Folkets dom: For mange djøfere i Folketinget

Djøferne udgør halvanden procent af befolkningen, men de sidder på næsten halvdelen af Folketingets stole og på over halvdelen af ministerposterne. Og ikke siden Anker Jørgensens tid har vi haft en statsminister, der ikke var djøfer.

Men er det et demokratisk problem?

Ja, mener Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Nej, mener Lars Qvistgaard, formand for Djøf Offentlig. Det kom frem i en debat på Folkemødet. Debatten var arrangeret som en folkedomstol, hvor de to herrer førte vidner til at understøtte deres synspunkter – Jørgen Arbo-Bæhr var anklager, mens Lars Qvistgaard var forsvarer. Opinionsredaktør på Politiken Per Michael Jespersen var moderator. Afslutningsvis blev spørgsmålet lagt ud til afstemning blandt publikum. 

Alle tager udgangspunkt i deres eget liv

Der var fuldt hus til arrangementet, der blev afholdt i samarbejde med Politiken på Gæstgivergården – et af de helt store samlingspunkter på Folkemødet.

Anklageren Jørgen Arbo-Bæhr lagde ud. Hans klare holdning var, at det er problematisk, at sammensætningen i Folketinget ikke afspejler befolkningssammensætningen.

”Alle mennesker tager udgangspunkt i deres eget liv. Derfor har vi fx fået en efterlønsreform, der ikke tager hensyn til den 56-årige Anne, der er slidt ned i skuldre, led og ryg efter mange års hårdt fysisk arbejde.”

Lars Qvistgaards replicerede:

”Der er præcis så mange djøfere i Folketinget, som betonarbejdere, folkeskolelærere, kvinder og mænd har stemt ind. Og blot fordi djøfere har en lang uddannelse, betyder det ikke, at de er dårligere mennesker. De har lige så meget etik og moral, som andre har. Vi har et folkevalgt Folketing – derfor er der ikke for mange djøfere.” 

Nej til kvotesystem for folketingspolitikere

Lars Qvistgaard pegede også på en ny Djøf-undersøgelse baseret på tal fra Danmarks Statistik, der viser, at næsten tre ud af fire danskere siger nej til et kvotesystem for folketingspolitikere.

Men der er altså et problem, at folkestyret ikke afspejler befolkningssammensætningen, mente både anklager Jørgen Arbo-Bæhr og hans vidner. Og et af vidnerne, Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA, slog også fast, at det er et problem, vi bliver nødt til at gøre noget ved. Et kvotesystem blev dog ikke hevet frem som løsning.

”Den eneste løsning, jeg rigtig kan se for mig, er at partierne oplever et pres fra befolkningen, så de følger sig nødsaget til at opstille kandidater, der er mere bredt repræsenteret,” sagde han. 

Hvorfor får djøferne altid på puklen?

Rune Lykkeberg, kulturredaktør på Politiken, optrådte som vidne for Lars Qvistgaard. Han sagde, at det er blevet gratis at sige, at der er for mange djøfere, og at djøferne får på puklen for hvad som helst.

”For venstrefløjen er djøferne blevet, hvad muslimerne er for højrefløjen. Jeg mener ikke, at bare fordi man er djøfer, så holder man altid med regnearkene og excel-arkene mod omsorgen.”

Et andet af forsvarets vidner, forfatteren Jacob Andersen, der tidligere har blandet dig i debatten om djøfernes udbredelse, var enig i, at ’empati ikke følger uddannelse’, men at de unge djøfere måske godt kunne bruge lidt mere hår på brystet, inden de kommer i Folketinget.

”Jeg synes, at der kommer for mange lidt for selvsikre unge mennesker ud fra de samfundsvidenskabelige uddannelser, og man kunne da godt ønske, at de brugte et par år i de bornholmske stenbrud først.”

Det var et af Jørgen Arbo-Bæhrs vidner, professor Anne Skorkjær Binderkrantz enig i.

”Man kan sige, at politik er blevet for de professionelle. Mange har ikke erhvervserfaring, mens det var et helt andet Folketing, vi så i 60’erne og 70’erne. Og samtidig med at der kommer flere professionelle politikere, desto mere falder tilliden til dem blandt befolkningen,” sagde hun.

Måske var det noget af det, der kom til udtryk efter vidneførelsen og replikkerne fra forsvarer og anklager. Der var i hvert tilfælde en lille overvægt af ’folket’, der rakte hånden i vejret, da moderator Per Michael Jespersens stillede sit slutspørgsmål: ”Er der for mange djøfere på Christiansborg og i politik i det hele taget?” Han sjussede sig frem til, at 138 tilkendegav et ja til spørgsmålet, mens 124 stemte nej.