Tilliden til embedsværket må genoprettes ved hjælp af større åbenhed om arbejdet i centraladministrationen, lyder det fra udvalg.
Hjemsendte topembedsmænd og fyrede ministre. Er embedsværket anno 2015 under pres?
Kan de løse deres opgaver med rådgivningen til ministrene uden at slække på ’embedsdyderne’ i et døgnovervåget turbopolitisk miljø?
Det er det såkaldte Bo Smith-udvalg i gang med at helbredstjekke.
På Folkemødet på Bornholm løftede udvalget lidt af sløret for indholdet i sin rapport, som kommer til efteråret – for et stuvende fuldt telt med Bertel Haarder og Margrethe Vestager på podiet som trækplastre.
Udvalgets endelige svar på det helt centrale spørgsmål om ’embedsdydernes’ helbredstilstand i ministerier og byrådssekretariater vil Bo Smith dog ikke røbe endnu.
”Det er vi ikke klar til endnu. Dén diagnose bliver en del af vores samlede afrapportering til efteråret, hvor vi også kommer med vores forslag til anbefalinger til at sikre et velfungerende embedsværk i Danmark,” siger han til djøfbladet.dk.
Udvalget er dog helt enigt om, at embedssystemet er langt mere presset end før.
Og at topscoreren her er den nye 24/7-medievirkelighed med konstant fokus på sager, proces, ansvar og personer.
”Vi bebrejder ikke medierne, og den nye medievirkelighed forsvinder heller ikke igen. Men den lægger et betydeligt øget pres på ministrene og embedsværket. Politikerne efterspørger bistand til politikudvikling og ministerbetjening i langt større grad og i langt hurtigere tempo,” siger Bo Smith.
Anbefaler I nogle ’moderniserede’, skærpede spilleregler, som skal værne om embedsværkets faglighed i denne turbovirkelighed?
”Igen, det er for tidligt for mig at svare på det. Vi kommer med en samlet pakke, når vi er færdige med vores analyse.”
”Men det er klart, at det er ekstremt vigtigt, at embedsværket er i stand til at stå vagt om fagligheden. Arbejdsvilkåret er, at danske embedsmænd skal formå at honorere de krav, som stadigt mere pressede politiske ledelser stiller, men samtidig vise, at man kan stole på, at det sker under hensyn til fagligheden.”
Udvalget er også enigt om, at tilliden til det danske embedsværk er faldet.
”Vi taler ikke om eksakt videnskabelige data. Men vi er ikke i tvivl om, at der er grund til bekymring,” siger Bo Smith.
Især medierne har ikke tillid til, at embedsmændene vægter den grundlæggende faglighed, når de hjælper ministeren med at besvare spørgsmål i Folketinget og i den offentlige debat.
”Det billede, som medierne formidler af embedsværket, er et billede af en lukket verden, hvor politik har fortrængt faglighed, og hvor offentlighed og Folketing ikke kan stole på de oplysninger og analyser, som produceres i ministerierne,” siger han.
Men hvad er så kuren, som kan genoprette tilliden? Det er blandt andet øget åbenhed, lyder det fra Bo Smith.
”Vi tror, at en del af svaret er at skabe en større åbenhed om, hvordan embedsværket fungerer, og ikke mindst hvordan centraladministrationen arbejder. Tiden er løbet fra den lukkethed, som centraladministrationen historisk har været præget af.”
Bo Smith vil dog heller ikke her gå nærmere ind på det konkrete løsningskatalog, som udvalget lægger frem på dette punkt til efteråret.
Men tager I den nye offentlighedslov op i denne forbindelse – på jeres to arrangementer på Folkemødet påpegede de mediefolk, I selv havde inviteret med på podiet, at loven har øget mediernes mistillid til embedsværket?
”Det er vi ikke færdige med at vurdere i udvalget. Men min forventning er nok, at vi ikke specifikt vil komme ind på offentlighedsloven, som jo er vedtaget af et stort Folketingsflertal for relativt kort tid siden, men beskæftige os mere generelt med åbenhed.”
Som fx at vi skal tilbage til ’gamle dage’, hvor en embedsmand godt kunne tale i telefon med en journalist, uden at brandalarmen gik i ministersekretariatet?
”Ja, det kunne godt være et eksempel. At cheflaget må sørge for, at systemerne bliver mere åbne, og at kulturen er, at en embedsmand godt må have noget at gøre med en journalist.”
Bo Smith-udvalget blev nedsat af Djøf på grund af de politisk-administrative skandalesager, der har huseret de senere år.
Derfor har udvalget valgt at gennemgå samtlige de sager, som har været gjort genstand for en undersøgelse siden 1980 og til 2015. I alt 56 sager.
”Den debat, der har været om de aktuelle sager, efterlader indtrykket af, at vi har fået et stigende antal sager, og at det skyldes, at der er noget fundamentalt galt med vores system,” forklarer Bo Smith.
Men der er ikke kommet flere sager i de senere år.
”Antallet svinger i den her 35-årige periode. Men antallet var væsentligt højere i de første årtier af perioden, end det har været i de seneste år. Derefter kom der så en roligere periode i 00´erne, hvor den parlamentariske situation var historisk stabil. Så du kan ikke sige, at vi på det seneste har haft et historisk højt antal sager, men det er selvfølgelig ikke det samme som, at man ikke skal tage sagerne alvorligt.”
Udvalget har også set på, om der er et mønster i sagerne. Det er der ikke.
Hvis forventningen er, at sagerne handler om forkert information til Folketinget og om en kuldsejlet relation mellem minister og embedsmænd, så holder det ikke stik.
”Den overvejende del af de 56 sager handler om dårlig administration og dårligt embedsmandsarbejde. Ikke om relationen mellem embedsmænd og ministre. Der er godt nok nogle sager om relationen til Folketinget, men de er få,” forklarer Bo Smith.
Fakta om Bo Smith-udvalget
Udvalget er nedsat og finansieret af Djøf, men arbejder uafhængigt af Djøf og har selv skrevet sit kommissorium.
Udvalget forventer at offentliggøre sin rapport senest i begyndelsen af oktober.
Her er udvalgets 12 medlemmer:
Ledige stillinger