man kan ikke trylle kvinder ind i bestyrelser

I Coloplast er der hverken kvinder i bestyrelse eller direktion. Nicole Andersson har forberedt årets tale hjemmefra, og hun afslutter den med et spørgsmål til bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen:

”Hvilke konkrete tiltag har Coloplast planer om at gennemføre for at fremme kvinder i ledende stillinger i virksomheden?”

Mændene for enden af stolerækken sukker, kigger på ­hinanden og ryster på hovedet.

Fra talerstolen følger Michael Pram Rasmussen Nicole ­Andersson med øjnene, mens hun finder tilbage til sin plads. Han skal for tredje gang denne eftermiddag i december komme med et svar på et spørgsmål i samme kategori. Både ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har også problematiseret fraværet af kvinder i bestyrelsen.

Michael Pram Rasmussen siger blandt andet, at man ikke kan trylle rekrutteringsgrundlaget frem.

Nicole Andersson mener ikke, hun har fået svar på sit spørgsmål. Så hun beder om ordet igen.

”Hvorfor blev hun ikke bare deroppe – nu skal vi vente på hende igen,” vrisser en af mændene fra hendes stolerække.

Ikke kun for djøfere

Ideen til Best.Women opstod i 2008 – i dag er de seks bestyrelsesmedlemmer og et stykke over 100 betalende medlemmer. Foreningen har begrænsede midler, men nok til at kunne møde op til generalforsamlingerne i syv store danske virksomheder.

De har solgt deres aktier i både Vestas og Carlsberg, ­fordi begge virksomheder er gået offensivt ind i arbejdet med at sikre flere kvinder i ledelse og bestyrelsen.  

Men de deltager ikke bare i generalforsamlinger. Gennem tiden er det også blevet til en række debatindlæg - særligt i Jyllands-Posten og Politiken.

”Vi vil gerne i Børsen og Berlingske, fordi mange af deres læsere er i den målgruppe, vi gerne vil nå. Til gengæld har vi betydeligt større gennemslag hos Politiken og Jyllands-Posten, men vi kæmper videre med Børsen og Berlingske,” fortæller Nicole Andersson.

”Der er heldigvis sket noget på området de seneste to-tre år. Da vi startede, var der ikke ret mange bestyrelser, der beskæftigede sig fokuseret med at problematisere de få eller manglende kvinder.  Men nu er mange heldigvis nået dertil, hvor de siger: ’Vi skal selvfølgelig have fokus på det, men det tager noget tid, før vi er i mål’. Vi vil gerne presse på, så virksomhederne lever op til deres egne måltal for kvinder i topledelse, da udviklingen går alt, alt for langsomt,” siger Nicole Andersson.

Men med en bestyrelse på seks medlemmer er det begrænset, hvor mange kampe de kan kæmpe.

”Der er mange, der betragter Best.Women som et rigtigt djøf-projekt for en snæver gruppe af kvinder og med en snæver dagsorden. Og jo, nogle af os er djøfere – men langt fra alle. Og det handler ikke kun om at få 10, 20 eller 100 kvinder ind i bestyrelser og topledelser – det handler i lige så høj grad om at gøre opmærksom på de problemer, der knytter sig til et kønsopdelt arbejdsmarked og det problematiske i, at Danmark har sidstepladsen blandt de nordiske lande, når det gælder ­lige repræsentation og muligheder,” siger Nicole Andersson.

Efter generalforsamlingen i Coloplast kommer to kvinder ilende hen til Nicole Andersson. De roser hende for hendes indlæg. Den ene er bestemt ikke afvisende over for et medlemskab af Best.Women.

Køen til garderoben er lang. Og på dametoilettet står to kvinder og sludrer, mens den ene vasker hænder.

”De mænd skal nok sørge for at rage til sig,” siger den ­anden.

”Ja, det er nok svært at ændre på,” siger hende ved ­håndvasken.