25.2.2015
af
Bjørn Willum
Frankrig vil i de kommende år trues af milliardbøder for at overtræde EU’s budgetregler. For selv i præsident François Hollandes egne rækker tvivler man på, at han vil - eller kan - gennemføre gennemgribende reformer inden næste valg i 2017.
Mens lande som Italien, Spanien og Portugal langt om længe er ved at få kontrol over dundrende offentlige underskud, er Frankrig i risikozonen for at blive EU’s næste problembarn.
Faktisk styrer Frankrig ifølge EU-Kommissionen mod at blive det land i eurozonen, der til næste år får det største underskud på de offentlige budgetter.
Ifølge EU’s regler må medlemslandene af hensyn til den økonomiske vækst og stabilitet højst have årlige underskud på 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Men man skal tilbage til 2007, før den regel sidst blev respekteret i Frankrig. Efter François Hollande i 2012 blev valgt til præsident bedyrede han, at der ville blive rettet op på miseren i 2013. Det skete ikke, og Frankrig fik henstand til og med 2014. Den frist blev også overskredet, og i dag anmoder Frankrig nok engang EU-partnerne om tålmodighed ... til 2017.
Af samme årsag er EU-Kommissionen begyndt at holde Frankrig under skærpet tilsyn. Ifølge nye og skrappere EU-regler risikerer lande, der ikke følger spillereglerne, hvert år en bøde på 0,2 procent af bruttonationalproduktet. Eller den nette sum af 30 milliarder kroner i Frankrigs tilfælde.
Officielt skal Kommissionen den 27. februar beslutte, om der skal indledes en sådan sanktionsprocedure mod Frankrig for budgetåret 2015.
Men det tyder på, at de franske skatteydere vil slippe med skrækken. Denne gang.
“Jeg har ingen grund til at være bange for sanktioner fra Bruxelles,” siger Stéphane Le Foll, den franske regerings talsmand, i et interview i det franske Elysée-palæ.
“Prognoserne for budgetunderskud og vækst er endda blevet opjusteret til det bedre. Der vil være mindre underskud, end man havde forudset. Og der vil være mere vækst, end man havde forudset,” pointerer Stéphane Le Foll.
Han henviser til, at Kommissionen – der i lang tid afviste vækstprognoserne fra det franske finansministerium som overdrevent optimistiske – i februar anerkendte, at Frankrig formentlig vil have højere vækst i år, end man troede.
Øget vækst betyder flere indtægter fra skatter og afgifter i statskassen. Som konsekvens heraf tror Kommissionen nu på franske forsikringer om, at underskuddet for 2015 “kun” vil ende på 4,1 af BNP - og ikke 4,5 procent, som Kommissionen hidtil har frygtet.
Det åbne spørgsmål er så, om det skyldes mere held end forstand.
“Olieprisens fald og kursen på euroen, der er blevet billigere i forhold til dollaren, har givet europæisk økonomi et elektrochok,” påpegede EU’s økonomikommissær Pierre Moscovici for nylig på en pressekonference.
Dertil kommer, at historisk lave renter har gjort det billigere end ventet at betale renter af statsgælden.
Disse gode nyheder til trods står det stadig hen i det uvisse, hvornår det franske underskud begynder at krybe ned under den berømte grænse på 3 procent af BNP. For selvom Kommissionen altså nu tror på et lille fald i underskuddet i år, nemlig fra 4,3 procent i 2014 til 4,1 procent, er der ikke udsigt til yderligere forbedringer. Kommissionen forudser nemlig, at der også i 2016 vil være 4,1 procents underskud i 2016.
Ifølge Kommissionen er der kun én endegyldig vej ud af miseren, og det er at gennemføre varige besparelser ved gennemgribende reformer på eksempelvis arbejdsmarkedet og i den offentlige administration.
“Frankrig er et problembarn i den forstand, at de har lav vækst, forholdsvis høj arbejdsløshed og en åbenbart manglende evne til at slå igennem på eksportmarkeder for franske varer. Og så er det kombineret med, at der aldrig traditionelt har været den helt store vilje til at lave mere radikale reformer,” opsummerer Jan Høst Schmidt, tidligere direktør i EU-Kommissionen med ansvar for økonomiske reformer i medlemslandene og i dag tilknyttet tænketanken Europa.
Langt inde i præsidentens egne rækker tvivler man også på, at Hollande vil – eller kan – gennemføre store reformer inden 2017, hvor den upopulære socialistiske præsidents embedsperiode udløber.
“Nej, det tror jeg ikke. Præsidenten har for stor en del af opinionen mod sig. Det forhindrer ham ikke i at blive og regere, men det forhindrer ham i at lave rigtig strukturreformer. Der vil altså ske små besparelser hist og pist, men ikke rigtige strukturreformer,” spår Rene Dosière, socialistisk medlem af Nationalforsamlingen der i årtier har presset på for strukturelle reformer.
Dosière påpeger, at Hollandes regering ganske vist har søsat mange og potentielt vidtrækkende reformtiltag. De fleste – og vigtigste – er dog fortsat på tegnebrættet.
Det gælder eksempelvis en større reform, der skulle reducere virvaret af lag i den franske administration, som i dag er bygget op af både staten, regioner, departementer, såkaldte interkommunale strukturer samt over 37.000 kommuner i bunden af pyramiden. Myndigheder hvis funktioner ofte overlapper.
Ifølge et reformudspil fra Hollandes regering skulle antallet af regioner næsten halveres gennem sammenlægninger, mens laget af departementer slet og ret skulle afskaffes.
Men så nemt er det ikke gået. Lovforslaget er fortsat til forhandling i parlamentets to kamre – Nationalforsamlingen og Senatet – hvor mange af de folkevalgte modsætter sig sløjfningen af ’deres’ departementer, og i dag tyder det på, at nogle departementer vil blive sløjfet og andre ikke.
“Det står ikke klart, hvorvidt denne strukturreform vil forenkle tingene eller gøre dem mere komplekse,” siger Dosière.
“Vil det betyde besparelser - og i så fald hvilke - eller ej? Det ved vi ikke endnu.”
Mens både Spanien, Portugal og Italien har skåret drastisk i offentlige ydelser og – især for Spaniens vedkommende – gennemført benhårde arbejdsmarkedsreformer, har Hollande klart afvist at gennemføre lignende hestekure.
Meget tyder således på, at den franske præsident vil fortsætte sin linedans og løbende søge om dispensation fra reglerne i håb om at undgå milliardbøder.
En centralt placeret EU-kilde advarer dog Frankrig mod at tro, at man som eurozonens næststørste økonomi er fredet. For hvis Frankrig går for meget over stregen, er Kommissionen klar til at hive bødeblokken frem, lyder det:
“Jo, jo, man er klar til at gøre det,” forsikrer EU-kilden.
“Ingen har lyst til at gøre det, men man bliver nødt til det for troværdighedens skyld.”
Ledige stillinger