Uddanner sig til det samme som mor og far

Hvis mor og far er jurist, cand.scient.pol. eller læge, er der stor sandsynlighed for, at datter og søn tager den samme uddannelse eller en, der ligner.

For selv om langt flere tager en videregående uddannelse, og der dermed kommer stadig flere studerende fra lavere sociale klasser, er der fortsat en tendens til, at børn af forældre med lange med prestigefulde uddannelser vælger samme studie som mor eller far.

Med prestigefyldte studier menes: uddannelser, der har høje adgangskrav, og som i mange tilfælde har tradition for at føre til prestigejob og høje lønninger.  

Det viser en norsk undersøgelse, som to forskere fra Senter for profesjonsstudier ved Høgskolen i Oslo har gennemført, skriver forskning.no. Et lignende billede findes i Danmark, siger adjunkt Jens Peter Thomsen fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. 

Fordele ved at tage samme uddannelse som mor eller far

De norske forskere har følgende forklaringer på, hvorfor de såkaldte prestigefyldte studier i særlig høj grad tiltrækker studerende, hvis forældre har samme uddannelse: Fordi det giver høj løn og fordi, det er det, de bedst kan lide.

Forskerne henviser til andre studier, der viser, at de, som tager samme uddannelse som forældrene, får bedre karakterer end deres medstuderende. Og som en ekstra sidegevinst kan børnene også trække på forældrenes netværk eller måske endda få job i forældrenes firma, når de er blevet kandidater. 

Danmark adskiller sig

Men mens det i Norge især er børn af ingeniører, læger, jurister og tandlæger, der følger i forældrenes fodspor, er det i Danmark særligt tydeligt på jura-, medicin-, og arkitekt.

Og så er der et helt særligt fænomen på de såkaldte bløde samfundsvidenskabelige studier som sociologi, antropologi og især statskundskab, fortæller Jens Peter Thomsen.

For i modsætning til langt de fleste universitetsuddannelser er tendensen til at gå i forældrenes fodspor stadig stigende her. Det er et dansk særtræk, siger han.

”Det er nok, fordi statuskundskab er en meget eliteorienteret uddannelse, der i særlig høj grad er blevet en adgangsbillet til nogle magtfulde positioner i det danske samfund.”

Og det er da også blevet sværere at få en adgangsbillet.

”Karaktergennemsnittet er steget på statskundskab hvert eneste år,” understreger Jens Peter Thomsen.