Omstridte fonde får politisk opbakning

Pengestærke  fonde som Lundbeck og  A.P. Møller Fonden bestemmer i stigende grad, hvordan samfundet skal udvikle sig, og hvad der skal forskes i. Men det begejstrer kun regeringen, at de private fonde har øget deres indflydelse i samfundet.

“Jeg glæder mig over, at virksomhederne er engagerede i samfundet og ønsker mere og andet end bare at tjene penge. At de også ønsker at give noget værdi tilbage til samfundet,” siger skatteminister Morten Østergaard (R).

Som beskrevet i sidste nummer af djøfbladet slipper fondene i praksis for at betale skat, når de uddeler midler til folkeskolen, naturprojekter eller forskning.  Skatteekspert Christen Amby kritiserer beskatningen af fondene.

“Beskatningen er på nogle måder for lukrativ. Fondene er ganske vist skatte-pligtige, men hvis de uddeler deres kapitalafkast, bliver de ikke beskattet. De har desuden mulighed for at fratrække hensættelser i 5 år, før de uddeles. Dertil kommer, at de kan opspare 25 procent af det beløb, de uddeler uden beskatning,” siger han til djøfbladet.

Samme regler for alle

Hos Enhedslisten er man enig i, at skattereglerne er for gunstige, og at fondene slipper alt for billigt.

“Det er helt i orden, at folk vil være mæcener, men det skal være af beskattede midler, som det gælder for alle os andre, der gerne vil støtte et godt formål,” siger partiets skatteordfører, Frank Aaen.

Ifølge skatteministeren er der dog ikke tale om, at samfundet går glip af milliarder, når fondene slipper for at blive beskattet.

“Pengene ville ikke nødvendigvis være havnet i statskassen. Virksomhederne kunne være flyttet til udlandet eller have været investeret i andre formål, så fondene er med til at sikre, at virksomhederne bliver på danske hænder,” siger Morten Østergaard.

Flere skattefordele

Regeringen har besluttet at gøre fondenes skattevilkår endnu mere lempelige.

“Vi har ønsket at gøre det lettere at overdrage virksomheder til fonde i forbindelse med generationsskifte,” siger Morten Østergaard.

De forbedrede forhold for fondene er aftalt med et bredt flertal i folketinget i vækstpakke 2013. Med virkning fra 2016 skal der ikke længere betales aktieskat af avancen hos den hidtidige ejer, når denne donerer en virksomhed til en fond.

Venstre er med i den aftale og bakker op om de nye regler.

”Jeg synes, beskatningen er fair, og fondene er gode for Danmarks økonomi,” siger skatteordfører i venstre, Torsten Schack Pedersen.

Må gøre som de vil

Fondenes betydning og indflydelse på samfundet er øget i de senere år. De 45 største fonde har haft en vækst på næsten 50 procent i deres uddelinger fra 2011 til 2012, viser tal fra Kraft & Partners A/S.  Væksten i uddelinger er sammenfaldende med, at fondene har øget deres indtjening betydeligt i disse år. 

Hos socialdemokraterne er man også tilfredse med fondenes rolle og øgede indflydelse.

“Der er tale om uddelinger, som kommer alle til gode. Når A.P. Møller giver en milliard 
til folkeskolen, er det med til at gavne udviklingen for alle børn. Fondene er sam-tidig med til at sikre, at virksomhederne bliver på danske hænder, så der bliver skabt arbejdspladser,” siger socialdemo-kraternes skatteordfører, Thomas Jensen.

Heller ikke Venstre ser det som et problem, at magten i højere grad end tidligere er flyttet fra Folketinget og ud på private hænder.

 “Jeg kan slet ikke se, at det skulle være et demokratisk problem. Det er jo fondenes penge, og de har lov at bruge dem, som de vil,” siger Torsten Schack Pedersen.

Til gavn for
 almenvellet?

Men de private fonde gavner ikke almenvellet, som regeringen og venstre anfører. Tværtimod er der i stigende grad tale om kammerateri og nepotisme, fortæller flere forskere til djøfbladet. Forskerne ønsker dog ikke at stå frem med deres kritik, da de selv er afhængige af midler fra fondene.  De frygter at blive forfordelt næste gang, der skal uddeles penge. En af forskerne undrer sig over, hvorfor det er Velux eller Novo Nordisk, der skal bestemme, hvad han skal forske i.

“Du kan skrive, at du har snakket med en forsker, der er frustreret over, at fondene har magten til at bestemme udviklingen i dansk forskning. Men at vedkommende ikke ønsker at stå frem, da forskeren tidligere har nydt godt af fondene og føler sig afhængig af goodwill fra fondene for den fremtidige forskning.”

Øje for skævvridning

De private fonde finansierer således en større og større andel af den offentlige forskning. I perioden fra 2009-2011 uddelte fondene 5,6 milliarder kroner, hvilket er næsten lige så meget, som Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd tilsammen uddelte i samme periode, viser en undersøgelse fra tænketanken DEA.

Og der er stor forskel på, hvilke områder der får penge. Den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning får ikke nær så mange penge som forskning inden for sundhed og naturvidenskab. Denne skævhed har dog Morten Østergaards bevågenhed.

“Det er noget, vi som politikere skal være opmærksomme på,” siger skatteministeren.

På Novo Nordisk Fondens hjemmeside fremgår det, at der er rift om forskningsbevillingerne. Her står der.

’Fonden modtager årligt omkring 1.000 ansøgninger om bevillinger til forskning. Der er hård konkurrence mellem ansøgningerne, når bevillingerne skal uddeles, og kun de allerbedste ansøgninger opnår støtte.’

Det er altså komiteer og udvalg i fonden, der afgør og bestemmer, hvem de allerbedste ansøgninger er. Det er ikke rimeligt, mener Enhedslisten.

“Fondene bestemmer helt uden for de demokratiske spilleregler over forskning og store samfundsprojekter. De har for stor magt. Vi har forsøgt at få skattereglerne ændret flere gange, men uden held,” siger Frank Aaen.

Djøfbladets redaktion er bekendt med navnene på de anonyme kilder, der medvirker i artiklen.