Her er Danmarks netværkselite

Alle siger, at djøferne bestemmer det hele. Men på en ny rangliste over, hvem der har mest netværksmagt her i landet, sniger der sig kun en enkelt cand.phil. i statskundskab ind blandt de fem øverste. Derimod står de to fagforeningsbosser fra Metal og FTF allerøverst på listen.

Listen fremgår af en ny ph.d.-afhandling publiceret i bogen ”Magteliten. Hvordan 423 danskere styrer landet”.

Her opstiller sociologerne Christoph Houmann Ellersgaard og Anton Grau Larsen et elitenetværk med en inderkreds af 423 personer, som mødes med hinanden på kryds og tværs og styrer ’konsensus-Danmark’, som de to sociologer skriver.

De 423 er rangeret efter, hvor mange bestyrelser, fonde, udvalg, nævn, VL-grupper etc. de sidder i. De, der har spundet flest tråde til andre med magt, ligger højst på listen.

Smed og pædagog som nr. 1 og nr. 3

Analysen er foretaget i 2012-2013. Derfor sidder nogle af listens navne ikke længere på de poster, de sad på, men som de to sociologer siger, så følger magten med til deres efterfølgere på positionen.

Her er de fem øverste:

1. Daværende formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen (smed).

2. Erhvervsmanden, bestyrelsesformand og tidl. direktør for Falck og Oticon, Lars Nørby Johansen (cand.phil. i statskundskab).

3. Formanden for den faglige hovedorganisation FTF, Bente Sorgenfrey (pædagog).

4. Daværende underdirektør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt (kemiingeniør).

5. Bestyrelsesformand i Danfoss, Jørgen Mads Clausen (akademiingeniør).

De stærke smede

Men hvorfor står to fagforeningsfolk uddannet som hhv. smed og pædagog som nr. 1og nr. 3 i magthierarkiet?

Det gør de, fordi dét, som analysen kortlægger, er, hvem der er i flest netværk med andre med magt.

Fagforeninger har det med at sende deres absolut tungeste person af sted i alle mulige sammenhænge. Derfor er der nogle fagbosser, som boner meget stærkt ud, forklarer Christoph Ellersgaard.

Hvorfor specielt Metals formand?

”Metal har placeret sig som en meget central aktør i den danske model. Sagt firkantet: Den lønstigningsprocent, som Claus Jensen (Metals nuværende formand, red.) forhandler hjem til sine medlemmer, er den lønstigning, vi andre maksimalt kan regne med at få.”

Men i alt er kun det kun 13 procent af personerne på listen, der er fra fagbevægelsen, understreger Christoph Ellersgaard. Der er mange flere fra erhvervslivets top med.

”Fagbevægelsen er underrepræsenteret i forholdet én til fire på listen i forhold til arbejdsgiversiden.”

Hvor er statsapparatets top?

Underdirektør Lars Goldschmidt svarer med lidt god vilje til DI´s topdirektør anno 2015, Karsten Dybvad (cand.polit.).

Derimod kommer statsministeren og andre toppolitikere først ind langt nede på listen eller er slet ikke med.

Og hvor er den administrative magt? Fx David Hellemann, som var departementschef i Finansministeriet, da I lavede analysen og stod som nr. 1 på Berlingske Business magtlister?

”Både den politiske og den administrative magt udgør en relativt lille del af den magtelite, vi har kortlagt, kun cirka 18 procent. Fordi vi kortlægger magtnetværk, så ’vinder’ personer fra organisationer, som ikke lægger begrænsninger på indsatsen for at søge indflydelse,” forklarer Christoph Ellersgaard.

Topembedsværket ’taber’ derimod, fordi der er grænser for, hvad de kan tillade sig af power-networking i magtens cirkler.

”De kan som personer blive skudt i skoene, at de ikke er habile, hvis de kommer for tæt på nogle af de andre grupper.”

53 procent på elitelisten er djøfere

Men bare rolig: Der er masser af djøfere på listen.

Hele 53 procent af listens 423 personer har en djøf-uddannelse – de fleste fra otte bestemte institutter inden for økonomi, jura, cand.merc. og statskundskab. Derimod er der ikke ret mange humanister, psykologer og lignende.

”Der er vældig mange djøfere i magteliten, men det gør ikke alle djøfere til en del af eliten,” understreger Christoph Ellersgaard.

Der skal mere end en bestemt uddannelse til at blive en del af magteliten. Herunder noget, som handler om forældre i Blå Bog og køn, forklarer han.

”Langt de fleste djøfere sidder langt væk fra de her netværk. De knokler nede i bunden af et system, så de bliver stressede, og samtidig får de skyld for, at det er dem, som gør alle andre stressede.”

De vedligeholder konsensus-Danmark

Hvis vi tager de fem øverste på listen som symbol for magten i Danmark, hvordan skaber de så ’konsensus-Danmark’?

”Det handler ikke om konspiration, men om en gensidig forståelse af et fælles projekt. De kan på trods af uenigheder indgå kompromisser om dette lands fremtid, som samtidig fastholder deres egne organisationers magt. Og man accepterer præmisserne. Man kan fx ikke være EU-modstander og blive en del af dette elitenetværk.”