Jeg har jo gjort alle de rigtige ting

”Men jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre for at få et job. Jeg har jo prøvet ALT,” siger Lotte Robenhagen, der blev cand.scient.soc. for to et halvt år siden, og som nu er en af de mange dimittender, der har mistet retten til dagpenge. Lige nu får hun det, der svarer til 60 procent af dagpengesatsen.

Lotte Robenhagen har søgt et hav af jobs. Både opslåede og uopfordrede – i mange forskellige brancher og både offentlige og private. Hun har søgt job som butiksbestyrer og som eventmanager i Tivoli. Hun har haft et 12 måneders løntilskudsjob hos AIDS-Fondet, hun har været i praktik, og hun har deltaget i et projekt om borgerinddragelse i Københavns Kommunes Socialforvaltning under løn-tilskudsordningen. Når hun ikke har arbejdet, er hun troligt mødt op i Djøfs jobværksted, hvor hun har intensiveret jobsøgningen, som hun hele tiden har holdt i kog – også når hun arbejdede.

Det var ellers med stor gejst, hun kastede sig over jobsøgningen, da hun blev kandidat.

”Jeg var meget positiv, da jeg lige var blevet kandidat. Jeg ville gerne have et AC-job eller noget andet, der matchede mine kvalifikationer og vidste godt, at jeg ikke ville kunne vælge og vrage

Bare jeg ikke var flov over at være arbejdsløs

Men der gik en måned. Der gik to. Og Lotte Robenhagen kom ikke til en eneste samtale på de mange job.

”Jeg prøver at være sådan én, der ikke er sur på systemet. Men nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at jeg ikke var flov over at være arbejdsløs på arbejdsmarkedsydelse – jeg har en tendens til at vende det hele indad. Og jeg vil virkelig gerne kunne forsørge mig selv,” siger Lotte Robenhagen.

Men selv om hun på den ene side er flov over sin situation, er det ikke noget, hun skjuler over for omverdenen. Tværtimod.

”Jeg sørger for at fortælle alle, at jeg er arbejdsløs, selv om det hænger mig ud af halsen at bruge den betegnelse om mig selv. Men jeg forsøger at bruge enhver lejlighed til at netværke. Jeg netværker så meget, at jeg nogle gange føler, at jeg sælger min sjæl. Men det kunne jo være, at jeg lige pludselig løber ind i en, der kan bruge mig, eller kender en, der kender en”.

Lotte Robenhagen købte på et tidspunkt en brugt taske via nettet. Da hun troppede op for at hente tasken, fandt hun ud af, at sælgeren ejede et PR-bureau, og det første, der faldt hende ind, var at spørge, om de ikke kunne bruge sådan én som hende. Det gav en åbning og en anledning til at sende et cv. Men det gav desværre ingen job.

Økonomisk klarer hun sig dog indtil videre.