Næsten hver anden djøfer i statsadministrationen – 47 pct. – vil beskrive sig selv som i nogen eller høj grad stresset i hverdagen.
Det viser en ny undersøgelse fra Djøf.
I 2012 var det tilsvarende tal 33 pct.
Undersøgelsen er samtidig den tredje i rap på syv år, som viser, at djøfernes stresskurve konstant stiger.
Stigningen i djøfernes individuelt oplevede stress i de sidste to år er størst blandt djøferne i statsadministrationen og hos de privatansatte djøfere, hvor tallet er steget fra 33 pct. i 2012 til nu 44 pct.
”Det kan godt være, at der er store forskelle på lønningerne blandt offentligt og privatansatte djøfere, men der er altså ikke længere forskel på arbejdspresset og stressniveauet,” siger Lars Qvistgaard, der er formand for Djøfs Overenskomstforening.
Professor Peter Hasle, der i en årrække har forsket på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, siger, at djøferne traditionelt har ligget relativt lavt i NFA´s undersøgelser af stress.
”Men det her ser højt ud og giver et klart billede af, at noget har ændret sig specielt i staten i de senere år – med forbehold for, at svarprocenten er lav, og at det især kan være dem, som føler sig stressede, der har svaret.”
Lars Qvistgaard forklarer stress-stigningen i staten med nulfejlskultur kombineret med de senere års fyringsrunder og de mange omstruktureringer og organisationsændringer.
Eller som en offentlig ansat cand.polit. skrev fornylig i en kronik i dagbladet Information – hun var på sin tredje omorganisering begrundet i effektivisering på syv år på samme arbejdsplads:
”Det, som sidder tilbage, når vi har glemt fyringerne, er frygten. Frygten og visheden om, at det kommer til at ske igen og igen.”
Djøferne er også blevet spurgt, om de vil betegne selve arbejdspladsen, som de er på, som præget af stress.
Det siger samlet set næsten 58 procent af djøferne i undersøgelsen ja til.
Dén stressfaktor, som djøferne hyppigst sætter kryds ved, er: ’Mange korte deadlines, tidspres, for få ressourcer til opgaveløsning, uforudsigelighed i jobbet mv.’ (kryds fra 47 pct.).
På en delt 2. plads ligger ’Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen’ og ’Uklar/manglende prioritering af opgaver’ (hhv. 31 og 30 pct.).
På en delt 3. plads ligger ’Dårlig ledelse/konflikter med nærmeste leder’ og ’At skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv’ (hhv. 27 og 26 pct.).
”Djøferne peger ret tydeligt på, at det er organiseringen af arbejdet, der skaber den stressede hverdag,” siger seniorforsker på SFI, Helle Holt, som i en årrække har forsket i videnarbejde.
Der skæres ned og omorganiseres i staten, siger hun.
”Men der er formentlig ingen ledere, der siger, at man gerne må levere notater af en dårligere kvalitet. Tværtimod – tiden er der bare mindre af.”
Lederne er sandsynligvis ikke gode nok til at skærme medarbejderne. Først når en medarbejder går ned med stress, reagerer organisationen, vurderer hun.
”Vi mangler at se lederne forebygge stress gennem en reel diskussion med medarbejderne om, hvilke arbejdsopgaver og hvilken kvalitet der kan nås med den tid og de ressourcer, der er.”
Djøferne hører dog ikke til dem, der beklager sig.
85 procent føler sig i høj eller nogen grad generelt motiverede og engagerede, og 83 procent siger, at de i høj eller nogen grad har en god balance mellem arbejde og privatliv.
Det er dog sådan, at dem, som føler sig stressede, ligger lavere på disse parametre, mens dem, som ikke føler sig stressede, ligger højere.
Ledige stillinger