Sundhed på arbejdspladsen er usund

Flere og flere arbejdspladser indfører fitnessrum, løbeklubber og kostrådgivning, men det gør ikke medarbejderne sundere. Tværtimod bidrager det blot til sundhedsfanatisme og mere stress, lyder kritikken i bogen the Wellness Syndrome, der udkom i foråret.

Samme billede fremgår af en ny Gallup-undersøgelse, der peger på, at kun hver fjerde medarbejder gør brug af de mange sundhedstilbud på jobbet, og at kun hver tiende mener, at det gør dem sundere. Tværtimod giver ni ud af ti udtryk for, at deres arbejdsplads står i vejen for deres trivsel. Det billede nikker Per Brændgaard, ernæringsekspert og sundhedsvejleder, genkendende til.

”Jeg oplever ikke, at danske virksomheders voksende fokus på sundhedstiltag øger medarbejdernes trivsel særligt. Tværtimod skubber det bare til den overdrevne sundhedsfokusering, der hersker i vores samfund i forvejen,” siger Brændgaard, der til daglig er leder af center for Bevidst Sundhed.

Han har i årevis rådgivet arbejdspladser om sundhed og fulgt tendensen til øgede investeringer i sundhedsfremme med en vis undren.

”Virksomheder er normalt uhyre bevidste om, at deres investeringer skal give afkast på bundlinjen. Men på sundhedsområdet virker de decideret ureflekterede og mest optagede af at følge med på en trend,” siger han.

Han oplever, at det ofte starter med, at topchefen begynder at dyrke maraton eller ironman, og derefter gerne vil trække det ned igennem organisationen, hvor der etableres motionsrum og cykelklubber. Men i stedet for at øge trivslen, får initiativerne ofte stressen til at stige. For når de første måneders eufori over det nye fællesskab med kollegerne har lagt sig, bliver medarbejderne tiltagende pressede over, at de udover arbejdspræstationerne, nu også skal præstere som motionister på arbejdet.

”Den form for sundhedsdyrkelse, der foregår på jobbet, er jo af den slags, der kræver energi. Derfor virker det for mange bare som endnu mere arbejde. Til gengæld noget arbejde, de ikke får løn for, men føler sig presset til at udføre,” siger Brændgaard, som mener, at sundhed i dag er blevet et symbol på overskud og energi.

Et område hvor man føler, at man skal præstere for at leve op til normen, og som derfor får stressen i samfundet til at stige.

Arbejdspladser er formynderiske

Den vurdering er Rachel Santini enig i. Hun er hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital, der behandler folk for spiseforstyrrelser, og i disse år oplever en stigende tilgang af patienter, der skal behandles for ortoreksi, som er en sygelig fokusering på sundhed, kost og motion.

”Sundhedsfokuseringen i vores samfund er ved at kamme over, og sundhed er ikke længere noget, vi går op i som en naturlig ting. En udvikling som mange arbejdspladser bidrager til, fordi de opstiller meget konkrete tiltag og initiativer, og dermed definerer, hvad den rigtige form for sundhed er. Det virker både formynderisk og iscenesat,” siger Santini.

Hun er selv arbejdsgiver og synes, det er naturligt at gå op i medarbejdernes sundhed. Men mener, at mange i dag går for langt og dermed kommer til at invadere medarbejdernes privatliv og skabe et pres, selvom det modsatte er hensigten.

”Man bør motivere folk til at leve sundere, men ikke indføre kollektive tiltag, som bliver til nye krav medarbejdere skal leve op til. Hvis man ønsker medarbejderne skal leve sundere, så giv dem tidligere fri og lad dem gå hjem og selv bestemme, hvordan de vil koble af. Vær sammen med familien, læs en bog eller løb en tur. Men det skal være uden den styring og det formynderi, som foregår via arbejdspladser i dag. Arbejdsgivere skal motivere og ikke dirigere,” siger hun.