23.9.2015
af
Regner Hansen
En beregning af bruttonationalproduktet var et nyttigt redskab under Depressionen i 1930’ernes USA og i de følgende årtier. Men nu bliver manglerne tydelige. BNP registrerer ikke velfærd og bæredygtighed, mener Dirk Philipsen.
Hvordan ved vi, at vi er på rette vej med hensyn til den økonomiske udvikling?
Det var dette spørgsmål fra en vedholdende studerende, som for ca. 10 år siden satte tanker i gang hos Dirk Philipsen, professor i økonomisk historie på Duke University i North Carolina i USA. Han nåede til en erkendelse af, at en opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, herunder af en vækst i BNP, ikke gav et dækkende billede af et lands økonomi.
Således var tyskfødte Dirk Philipsens nysgerrighed pirret. Han satte sig for at oprulle historien om, hvordan BNP-opgørelsen udviklede sig fra ”et beskrivende redskab til et foreskrevet redskab”.
Resultatet er bogen ‘The Little Big Number: How GDP Came to Rule the World and What to Do about It’, som udkom i forsommeren 2015. Dirk Philipsen lægger ikke skjul på, at han gerne vil sparke gang i en debat.
”Vækst-ideologien er blevet universel, og BNP anvendes her som den eneste måde at beregne økonomisk aktivitet. Det er problematisk, fordi BNP er en meget ufuldstændig målestok, som ikke afspejler al god vækst – for eksempel vækst i uddannelse, vækst i sundhed, vækst i frihed. Samtidig medtager BNP gerne dårlig vækst – for eksempel vækst i miljøskadelig produktion og våbenproduktion,” siger han.
BNP-begrebet stammer fra 1930’erne. Hensigten var typisk at etablere et grundlag for beskatning. Sir William Petty, en britisk økonom og videnskabsmand i 1600-tallet, stikker ud fra mængden. Han indså, at rigdom bestod af andet end glimtende guld og sølv og kom med overslag over værdien af jord og flere former for fast ejendom og satte blandt andet også tal på arbejdsstyrkens bidrag.
Under Depressionen i USA opstod der et påtrængende behov for solidt kendskab til produktivitet, indkomst og beskæftigelse. Kun på den måde kunne politikerne træffe informerede beslutninger for at stimulere efterspørgslen og skabe job.
Dirk Philipsen beskriver i detaljer, hvordan en enkelt politiker, den progressive republikanske senator Robert La Folette, Jr., fra Wisconsin, og økonomen Simon Kuznets og hans lille team var drivkræfter i virkeliggørelsen af verdens første nationalregnskab.
La Folette var træt af præsident Hoovers passivitet. På La Folettes foranledning blev det amerikanske handelsministerium bedt om at skabe et overblik over nationalindkomsten. Manden, som blev sat i spidsen for arbejdet, var Simon Kuznets, som havde en hviderussisk-jødisk baggrund og kom til USA som ung. Han var tilknyttet det private Nationalt Bureau for Økonomisk Analyse.
Kuznets og hans medarbejdere præsenterede i januar 1934 en rapport om nationalindkomsten de nærmeste foregående år, som samtidig indeholdt komponenterne til at beregne BNP. Rapporten var forsidestof i aviser og blev en bestseller. Beregningerne blev institutionaliseret. Nu havde politikerne et instrument. I mellemtiden var Franklin D. Roosevelt blevet præsident, og han kunne læne sig op ad Kuznets-teamets tal i argumentationen for mange af sine New Deal-initiativer.
”Kuznets insisterede på en bred tilgang. I sine kommentarer til rapporten advarede han om at være varsom med BNP, for det var et begrænset redskab. Der var ikke adgang til alle væsentlige data, nogle data var usikre, og meget måtte udelades, fordi det ikke kunne passes ind i regnskabet,” siger Dirk Philipsen.
”Kuznets fastslog, at nationalregnskabet ikke kan bruges til at opgøre et lands velfærd. Denne henstilling er blevet tilsidesat siden,” siger Philipsen.
Da Simon Kuznets fik tildelt Nobelprisen i økonomi i 1971, var de vestlige lande forenet om at bruge BNP som nationaløkonomisk målestok. Efter Sovjetblokkens kollaps fulgte så godt som resten af verden med.
BNP havde vist sig at være et nyttigt redskab under Anden Verdenskrig, fordi opgørelsen kunne hjælpe USA og dets allierede til at beregne, hvordan de kunne producere flere kampvogne og våben end fjenden.
Oven på krigens ødelæggelser gav BNP også mening, fordi der var en mangelsituation, og det handlede om at sætte fart i civil produktion. Lønmodtagere fik job og indkomst, virksomheder fik fortjeneste, og Vesten kunne overgå den kommunistiske rival i produktion. Samtidig blev BNP-tankegangen indlejret i nye internationale institutioner, heriblandt Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.
”Nu befinder vi os ikke længere i en mangelsituation. Vi får rigeligt med kalorier. BNP har altid indeholdt en dobbelthed. Foruden velstand bringer BNP-vækst rovdrift på ressourcer og forurening med sig. Nu har vi nået grænserne. Klimaændringerne er det mest tydelige signal,” siger Dirk Philipsen.
Han erklærer, at BNP grundlæggende er en misvisende målestok, fordi den registrerer kvantitet, ikke kvalitet og produktion, ikke udvikling. BNP opgør menneskelig aktivitet i varer og tjenesteydelser og er ikke i stand til at afspejle livskvalitet.
Dirk Philipsen noterer, at der inden for de seneste år er luftet kritik af BNP-metoden – også af prominente økonomer. Nobelpristagerne i økonomi amerikanske Joseph Stiglitz og indiske Amartya Sen deltog i 2008-2009 i en vurdering, bestilt af den franske præsident, af den statistiske information om økonomisk præstation og sociale fremskridt. De konkluderede, at der er brug for bedre indikatorer til at opfange velfærd og bæredygtighed. Herman Daly, amerikaner og tidligere Verdensbank-økonom, er også bekymret for bæredygtigheden.
”Man kan fint prioritere CO2-skat, miljøhensyn og velfærd og samtidig have BNP som redskab, men det giver en forkert forståelsesramme. Det indebærer, at toget fortsætter mod afgrunden – mere langsomt i Danmark end i USA, men alligevel. Hvis vi erstatter BNP med en mere favnende målestok, bliver den markedsøkonomiske model justeret, så den også medregner social kapital og naturkapital,” siger Dirk Philipsen.
Der findes en række skitser til alternative økonomiske beregningsmodeller:
Indekset for Menneskelig Udvikling fra FN’s Udviklingsfond er det mest kendte. Det er baseret på forventet levealder, uddannelse og indkomst.
Tre californiske forskere har udarbejdet Ægte Fremskridt Indikatoren, som udvider BNP til at medtage sociale og miljømæssige forhold.
En britisk organisation, som er inspireret af Stiglitz og Sen, har præsenteret et Indeks for Socialt Fremskridt, der ”måler de ting, som virkelig betyder noget for mennesker”. I alt 62 faktorer.
Den uafhængige britiske tænketank New Economics Foundation har udarbejdet Glad Planet Indekset, som inkluderer data om forventet levealder, oplevet velbefindende og miljømæssig belastning. Dette kan dog ikke stå alene, medgiver tænketanken.
”Jeg ser en diskussion af BNP-redskabet som et af tidens vigtigste økonomiske og politiske samtaleemner. Jeg er fyldt med håb,” bedyrer Dirk Philipsen.
Dirk Philipsen: The Little Big Number: How GDP Came to Rule the World and What to Do about It. 416 sider. Princeton University Press, 2015.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER