Solgte billetter til henrettelse

Da Martin Martensen-Larsen bliver bedt om at finde et sted til interviewet, som har tilknytning til henrettelser i Danmark, foreslår han Gammel Torv i København. Det er torvet med Byretten ´MED LOV SKAL MAN LAND BYGGE´ og guldæbler i springvandet på dronningens fødselsdag.

”Der har vist været nogle hekseafbrændinger her i middel­alderen. Nu er jeg dog ikke så voldsom stærk i historiske henrettelser i Danmark,” fortæller han.

Noget, han til gengæld ved meget om, er dødsstraf i USA. I de tidlige teenageår fik han gennem en amerikansk tv-serie ­øjnene op for emnet, som han fandt og finder både skræmmende og fascinerende. Han begyndte at læse om dødsstraf og har efterhånden tygget sig gennem 40.000 sider om emnet. Han har blandt andet lavet kreative projekter, skrevet en bog og flere artikler, lavet en dokumentarfilm og holdt foredrag om den amerikanske dødsstraf.

”Jeg er 37 år nu, så det er ikke bare en eller anden tilfældig grille, jeg har gang i. Det meste af det, jeg laver, er meget klassisk med artikler, foredrag og så videre, men nogle gange har jeg tænkt, at jeg skulle udtrykke mig på en anden måde. Der har jeg så arbejdet med mere kreative projekter.”

Et af de projekter var en onlineauktion, hvor han ­solgte fem billetter til en henrettelse i Texas.  Det var den dødsdømte selv – Travis Runnels – der donerede billetterne. Han er ikke henrettet endnu. Gennem projektet ville ­Martin ­Martensen-Larsen blandt andet sætte fokus på, hvorfor ­almindelige borgere ikke har adgang til henrettelser, når mange af dem støtter op om systemet og betaler skattekroner til det.

”Jeg ville også stille spørgsmålet om, hvorfor det kun er få, der skal klare og overvære det beskidte arbejde. Hvorfor tager folket ikke ansvar for den sanktion, som nu engang er så ­alvorlig,” forklarer han.

Af andre projekter kan nævnes et modeshow, hvor tøjet var designet til fanger på vej ud på deres sidste gåtur og planen om at forgylde en henrettet fanges lig.

Lige nu er han så i gang med at skrive ud til fanger på dødsgangene i USA for at få dem til at være med på kortene i et spil. Spillet er inspireret af de såkaldte ´bilkort´, hvor man sammenligner forskellige bilers hestekræfter, vægt, topfart og så videre.

”jeg skal bruge omkring 30-40 fanger til det. En fange på hvert kort. Man skal så sammenligne: Hvornår de blev dømt til døden, hvor gamle de er, deres højde og vægt, hvor ­mange henrettelser der har været i deres stat siden 1976, og hvor mange der sidder på deres dødsgang.  Lige nu har otte fanger sagt ja.”

Spillet skal sælges på nettet og i butikker, og overskuddet går til fangerne på dødsgangen.

”Med kortspillet vil jeg vise, at trods det ­transparente ­system, så er det fuldstændig vilkårligt, hvem der får en dødsdom. Det var ikke ligefrem det, der var målet med ­systemet.”

Hvorfor gør du det her?

”Det handler ikke om at pege fingre eller moralisere over for dødsstraffen. Jeg forsøger at gå ind og tage dødsstraffen alvorligt og efterprøve dens egne præmisser.”

Hvorfor fokuserer du kun på USA?

”Der er flere totalitære regimer, som ofte bruger dødsstraffen til at undertrykke politiske dissidenter, og der er den jo et meget effektivt middel. Et diktatur kan næppe overleve uden dødsstraf. USA er ikke et diktatur og har alligevel valgt, at det er ok at tage liv fra statens side, mens vi i Europa mener, det kolliderer med vores europæiske værdier. Hvordan kan det være?”

Er du selv for eller imod dødsstraf?

”Jeg er imod og har altid været det. I stedet for at være en forfængelig modspiller, så vil jeg dog hellere være en konstruktiv medspiller, diskutere den og finde ud af, hvad det er for en størrelse, vi har med at gøre.”

Hvad vil du opnå?

”Jeg vil gerne sætte fokus på forskellige problemstillinger og bringe dødsstraffen tættere på de folk, som har et meget abstrakt forhold til dem.”