Twitter har skabt nye meningsdannere, viser norsk studie. I Danmark dominerer journalister og politikere stadig debatten, men de lytter som aldrig før.
Twitter har gjort det muligt for nye typer debattører at etablere sig som vigtige stemmer i den offentlige debat. Politiske aktivister, bloggere og komikere kommer til orde på en helt anden måde end i aviser og tv, og dermed bliver de til en form for ny elite på Twitter, mens politikere og kendte journalister indtager mere perifere roller.
Det er en af hovedpointerne i en ny norsk afhandling, som Ingrid Lønrusten Rogstad for nogle uger siden forsvarede ved Institut for Statsvitenskap i Oslo.
I sin afhandling undersøger Rogstad samspillet mellem sociale medier og politisk kommunikation. Hun når frem til, at det fortsat i høj grad er traditionelle nyhedsmedier, der styrer den politiske dagsorden i Norge – også på sociale medier som Twitter, hvor mange diskussioner tager afsæt i nyhedsmediernes indhold. Og i tv-indslag og avisartikler er det stadig den gamle garde af magthavere, ekspertkilder og mediefolk, der ytrer sig.
Det gør sig også gældende i Danmark, mener Astrid Haug. Hun er selvstændig rådgiver om sociale medier og digital kommunikation og har bl.a. arbejdet som pressechef for Det Radikale Venstre og i Københavns Kommune.
Men selv om Twitter-brugernes indspark ikke ender i en nyhedsartikel, kan de stadig få indflydelse, understreger hun.
”Det er stadig politikere og journalister, der når langt ud i den offentlige debat, og i de traditionelle medier er det meget de samme kilder, der får spalteplads som tidligere. Men både politikere og journalister er i dialog med langt flere, end de var før de sociale medier, og det mener jeg er en styrkelse af demokratiet.”
- Så der kommer rent faktisk input ind?
”Ja, det gør der. Jeg har selv været særlig rådgiver (i Kulturministeriet, red.), og man skal bestemt ikke undervurdere det, politikerne ser på deres Facebook-sider, eller de tweets, de får. De ændrer ikke holdning på stedet, men det kan sagtens påvirke den næste tale, det næste møde eller den næste beslutning.”
Ledige stillinger
Ingrid Lønrusten Rogstad påpeger, at for at blive bemærket skal du kunne formulere dig kortfattet og skarpt, have humor og være god til at interagere med de øvrige brugere. Kan du det, er andre brugere klar til at dele og kommentere dit indhold – også selv om du er et helt almindeligt menneske uden en magtposition i samfundet.
”Selv om det stadig er de ressourcestærke, der dominerer i den norske offentlighed, ser vi kimen til en større grad af demokratisering af offentligheden, i hvert fald for dem, der knækker Twitter-koden,” siger Ingrid Lønrusten Rogstad til forskning.no.
Også herhjemme har Twitter givet en bredere adgang til den offentlige debat. Hvor man som borger tidligere skulle have kontakt til en journalist eller skrive et læserbrev for at give sin mening til kende, er barriererne langt lavere i dag, forklarer Astrid Haug.
”Der er blevet skabt nye rum, hvor deltagerne er nogle andre end dem, der normalt optræder i den offentlige debat, og antallet af danskere, der ytrer sig, er blevet markant større end for bare 10 år siden, hvor sociale medier ikke var udbredt,” siger hun.
Hver ottende dansker logger ind på Twitter mindst en gang om måneden, og tre ud af fire bruger Facebook hver måned. At de her kan komme til orde, er selvsagt ikke ensbetydende med, at de reelt gør det.
”Men hvis bare 10 procent faktisk deltager i debatten, er det jo flere, end der er medlemmer i de politiske partier,” pointerer Astrid Haug.
Men selv om sociale medier altså giver den enkelte dansker en adgang til den politiske debat, der for bare 10 år siden var svær at forestille sig, er det ikke kun bloggere, fagnørder og andre ”almindelige mennesker”, der har fået øje på Twitter som et sted, hvor de kan blive hørt.
”Twitter er afgørende i kampen om framing af historier,” konkluderede Emil Nielsen, presserådgiver i Enhedslisten, da fagbladet Journalisten beskrev partiernes intense bestræbelser på at orkestrere den politiske dagsorden via sociale medier. Derfor har Twitter også bragt en anden gruppe af nye stemmer ind i debatten: kommunikationsfolk, der er ansat hos de politiske partier til at følge debatten og blande sig i den.
”I den traditionelle presse optræder de rådgivere, der arbejder for partierne, aldrig som kilder. Men på Twitter er de derimod meget synlige. De fleste partier har en eller to ansatte, der er virkelig aktive. De er til stede hele tiden, hyper deres egne folk og kritiserer de andre,” siger Astrid Haug.
Er du på Twitter, kommer du nok til at høre en del til dem i løbet af den valgkamp, der nærmer sig.