At dumpe på universitetet er ikke længere kun et udtryk for, at du ikke har læst dine bøger. Flere og flere studerende tænker nemlig strategisk og dumper med vilje for at vinde ekstra tid til at læse op til reeksamen. De studerende føler sig presset af fremdriftsreformen, som tvinger dem til at opnå 30 ECTS-point pr. semester. Det svarer typisk til tre fag.
Ifølge en ny undersøgelse fra Djøf vil 20 procent af de studerende i højere grad benytte sig af muligheden for at gå til reeksamen – dét, de studerende populært kalder at ’blanke’. Det gælder både mundtlige eksamener, hvor man ikke møder op, skriftlige eksamener, hvor man afleverer et blankt stykke papir med sit navn på, og sågar specialer, hvor man køber sig et par ekstra måneders skrivetid, hvis man ’blanker’ første forsøg på specialet.
Vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet Anni Søborg genkender udviklingen og fortæller, at KU-fakulteterne forventer en stigning i antallet af reeksamener.
”Det koster os en masse administrativt bøvl, i forhold til at de studerende ikke møder op til eksamenerne. Det er noget af det, som vi er meget bekymrede for. De omkostninger, der er ved at tilrettelægge og afvikle eksamener og reeksamener, kan kun tages ét sted fra, og det er fra uddannelserne,” forklarer hun.
Studiechef på Syddansk Universitet, Morten Hansen, forventer også flere reeksamener, når semesteret er ovre:
”Når der kommer nye og skrappere regler for de studerende, så begynder de selvfølgelig at overveje, hvordan de kan få deres ønsker og billedet af virkeligheden til at stemme overens med de nye rammer. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse for mig, at der er enkelte studerende, der forsøger at planlægge sig ud af de nye fremdriftskrav,” fortæller han.
Han mener, at de studerende er nødt til at erkende, at partierne bag reformen har ønsket at ændre hele uddannelsesstrukturen. At der er andre betingelser for universitetsstuderende end tidligere.
Formanden for Djøf Studerende, Tue Anders Johansson, ser udviklingen som ærgerlig,
”Jeg oplever det også på Københavns Universitet, hvor jeg selv læser. Folk er meget mere pressede og taler om, at de vil blanke for at få ekstra tid til eksamenerne. Det er utroligt ærgerligt, at det er sådan, for så meget tid køber man heller ikke. Det er skruen uden ende og endnu et symptom på, hvad studiefremdriftsreformen betyder – nemlig, at flere på sigt knækker nakken på studiet,” siger han.
Men skal de studerende ikke bare acceptere den nye virkelighed?
”Jeg synes ikke, at vi bare skal lægge os fladt ned på ryggen og give op. Vi ser jo også, at studenterorganisationerne stadig kæmper imod den fordømte reform, som jo ikke handler om at højne uddannelsesniveauet i Danmark, men om at spare to milliarder kroner på vores uddannelsessystem.”
Djøfs studielivsundersøgelse blev gennemført i juni 2015. 1.260 studerende fra hele landet deltog i undersøgelsen.
Ledige stillinger