Valgets vogter

Må jeg tage min egen kuglepen med i stedet for blyanten i snoren? Ja, det må du godt, bare den ikke sætter et genkendeligt ­udtryk på stemme­sedlen, så glem guldtuschen og glimmerlimen. Som inde­haver af den særlige stilling som valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet skal Christine Boeskov, 35 år,  svare på alskens spørgsmål fra borgere, kommuner, valgbestyrelser, journalister og mange andre.

Titlen er beskeden, men ansvaret stort. Hun er ­folkestyrets garant for, at alt går juridisk korrekt til og glider på bedste måde på demokratiets store dag, når der er folketingsvalg, kommunal- og regionalvalg, folkeafstemninger og valg til EU-parlamentet. I gennemsnit skal vi i stemmeboksen ca. én gang om året.

Christine Boeskov er cand.jur. fra 2005 fra KU, var fem år i Datatilsynet og kom i 2010 til forvaltningsjuridisk kontor i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

1. april i år blev hun udnævnt til valgkonsulent og overtog – som hun siger – en totalt velsmurt og valgklar ­maskine fra sin forgænger, som hun er blevet sidemandsoplært af. For valg er ikke sæsonarbejde, det er fuldtidsarbejde. Juraen er kompliceret og med mange lovændringer, og der skal være helt styr på det praktiske ned i detaljen. Forud for hvert eneste valg skal der i god tid ligge en 100-siders vejledning klar, så alle aktører ved, hvad de skal gøre hvornår.

Det er spændende at være valgkonsulent, fordi valg berører os alle, siger hun.

”Vi har alle en oplevelse med det. Og som jurist er det både kompliceret jura og samtidig meget lavpraktisk og hands-on. Den kombination kan jeg godt lide. Jeg er nok lidt nørdet – på den gode måde.”

Når statsministeren trykker på knappen, fløjtes der afgang til 3 ugers non-stop arbejde for Christine Boeskov. Hendes elektriker-mand og bedsteforældrene er klar til at stå bi, så Nanna på 6 år ikke bliver helt forsømt.

Det første, der sker ved valgets udskrivelse, er, at der afgår en syndflod af breve fra ministeriet. Mange flere end man tror og ikke kun til kommuner og valgbestyrelser.

”Dem i Afghanistan, på boreplatformen, i handelsflåden og de indsatte i fængslerne skal jo også kunne brevstemme. Så der går breve ud til fx rederierne om, at der på hvert skib skal være en lovligt udpeget brevstemmeansvarlig, hvis navn skal meddeles til os.”

Når valgstederne lukker efter en lang arbejdsdag for valgkonsulenten og hendes medarbejdere, tager hun og hendes to juridiske chefer ud til Danmarks Statistik – som de optalte stemmer indrapporteres til – for at besvare tvivlsspørgsmål, som valgbestyrelserne ringer ind om. Typisk om, hvorvidt en stemmeseddel skal erklæres ugyldig eller ej. Efter valget skal Christine Boeskov aflevere en redegørelse om valget til Folke­tinget.

Hun glæder sig til sit første folketingsvalg.

”Jeg ved fra tidligere, at det er en sjov, spændende og hektisk proces, og jeg glæder mig til at stå i spidsen for den.”

Hvorfor må man ikke tage en selfie af sin udfyldte stemmeseddel?

”Fordi valghemmeligheden går begge veje. Det er både en ret og en pligt. Ingen må kunne se, hvad du stemmer, men du har også en pligt til at holde din udfyldte stemmeseddel hemmelig for andre. Du skal folde den sammen og lægge den i valgurnen.”

Hvad laver man mellem valgene?

”Selve valget er selvfølgelig kronen på værket, men vi har også masser at se til mellem valgene. Der er altid et valg, som skal forberedes, og vi forbereder os ned i den mindste detalje. Der laves også tit ændringer af valglovgivningen.”

Hvad er det værste, der 
kan ske under et valg?

”Det er vigtigt, at der ikke sker noget alvorligt. Men helt undgå fejl kan man jo ikke. Heldigvis kan de fleste fejl rettes eller håndteres. I den efterfølgende redegørelse om valget til Folketinget vil vi så beskrive de fejl, der måtte være opstået, og samtidig forklare, hvordan vi fremover undgår, at det sker igen.”

Hvornår på valgdagen går du selv ud og stemmer?

”Jeg når ikke at stemme på dagen. 
Jeg brevstemmer.”