Forsvarsadvokat i et brutalt retssystem

Uden for skinner forårssolen, som om den forsøger at overgå de skrigende gule taxaer. Men dette virvar af farver og lyde uden for adressen Broadway 291 midt i New York, forstummer, når man træder inden for i receptionen. Og da elevatorens blanke metaldøre glider til side på syvende sal, er gadens kaskader af farver erstattet af en anonym gang iført lysegrå vægge og et mørkegråt flisegulv.

Stille og sterilt.

Kun et diskret skilt pålydende 'Fisher, Byrialsen & Kreizer, PLLC' ved siden af en metaldør viser, hvem der bor her.

Jane Fisher-Byrialsen er ved at gøre mødebordet klart, da hun får besøg af djøfbladet. Sammen med sin mand, David Fisher, har den dansk-amerikanske advokat på knap syv år opbygget en millionforretning i et retssystem, der ligger milevidt fra en dansk virkelighed. Ved siden af rollen som forsvarer i kriminalsager fører firmaet erstatningssager mod myndig-hederne for overgreb, uretmæssige anholdelser og forkerte fængselsstraffe. Hun har netop på vegne af den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen anlagt en erstatningssag med krav om godt 49 millioner kroner for den anklage for pædofili, den amerikanske anklagemyndighed opgav i november sidste år. Et godt billede på firmaets kerneforretning.

”Da vi stiftede dette firma, satsede vi på både at være forsvarsadvokater og føre erstatningssager, der gik hånd i hånd med vores kriminalsager,” siger hun.

Svært at være lille

Mens det klassiske iværksættereventyr inden for IT begynder i en garage, indledte Jane Fisher-Byrialsen og David Fisher deres historie med at arbejde hjemme fra deres lejlighed. Og selv om mængden af sager hurtigt voksede, var det lige ved at gå galt. Ukendskab til de amerikanske arbejdsforsikringsregler var nær ved at koste den nyfødte forretning en bøde på 25.000 dollars, som det dog lykkedes Jane Fisher-Byrialsen at forhandle ned til blot 100 dollars.

”Det er svært at være en lille virksomhed i USA, fordi det er et system, hvor det er svært at finde ud af, hvad man må og ikke må,” siger hun.

Næsten i samme åndedræt fortsætter hun:

”Vi har også forsøgt at reklamere på internettet og andre steder. Og det har været penge ud af vinduet. Vi har brugt rimeligt mange penge på det, men ikke fået en krone ud af det. Alle vores klienter bliver i stedet henvist til os fra andre.”

I begyndelsen tog ægteparret alle de sager, som de kunne få fat på for blot at få penge i kassen. Nu er virkeligheden en anden, men Jane Fisher-Byrialsen lægger ikke skjul på, at forretningen stadig koster meget arbejde.

”David og jeg har arbejdet fra klokken otte morgen til sent ud på aftenen. Men nu hvor vi har fået børn, arbejder jeg fra klokken otte til fire, hvor jeg henter dem. Og når de er lagt i seng ved ottetiden, arbejder jeg et par timer mere,” siger hun.

Men arbejdsindsatsen er ikke hele forklaringen på, at firmaet i dag har en millionomsætning målt i dollars.

”David og jeg er gode til mennesker. Vi er måske ikke de bedste advokater i New York, men vi har et nært forhold til vores klienter. Og det gør, at de finder tilbage til os. Jeg siger ikke, at vi er dårlige advokater, for vi vinder de fleste af vores sager. Men menneskelighed spiller også en stor rolle i det at drive firmaet,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

Millionerstatning

Samtidig fremhæver hun held og evnen til at træffe de rigtige beslutninger som afgørende for succesen. Her blev en i USA meget omtalt retssag kendt som Central Park Five et afgørende vendepunkt.

Kort fortalt blev fem unge mænd i 1990 fejlagtigt dømt for overfald og voldtægt af en kvindelig jogger i Central Park. Efter de i 2002 blev renset og løsladt, anlagde de sag imod byen New York med krav om erstatning for de mere end 13 år bag tremmer. I 2008 mødte Jane Fisher-Byrialsen ved et tilfælde en af de fem, der var blevet utilfreds med sin daværende advokat i erstatningssagen. Han bad hende om at træde ind i sagen i stedet for.

”Jeg kunne se, at det var en af de største sager i New Yorks historie. Da havde vi været selvstændige i bare et år. Men vi sagde til os selv: Why not? Selv om det var en risiko, fordi vi risikerede at få nul kroner ud af det, hvis vi tabte. Ikke fordi sagen kostede os mange penge, men den krævede rigtigt mange timer. I seks år udgjorde den sag næsten 60 procent af, hvad jeg lavede,” fortæller hun.

Men de mange timer gav bonus. I 2014 endte den med et forlig med New York City med en samlet erstatning på 41 millioner dollars.

”Heraf fik min klient, Korey Wise, 12,2 millioner dollars, hvilket næsten er en million for hvert år, han sad i fængsel. Det er den højeste erstatning, som New York City har betalt,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

Her fik hun som den normale takst en tredjedel af erstatningssummen, hvilket umiddelbart lyder som den helt store lottogevinst (efterfølgende har de fem anlagt en erstatningssag mod staten New York på 52 millioner dollars, red.).

”Men det skal ses i forhold til seks år og udgifterne til de eksperter, som vi havde anvendt. Vi havde flere psykologer, der skulle forklare de skader, en 16-årig har lidt ved for eksempel at have siddet to år i isolationsfængsel. Men alligevel var det ikke en dårlig handel,” smiler Jane Fisher-Byrialsen.

Udtalt racisme

Sejren lagde et solidt fundament under virksomheden, der i dag ud over nu tre partnere beskæftiger fire ansatte advokater. Og ikke alle erstatningssager tager seks år at få afsluttet.

”Vi kan være heldige, at vi blot behøver at bruge et par timer på en sag for at få et forlig. Vi arbejder med en takst på 15.000 dollars for hver dag, man sidder i varetægt på Rikers Island (fængsel i New York, red.),” siger Jane Fisher-Byrialsen.

Hendes klienter kommer dog først og fremmest for at få en forsvarer. Efterfølgende kan firmaet føre erstatningssager mod myndighederne, hvis deres klienters borgerrettigheder er blevet krænket.

”Det kan være falske arrester, mishandling eller diskrimination. I Malthe Thomsens sag kan det være svært at påberåbe sig diskrimination, fordi han i modsætning til hovedparten af vores klienter er hvid,” siger hun.

Ifølge hende er mange af retssagerne et udtryk for en udtalt racisme. Man behøver blot at sætte sig hen i den lokale dommervagt.

”Man kan sidde der en hel dag uden at se et eneste hvidt menneske ud af de flere hundrede, der kommer igennem. Og hvis der endelig er en hvid person, handler det som oftest om spirituskørsel,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

Den generelle racisme i det amerikanske samfund viser sit grimme ansigt tydeligst i retssystemet, mener hun. Senest er debatten i USA blusset op i forbindelse med en række sager, hvor politifolk har skudt og dræbt mænd med en anden hudfarve end dem selv.

”Men det er ikke populært at tale om den racisme. Og det er ikke populært at være på samme side, som ofrene for racismen. Nu er jeg gift med en amerikaner. Og en stor del af vores familie synes, at politiet er det bedste, vi har. Så forsvarsadvokater er ikke populære, siger Jane Fisher-Byrialsen.

Umenneskeligt hårde

Ofte bliver hun spurgt, hvordan hun kan få sig selv til at forsvare den slags mennesker.

”Men som forsvarsadvokat er du en sikkerhedsventil i systemet. Uanset om folk som Malthe (Thomsen, red.) er uskyldige eller ej, forsvarer jeg alle. Vi ser på beviserne og konsekvenserne for de tiltalte. I princippet tror jeg, at de fleste er enige i principperne bag borgerrettighederne – at politiet ikke må gå over stregen – men når en person er arresteret, tror 90 procent af befolkningen, at vedkommende er skyldig,” siger hun.

Jane Fisher-Byrialsen ser hellere skyldige går fri, frem for at uskyldige bliver dømt. Særligt fordi forholdene for fængslede i USA er umenneskeligt hårde, understreger hun.

”Selv når vi som forsvarsadvokater kommer for at møde vores klienter i fængslerne, bliver vi dårligt behandlet. Vagterne råber og skriger af os. Skal jeg besøge en klient, der er isolationsfængslet, kan jeg sidde i et iskoldt rum og vente i tre timer på, at de gider bringe ham fra cellen fire meter væk og hen til mødelokalet. Også retsbetjente kan man opleve råbe af anklagede og forsvarsadvokater,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

Hun erkender blankt, at hendes udsagn lyder ekstreme.

”Men kommer du ind bag fængslets låste dør, handler det kun om at forsvare dig selv mod vold. Vi var nødt til at få Malthe Thomsen i isolation for at beskytte ham. Vi taler om et meget brutalt og i mine øjne ødelagt system. Og de ansvarlige har ingen interesse i at gøre noget for at forbedre det, fordi det er ikke politisk populært at gøre noget for at hjælpe forbrydere. Er du ikke 'tough on crime', bliver du ikke valgt.”

Selv kender hun ingen fra sin studie-tid, som har valgt at være forsvars-advokat.

”For det første tjener man ikke så meget. De fleste vil gerne have et job, hvor de tjener de store penge, 'a six figure job', som man kalder det. Men det interesserer ikke mig. Jeg kan slet ikke forestille mig at læse kontrakter eller skrive testamenter,” griner hun.

Den gamle Lada

Ifølge hendes mor har det at være forsvarsadvokat lange rødder. Under en sommerferie på Fyn var Jane Fisher--Byrialsen som barn ude at køre med sin elskede morfar i hans gamle Lada. Hun sidder på bagsædet, da morfar spørger hende, hvad hun skal være, når hun bliver stor. Advokat lyder svaret prompte.

”Som barn har jeg ikke tænkt over, at jeg skulle være forsvarsadvokat. Men det har nok ligget i mig, fordi jeg selv i dag bliver rigtigt påvirket af mine sager. De overtager mig lidt. Mange advokater advarer mod at komme for tæt klienter. Men det gør jeg. Jeg føler for dem,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

At det er psykisk hårdt erkender hun blankt.

”Men det er ikke noget, jeg kan lade være med. Da jeg fik opkaldet om Malthes (Thomsen, red.) sag, tænkte jeg, at det hele ikke lød så galt. Men så overtog sagen lige pludselig hele min verden i seks måneder. Men det er vel min personlighed,” griner hun.

Hun fortsætter:

”Jeg tror aldrig, at jeg kan slippe det.”

Men på trods af hendes passion for at forsvare mennesker, der hører til de svageste i det amerikanske samfund, er hun sammen med sin mand på vej til at bryde med den forretning, der ellers er blevet til en succes.

”Jeg var rigtig glad og stolt, da vi vandt Central Park-sagen. Tænk at tjene millioner af dollars, mens man er i 30erne. Men det føltes bare ikke så godt, som jeg troede, det ville. Det var et underligt antiklimaks, at det nu var slut. Og det har skubbet os i den retning, at vi skal arbejde lidt mindre,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

Super stressende

Det handler både om at få mere tid sammen med børnene, men også generelt om livskvalitet.

”Dette arbejde er super stressende. Når vi har retsopgør, sover vi næsten ikke i mange dage i træk. David havde en sag med en klient, der var blevet gennemtæsket af politiet, så hans kæbe var revet løs. Vi vandt den og tjente godt 400.000 dollars, men i to uger så han ikke vores børn. Det er fysisk hårdt. Og jeg tror, at der sker noget med ens hjerne, når man arbejder så hårdt, hvor man ikke kan se det positive længere,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

I en eftersætning peger hun på, at man ofte som forsvarsadvokat ser skygge-siderne af livet, både blandt klienterne og myndigheder:

”I Malthes (Thomsen, red.) sag blev den for eksempel afsluttet på en ulækker måde, hvor anklageren ikke tog ansvaret for de ting, som de havde gjort ved ham. Det er så trættende at være vidne til.”

Så ægteparret har taget konsekvensen af dette. Østkysten bliver byttet ud med Midtvesten. De har købt et hus lidt syd for storbyen Denver i staten Colorado.

”Vi gør vores sager i New York fær-dige, men starter forfra sammen med to af vores ansatte i Colorado. Derude er der en anden kultur, som kan give os noget mere livskvalitet,” siger Jane Fisher-Byrialsen.

De begynder dog ikke helt forfra. Med sager som Central Park Five på CV’et har den nye forretning en anden tyngde, end da to unge advokater grundlagde forretningen med et kontor hjemme i privaten. Alligevel handler det for Jane Fisher-Byrialsen om lidt af det samme:

”Jeg tror, at alle med mod på det, kan starte deres egen virksomhed. Man skal bare ikke være bange for at arbejde.”