Embedsværk under kærlig lup

13-08-2014
7 min.

Det knager i tilliden til embedsværket efter de seneste skandalesager i centraladministrationen.

Det skal man tage yderst alvorligt, og derfor har Djøf nedsat et udvalg, som skal se på dagens vilkår for samspillet mellem embedsmænd og politikere i vores turbo-politiske, medialiserede verden.

Eller sagt mere direkte: Er der sket ændringer i rammebetingelserne anno 2014 for embedsværket, som presser fagligheden og etikken, siden Djøf sidst så på det for 20 år siden i det såkaldte Nordskov-udvalg?

Det nye udvalg, som hedder Bo Smith-udvalget efter dets formand, skal arbejde uafhængigt af Djøf. Det har i skrivende stund ikke fastlagt sit nærmere kommissorium, men det står fast, at både djøfere og politikere, men også andre, vil blive inviteret ind til høringer for at dele erfaringer, synspunkter og oplevelser med udvalget.

Djøfbladet tager forskud og spørger tre Djøf-medlemmer, hvad de synes, udvalget også skal se på. Vi har været til åbent debatmøde, hvor udvalget blev præsenteret, og hørt, hvad finans-minister Bjarne Corydon (S) sagde om udvalget og embedsværkets aktuelle formkurve.

Se udvalgets tolv medlemmer på djoef.dk/bosmithudvalg 

Bjarne Corydon: Drop forfaldsteorierne om det danske embedsværk

”Som finansminister, som offentlig arbejdsgiver, som medlem af Djøf, som bruger af embedsværket og som politiker og borger bakker jeg totalt op om jeres initiativ. Det er et relevant udvalg,” lød det fast fra finansminister Bjarne Corydon (S), da Djøf præsenterede sit nye udvalg på åbent debatmøde.

Men han forsvarede samtidig embedsværket med næb og kløer.

”Der er ingen rød tråd i ’sagerne’, og jeg abonnerer ikke på forfalds-teorier om embedsværket,” fastslog han.

”De sager, vi har set, er ikke udtryk for, at der er sket et skred, eller at embedsværket samlet set ikke længere leverer den kvalitet i betjeningen, vi har brug for. Det er forkert, og det mener jeg, at vi som politikere har en forpligtelse til at gå ud og sige.”

Dem, som i kampens hede har krævet politisk udpegede embedsmænd, gav han ikke meget for.

”Med al respekt for de politiske rådgivere – jeg er selv meget glad for min – så er der ikke noget logisk svar på noget som helst. Det er jo ulogisk, at folk, som er udvalgt og ansat af ministeren personligt, skulle kunne fungere mere regelret og lovmedholdeligt end permanente embedsmænd.”

Velkommen til embedsværk 2.0

Klynk – fra Djøf-standen eller andre stande – gav han heller ikke meget for.

Breaking news medier, højt reformtempo og alt, hvad der ellers hører til af udfordringer i en ændret verden, går ikke væk, fordi man beklager sig. Man skal i stedet ruste sig til de nye krav.

Nu er Corydon ikke finansminister for ingenting. Man kunne høre, at han vist i virkeligheden hellere ville tale om noget helt andet end spegede balladesager. Nemlig delivery. Eller med et godt dansk udtryk: Implementering af politikernes beslutninger.

”Det skal I som embedsværk have meget i fokus i fremtiden. Laver vi de rigtige løsninger for borgerne? Virker det derude?”

Så velkommen til Embedsværk 2.0, som han sagde. Den klassiske embedsmand med de klassiske dyder plus en hel masse mere.

”I djøfere befinder jer lige i zenith, hvor I er med til det hele og skal kunne det hele. Det kan I så vælge at se som et forandret samfunds positive forventning til jer.”

Søren Bak, cand.scient.adm., fuldmægtig på Slotsholmen: Spin i ministeriernes arbejde?

Hvor Tamil-sagen for 20 år siden blev en øjenåbner for, hvordan embedsmænd skal reagere på tilfælde af ulovlige og tvivlsomme ordrer, så bør nutidens debat om embedsetik blive en øjenåbner for, at man også må have ret til at sige fra til al spinneriet.

Det mener Søren Bak, specialkonsulent i Undervisningsministeriet og formand for Statssektorudvalget i Djøfs Overenskomstforening.

Der er gået for meget spin i det ministerielle arbejde, siger han.

”Udvalget er i allerhøjeste grad relevant. Vi må have set på, om ministrene trækker embedsværket – også længere nede i hierarkiet – for langt med ind i spinneriet, og om embedsmænd af dén grund oplever at blive banket fagligt på plads ovenfra,” siger han.

Kort sagt: Er spin-kulturen og ’medialiseringen’ af den politiske proces – som Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen kalder det – i færd med at skade den gode forvaltningsproces og lovforberedelse, siger han.

Han tilføjer, at både den tidligere og den nuværende regering har presset fristen på høringsvar på lovforslag ned til noget, der efter hans mening er demokratisk uforsvarligt, ligesom den nye offentlighedslov heller ikke er et fremskridt for den demokratiske indsigt i forvaltningen.

Godt med også menige djøfere i udvalget

Udvalget må også se på, hvad effektiviseringer, besparelser og tidspres betyder for fagligheden og for risikoen for fejl, under-streger han.

Det må også gerne vende bøtten en tur på hovedet og bore i, om embedsværket omvendt sætter deres egne interesser og dagsordener igennem over for politikere.

”Og så vil jeg godt rose udvalget for, at der er kommet to ’menige’ djøfere med. Der er i høj grad også brug for et input fra det sags-behandlende niveau.”

Dyk ned i sagerne og find dilemmaerne

Udvalget kan – som en af dets arbejds-metoder – med fordel dykke ned i nogle af de verserende eller tidligere sager, mener Søren Bak.

”Det ville være interessant, hvis nogle af de involverede embedsmænd – tag fx Zornig-sagen – ville komme ind og fortælle udvalget fra karsken bælg om, hvorfor tingene skete, som de gjorde. Hvad var det for nogle dilemmaer, de stod i,” siger han.

”Ikke for at nogen skal hænges ud, eller at det skal ud i fuld offentlighed, men for at udvalget og vi andre kan lære af det.”

Hvad skal der komme ud af udvalget?

”At kvaliteten og fagligheden højnes. At det er legitimt at sige fra, hvis man trækkes for langt ind i politisk spin som menig embedsmand. At vi får tonet den dér kultur med, at ministeren løber efter medierne og embedsværket efter ministeren i en hulens fart.”

Dennis Lindberg Laursen, jurist, embedsmand på Slotsholmen: Hvem træffer beslutningerne?

Eftersom udvalget skal se på rammer og vilkår, bør det også se på, om der er et ordentligt samspil mellem forventninger, krav og ressourcer, siger Dennis Lindberg Laursen, specialkonsulent i Undervisningsministeriet.



”Er det hensigtsmæssigt for implementering af politikernes beslutninger, at politikerne – så snart de er færdige med at vedtage én reform – straks går i gang med at hive ressourcer ud for at lave den næste reform og den næste?”

Og så er der det med uddannelse.

”Departementscheferne og andre har jo i kølvandet på sagerne været ude med, at de yngste embedsmænd skal have mere uddannelse. Men der er vel næppe noget grundlag for at mene, at de nyansatte uden om hierarkiet har rådgivet ministre, så de ryger i fedtefadet,” påpeger han.

Men det er til gengæld godt, hvis udvalget får belyst behovet 
for løbende efteruddannelse, også i de øvre cheflag.

Det kunne også være interessant at få belyst graden af inddragelse af politikerne, mener han.

”Relationerne mellem politikere og embedsmænd afhænger jo i høj grad af, hvor meget og hvor ofte politikerne bliver inddraget i beslutninger i embedsværket. En række betydningsfulde beslutninger bør træffes i den politiske verden, mens andre bør træffes i embedsværket. Graden af inddragelsen har stor betydning for resultatet og i relationerne mellem de to grupper.”

Ole Zacchi, polit., tidl. departementschef for 12 ministre: Kunne man mon lære at holde hovedet koldt?

”Man skal passe på med at bygge for meget af udvalgets arbejde på overvejelser om sagerne. Der har altid været ’sager’, og de er altid et led i den politiske magtkamp mellem regering og opposition. Derfor kan man ikke lære så meget af dem,” siger han.

”Jeg synes hellere, at man skal se på, om universiteterne uddanner djøferne godt nok til de specialopgaver, de får i staten. Eller om man fra statens side bør etablere en selvstændig efteruddannelse for embedsmænd.”

Man bør også se på, om de stadigt hyppigere ressortomlægninger ikke betyder et voldsomt produktivitets- og kompetencetab i embedsværket, mener han.

Og så er der denne hastværks-verden, vi må finde os i at leve i.

”Kunne man på en eller anden måde lære både politikere og embedsværk at holde hovedet koldt?”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.