Fra ressourcejagtens udkigspost

Overlæssede containerskibe ligger i kø ud for havnen i Dar es Salaam, Tanzanias økonomiske kraftcenter. I centrum af byen løfter en kran betonelementer ind på en byggeplads, der er afmærket med kinesiske bogstaver. Vidste man ikke bedre, kunne man nemt forledes til at tro, at den vibrerende vækstiver altid har præget byen. Men det ved Maria Mwaipopo Fibaek ikke er tilfældet.

I dag er byen hjemsted for den 32-­årige økonom, der er konsulent for økonomiske, miljømæssige og ­sociale affærer hos COWI. Med en ­tanzaniansk far har hun med års intervaller rejst hertil, siden hun var barn, og ­hendes barndoms Dar es Salaam var helt ­anderledes, forsikrer hun:

”Lidt i stil med det romantiske billede af Afrika med folk, der sidder roligt i vejkanten og hilser på forbipasserende. Men i dag er det en helt anderledes hurtig og driftig by.”

Maria Mwaipopo Fibaek er cand.­-polit fra 2012 fra KU. Siden november 2013 har hun været ansat i landet, først som konsulent for britiske Oxford ­Policy Management og i det seneste år hos COWI.

Hun har altid vidst, at hun ville tilbage til Dar es Salaam, der i dag huser omkring fire millioner indbyggere og er en af verdens hurtigst voksende byer.

Når hun mødte unge tanzanianere i 80’erne og 90’erne, talte mange ellers om at komme væk. I dag oplever hun, at mange ’repats’, der har læst på udenlandske universiteter, vender tilbage for at etablere forretning i landet.

En af grundene til den øgede internationale opmærksomhed er Tanzanias ressourcerigdom. Maria Mwaipopo ­Fibaeks afdeling i COWI er da også vokset eksplosivt det sidste år grundet tilgangen af multinationale olie- og gasselskaber, som skal overholde landets sociale og miljømæssige standarder.

”Inden jeg flyttede herned havde jeg nok en idé om, at mange selskaber nærmest ikke betaler skat eller følger reglerne hernede. I dag er mit indtryk, at firmaerne gerne vil følge ­standarderne. Firmaer som Statoil og BP ved godt, at deres ry er på spil, og hvis der er en skandale, så husker folk det i årevis.”

I takt med at de store virksomheder rykker ind i afrikanske lande i disse år – fra franske Carrefour til danske LEGO – så gør de internationale konsulent­huse det også. For Maria Mwaipopo ­Fibaek synes det helt oplagt, at det for den eventyrlystne danske djøfer er en stående chance, der blot venter.

”I et land, der på mange måder stadig er et udviklingsland, er det ikke svært at gøre tingene lidt bedre end ­naboen. Så for en dansk djøfer er der rigtig mange lavthængende frugter.”

Hvad er dine vigtigste råd til danskere, der overvejer at flytte herned?

”Vær tålmodig. Hvis ikke man lærer at være tålmodig, så får man ikke en god tid her. I øvrigt er der heller ingen, der gider at arbejde med en superstresset, sur expat, der hele tiden brokker sig.”

Hvad er det største besvær ved at arbejde i Tanzania?

”Noget, der bliver lovet kun tager to uger, kan tage to måneder. Der er en forlængelse på alt. Der kan være meget arbejde med opfølgning og mikroledelse for at holde snor i det små og tjekke om beskeder er forstået korrekt.”

Kan danskere lære noget af tanzanianere?

”Jeg oplever, at mange djøfere har høje forventninger og krav om at kunne kontrollere karriere og familieliv. Men på den måde kan der også nemt opstå skuffelser, brok og småirritation, når tingene ikke udarter sig efter ens hoved. Trods fattigdommen og det faktum at livet stadig kan være hårdt, så er mange tanzanianere gode til at finde måder at være tilfredse på, at kunne tale om svære ting og stadig grine sammen.”

Hvad har overasket dig positivt ved at flytte til Dar?

”Man kan nemmere få et karriereløft her end derhjemme, og før man ved af det, kan man være på et højere ansvarstrin, end det ville være muligt derhjemme. Selv blev jeg eksempelvis projektleder fra første dag.”