Forfatteren af: Djøf-dansk og bullshit-kulturen er 43-årige Linda Maria Koldau fra Tyskland. Hun er dr.phil. og i dag professor i musik- og kulturhistorie ved Utrecht Universitet i Holland, men var forinden ansat i en årrække på Aarhus Universitet.
Hun underviser også i klart sprog hos store tyske virksomheder. Hun har holdt kurser i forståeligt sprog for tyske virksomheder. I 2011 blev hun kendt i Danmark, da hun offentligt kritiserede niveauet på de humanistiske uddannelser, især musikvidenskab. Og igen da hun efter en advarsel for sin kritik i pressen, kritiserede ledelsen og debatkulturen på hendes institut ved Aarhus Universitet. Det skrev hun om i trilogien Janteuniversitetet og er nu aktuel med en e-bogserie på dansk om, hvorfor New Public Management-kulturen er mere skadelig end gavnlig. Djøf-ledere får bl.a kritik for deres virkelighedsfjerne og manipulerende sprog.
De færreste djøfere vil hen over aftensmaden spørge lille Oskar: Nå, har du haft en kompetenceudviklende dag i heldagsskolen?
Djøfere skifter sproget ud, når de møder ind på arbejdet. Pludselig bliver et 'brev' til 'skrivelse' og et ’nej’ til ’det anmodede andragende kan i det hele ikke imødekommes for de bemeldte på matriklen bosiddende under de for myndigheden tilvejebragte oplysninger om sagens forløb og omstændigheder eller yderligere tilkommen data tilvejebragt ved øvrige forvaltningsenheder under ministeriets ressortområde i henhold til nærværende lovbekendtgørelse’. Det er ok at trække vejret, inden du læser videre.
Kritikken af djøfernes kringlede sprog er ikke ny. I 1969 udsendte Justitsministeriet: 'Vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter’, der stadig gælder.
Intentionen er god nok, men virkeligheden er en anden, mener den tyske professor Linda Maria Koldau med en fortid på Aarhus Universitet. Hun kritiserer djøferes sprog for ofte at være så abstrakt, at det reelt er uden indhold. Eller så langt fra virkeligheden, at det bliver utroværdigt. Eller bare nydelige udsagn, som man skal være sadist for at være modstander af.
"Jeg oplevede det på Aarhus Universitet i studieordninger og universitetets strategi, men ser det overalt i den offentlige sektor. Den her slags sprog, der danner et univers, som intet har med virkeligheden at gøre," konstaterer hun.
Konsekvensen er ifølge professoren, at vi bygger institutioner og strategier uden indhold. Det gør vi fx, når vi taler om uddannelser og sundhedssektor i verdensklasse. Andet populært bullshit er ord som fremadrettet, konstruktiv og erhvervsorienteret.
Begrebet bullshit-kultur bruger hun ligesom den amerikanske Princeton-filosof Harry G Frankfurt. Han introducerede begrebet tilbage i 80'erne og udgav i 2005 bestselleren On Bullshit, der beskriver det omsiggribende fænomen med sprog, der giver indtryk af en hel masse uden substans. Det mener hun, djøf-dansk har store ligheder med.
"Bullshit er blevet til New Public Managementets sprog, og det gennemsyrer hele vores offentlige sektor, især uddannelsen, hvor unge mennesker lærer, at det er sådan, man skal tale.”
"Mange er ikke bevidste om, hvor meget sprog præger os, og hvor farligt det kan være, når det mangler indhold. Det udhuler samfundets vigtigste fundament, nemlig en troværdig kommunikation. I værste tilfælde – typisk i politik – men også i den offentlige sektors ledelser, bliver bullshit-sproget endda brugt for at manipulere os."
Hun peger på, at ledere i stigende grad med uklart sprog dækker over, hvad der faktisk foregår, ligesom mange strategiske planer ender med ingenting, fordi det er proppet med fraser uden indhold. Og det er ledernes ansvar at ændre bullshit-kulturen, understreger Linda Maria Koldau.
Djøfs formand Lisa Herold Ferbing afviser, at djøfere taler uden indhold eller manipulerer. Det abstrakte sprog handler typisk om, at djøfere bruger et fagsprog, som er vigtigt for at gøre sig forståelig overfor kollegaer:
"Læge-latin og djøf-dansk er urimelige begreber at bruge om fagsprog," siger hun.
Dog medgiver hun, at der er forskel på, hvem de kommunikerer med. For djøfere skal arbejde med deres sprog for at gøre sig forståelig til den målgruppe, de henvender sig til. Her kan man sagtens blive dygtigere mange steder. Hun understreger, at Djøf også gør sit med bl.a. uddannelsesforløb i kommunikation.
Konsulent hos Bro Kommunikation, Henrik Hillestrøm, skelner mellem sproget som uklart og manipulerende. Han er enig i, at djøfere ofte taler abstrakt med udtryk som effektivisering eller professionalisering af den offentlige sektor. Det er udsagn, man ikke kan være uenig i, og afsender og modtager kan have vidt forskellige opfattelser af budskabet. Han forstår godt, hvor Linda Maria Koldau vil hen, når hun peger på, at djøfere manipulerer gennem sproget.
"I det politiske system bliver en spade ikke altid kaldt for en spade, og der er nogle, der bevidst taler og skriver uklart. Men det er min oplevelse, at det mere skyldes, at den politiske kontekst indimellem kræver det, end det er afsenderens personlige ønske," siger han.
Som mangeårig konsulent for bl.a. djøfere erfarer han også en stor lyst til at udvikle sit sprog. Det kan imidlertid være svært, fordi de allerede i studietiden lærer et fagsprog, og som nyansatte må rette sig ind efter kulturen. De tilegner sig et djøf-dansk, som fremgår i rapporter, taler, og hvor de ellers møder sproget og bruger det til at fremstå professionelle. På et tidspunkt bliver det naturligt og opfattes som et bedre sprog, selvom de fleste andre bliver gråhåret af at læse det.
"Jurister har ikke tradition for at skrive kort og klart. Det hævder de godt nok selv, at de gør. Men deres ideal er at sige alt med alle forbehold i én sætning. Men det giver komplicerede sætninger," siger han.
Han er enig i, at ansvaret for kulturændringen ligger hos lederne. Så længe de selv dyrker voladjøfsk, er det svært at ændre en kultur.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER