Lokker børn og unge på museum

Ansigt til ansigt med to betonfår sidder vi på ­gulvet i den moderne samling på SMK.

”Det er nogle betonkasser med jernben og ­kulstreger på. Med lidt god vilje kan vi måske få dem til at ligne to får. På den anden side er det også to ­kasser. Kunst får os til at opholde os ved det, vi ikke umiddelbart forstår,” fortæller Marianne Grymer Bargeman.

 Når hun ikke lige sidder på gulvet og ser på får, bruger hun tiden på at stå i spidsen for Børn & Unge på museet.

”Vi håber, vi giver børnene og de unge mod til at tro på, at verden er mere mangfoldig, end de måske troede. At mulighederne er større. Der er også meget forskning, der viser, at børn der har et stort element af kunst i deres hverdag bliver bedre til at læse, skrive og regne, og deres innovationskraft bliver større.”

Børn & Unge når deres målgruppe gennem udstillinger, undervisningsforløb, familieaktiviteter, et community for ­unge og særlige børnevenlige zoner i museets samling.

De vandt sidste år den internationale pris ´Children in ­Museums Award´ for deres indsats. Normalt er det rene børnemuseer og ikke kunstmuseer, der vinder.

”Vi fik prisen for vores samlede program for børn og ­unge – vores tegnesal, vores spillerum, vores børneudstillinger, vores undervisningsprogrammer, og fordi vi dokumenterer, det vi laver. Det er ikke så almindeligt, at man ­dokumenterer på børn og unge-området på museer. Det er faktisk meget djøffet.”

Noget mindre djøffet er den pudekamp, som hun var med til at arrangere som åbning af børneudstillingen med ­temaet ´Hjem´.

”Hvad er mere hjemligt end en pudekamp? Der kom over 100 børn, og der gik hul på puderne, så fjerene dalede, som når den første sne falder. Helt magisk. For de børn vil ­museet altid være forbundet med pudekamp – med sjov, leg og åbenhed. Jeg stod med et stort smil på læberne og tænkte: ´Det her er det fedeste arbejde´. ”

Og hvad laver mag.art. i kunsthistorie Marianne Grymer Bargeman så på Djøfbladets sider? Jo, hun har været ­djøfer de sidste par år. Blandt andet fordi hun som leder, syntes hun passede ind, og fordi hun ville deltage i Djøfs leder­mentorprogram.

”Hånden på hjertet, så bliver jeg også forført af Excel-ark og SWOT-analyser og forestillingen om forudsigelighed og målbarhed, samtidig med at jeg er enormt kritisk over for det. Jeg tror ikke på, at vi kan forudsige, hvor vi er henne om tre-fire år. For mig handler det om at rammesætte, så der ­både er plads til kreative processer og målbare resultater.”

Arbejder I med andet end børn og unge?

”Lige nu er vi også i gang med et superspændende projekt med sprogskoler. Altså folk der kommer til Danmark og skal lære dansk. Det bliver pludselig meget sjovere for dem at tale dansk, når det er kunstværker, de taler om.”

Hvor meget markedsfører I?

”Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen, så vi markedsfører ikke særlig meget. Vi går faktisk ret stille med dørene.”

Hvordan rammer I børn og unge?

”Når vi for eksempel laver en udstilling, så starter vi med at interviewe 100 børn om det emne, vi tænker at lave udstillingen om. Hvis de ikke virker interesserede, så dropper vi emnet. Vi antager aldrig, at vi ved, hvad målgruppen tænker, eller at de tænker det samme som os.”

Lokker I kunder i butikken?

”I alt besøgte 378.195 gæster SMK sidste år. Af dem var 44.272 børn og unge, der deltog i undervisningsforløb eller besøgte museet som led i deres uddannelse. Derudover kommer der masser af familier, institutioner og skoler på egen hånd. I 2014 var 37 procent af museets besøgende mellem 14 og 29 år. På andre udstillingssteder er tallet i gennemsnit under en femtedel.”