Høje velfærdsydelser truer ikke arbejdslyst

Bølgerne går ofte højt, når størrelse og adgang til fx kontanthjælp er til debat. Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder meldingen, og flere partier foreslår et kontanthjælpsloft. Tesen er, at lavere velfærdsydelser i højere grad vil tilskynde folk til at tage et arbejde.

Nu viser et studie blandt 19.000 europæere i 18 lande, at motivationen til at arbejde stiger i takt med størrelsen på velfærdsydelser. Det fremgår af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Work, Employment and Society, der blev publiceret i februar.

Undersøgelsen er foretaget af sociologerne post.doc. Kjetil van der Wel og dr. Knut Halvorson fra Oslo og Akershus Universitet. De konkluderer, at der er en positiv sammenhæng mellem velfærdsydelsers størrelse og borgeres motivation til at tage et arbejde.

Løn er ikke alt

De to forskere har analyseret europæiske borgeres svar på udsagnet: ’I would enjoy having a paid job even if I did not need the money.’ Svarene har de sammenholdt med landenes udgifter til velfærdsydelser og aktiveringssystemer.

Konklusionen er, at jo mere et land udbetaler til arbejdsløse og syge, og jo mere landet bruger på aktivering, såsom jobtræning og uddannelse, desto mere sandsynligt er det, at borgerne erklærer sig enige i ovenstående udsagn. Ifølge forskerne er der således ikke noget, som tyder på, at høje velfærdsydelser betyder, at folk er mindre motiverede til at arbejde – tværtimod. Undersøgelsen viser stigende arbejdsparathed i takt med højere velfærdsydelser. Og konklusionen omfatter også grupper med lav arbejdsmarkedstilknytning, pointerer forskerne.

”Vi kan i hvert fald sige, at høje velfærdsydelser ikke er nogen trussel mod arbejdsmotivation og deltagelse på arbejdsmarkedet, ” siger Kjetil A. van der Wel.

Han medgiver dog, at kortsigtet økonomisk gevinst nok har en betydning.

”Men vi argumenterer for, at der findes andre effekter, som måske er stærkere. For de fleste mennesker modvirker velfærdsydelser en ellers negativ udvikling. De kan opretholde deres levestandard og bliver i stand til at komme i job igen hurtigere,” siger han.

At borgere er villige til at tage et arbejde på trods af en umiddelbart lille økonomisk gevinst, mener han bl.a. skyldes, at arbejde i vores samfund er afgørende for vores identitet. Arbejdet er en arena for selvrealisering og har værdi i sig selv ud over det rent økonomiske, fremhæver han.

Flere erhvervsaktive i velfærdsstater

Tidligere undersøgelser viser, at sammenhængen ikke kun gælder, når man spørger folk om deres arbejdsmotivation. Den afspejler sig også i deres adfærd.

”Generelt kan vi se, at jo mere generøse velfærdsydelserne er, desto større er andelen af erhvervsaktive. Ser vi specielt på grupper med kort eller ingen uddannelse og mennesker med langvarige helbredsproblemer, så er effekten endnu større. Så effekten er faktisk den modsatte af, hvad økonomerne siger. De grupper, der har mindst økonomisk gevinst ved at tage et arbejde, er faktisk dem, hvor effekten af høje velfærdsydelser er størst i forhold til erhvervsaktivitet. Så der er faktisk god sammenhæng mellem, hvad folk siger, og hvordan de agerer i virkeligheden.”

Af 18 undersøgte lande topper Norge, Holland og Danmark som de lande, hvor borgere er mest villige til at tage et arbejde, selvom de ikke har brug for pengene. Her erklærer henholdsvis 80, 76 og 74 procent sig enige i udsagnet: ’I would enjoy having a paid job even if I did not need the money.’ De tre lande er samtidig de mest generøse lande i undersøgelsen, hvad angår velfærdsydelser.

I nogle af de mindst generøse lande som Estland og Tjekkiet er kun 40 og 23 procent enige i udsagnet.